I dagens afsnit møder du 56-årige Jeanette Vennerberg, der for 10 år siden fik konstateret lungesygdommen KOL. Det har blandt andet fået hende til at droppe cigaretterne, og hun fortæller, hvordan hun i dag lever med sygdommen. For der er nemlig flere ting, man kan gøre.
En forsker undersøger, om det kan bruges i behandlingen af lungesygdom at gå i sauna. Og så er det god træning for lungerne at synge. Derfor er vi med en tur forbi Lungekoret på Vesterbro i København, for at høre hvordan det gavner lungerne.
400.000 danskere har KOL, men de 200.000 af dem ved det ikke. Og det duer ikke, for reagerer du på symptomerne i tide, kan du leve et godt liv med KOL. Så hvilke symptomer skal du være opmærksom på?
Vært: Peter Qvortrup Geisling.
Tilrettelæggere: Louise Raundahl og Cathrine Lakmann.
Kroppen er god til at fortælle, hvordan den har det. Men det er langt fra alle mennesker, der er gode til at lytte efter. For eksempel ved 300.000 mennesker ikke, de har forhøjet blodtryk. Og en halv million mennesker ved ikke, de har knogleskørhed. Lægens Bord gør dig hver uge klogere på kroppens advarselstegn, så du kan få den rigtige hjælp. Det kan måske redde dit liv.
Vært: Peter Qvortrup Geisling.