I denne uge har P1-programmet Manus manege været på BogForum, hvor vært Manu Sareen har mødt tre aktuelle forfattere, der alle skriver om sex i deres romaner. Men er sex i skønlitteratur bare et billigt trick til at få flere læsere? Hvad kan man bruge sex i litteraturen til, og hvad er forskellen egentlig på sex i romaner sammenlignet med erotisk litteratur?
De medvirkende forfattere er Sofia Jama, der har skrevet romanen "Et andet menneske, et andet liv", Amalie Langballe, forfatter til romanen "Forsvindingsnumre" og Tomas Lagermand Lundme, der har skrevet romanen "En rigtig kærlighed". Programmet er optaget med publikum.
Vært: Manu Sareen.
Manus manege tager fat i det moderne livs forsøg på at balancere familie, parforhold, børneopdragelse og karriere - helst uden alt for mange fald og knubs undervejs. Her taler vi om, hvordan vi bedst tackler det, når vi ramler ind i hverdagens udfordringer - uanset om det gælder skilsmisser, stress eller skrøbelige teenagere.
Vært: Manu Sareen.