I 2002 træder en mand ind i Strandvejens Kiosk i Sædding ved Esbjerg. Med sig har han en lottokupon. Men inde i kiosken bliver han utålmodig, og derfor går han forbi køen og op til disken, hvor han lægger lottokuponen og beder ekspedienten tjekke den ved lejlighed. Derefter forlader han butikken uden at vide, at der var 9,3 millioner kroner på kuponen.
Vinderen er som sunket i jorden, og man har aldrig været i stand til at finde ham. Men i september 2017 sagde Danske Spil, at de stadig er villige til at udbetale præmien, hvis den rette vinder dukker op. Findes han stadig derude, og kan vi opspore ham?
Tilrettelæggelse: Jens Vithner Hansen og Nicholas Durup Thomsen.
Klip og Mix: Signe Mansdotter.
Redaktør: Jesper Hyhne Petersen.
Hvem forlader en lottokupon med 9,3 millioner på en kioskdisk og går fra den uden at få svar på, om der var gevinst?
To journalister fra P1 Dokumentar går på jagt efter en forsvunden lottovinder, der i 2002 efterlod en vinderkupon med millioner i Strandvejens Kiosk i Sædding ved Esbjerg.
Manden er aldrig blevet fundet, men i dag 16 år senere er der stadig en række mennesker, der jagter den store gevinst. Alle er de helt sikre på, at netop de er vinderen.
Danske Spil har udtalt, at de stadig er villige til at udbetale præmien, hvis vinderen dukker op - og efter sigende er der et kendetegn på kuponen, som kun den rette ejer kender til. Men hvad er det for et kendetegn og hvad skete der egentlig den dag, hvor kuponen blev efterladt? Findes den rette vinder stadig et sted der ude?
Tilrettelæggelse: Jens Vithner Hansen og Nicholas Durup Thomsen.
Klip og Mix: Signe Mansdotter.
Redaktør: Jesper Hyhne Petersen.
God fornøjelse med denne eller én af de mange andre P1 Podcastserier.