Før eller siden skal vi alle dø. Og når vi nu ved dét med sikkerhed, så er det forbavsende lidt, vi taler om døden med hinanden og især med de ældre, vi er tæt på. Hvorfor denne berøringsangst? Det er emnet i Manus manege denne uge, hvor ugens gæster i alle aldre mener, at det vil gavne både unge og gamle, hvis vi bliver bedre til at tale om døden og det at blive gammel.
Medvirkende:
Jette Hellemoes, tidligere sygeplejerske.
Julie Schelhart, ophavskvinde til podcasten "Jeg plejede at tro på for evigt".
Stig Andersen, professor i geriatri og overlæge på ældremedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital.
Michael Hviid Jacobsen, professor i sociologi på Aalborg Universitet.
Vært: Manu Sareen.
Manus manege tager fat i det moderne livs forsøg på at balancere familie, parforhold, børneopdragelse og karriere - helst uden alt for mange fald og knubs undervejs. Her taler vi om, hvordan vi bedst tackler det, når vi ramler ind i hverdagens udfordringer - uanset om det gælder skilsmisser, stress eller skrøbelige teenagere.
Vært: Manu Sareen.