Episode
Episode8. mar 201954 min.P1

Vælgerstrømmen vender - og medierne snorksover

Mennesker og medier

fredag 8. mar 201954 min.P1

Om denne episode

Flere end 200.000 vælgere vil ifølge meningsmålinger kvitte Dansk Folkeparti ved det kommende folketingsvalg. Og det burde være en kæmpestor historie i medierne, som synes mere optagede af spektakulære Klaus Riskær Pedersen, konstaterer kommentator Noa Redington. Han diskuterer valgjournalistik med JydskeVestkystens chefredaktør Mads Sandemand og politisk reporter Orhan Gökcen fra P1's "Orientering".

Hvidvask for milliarder: Det vakte opsigt, da Nordea i denne uge endte på Berlingskes forside med tvivlsomme transaktioner. Avisens erhvervsredaktør Peter Suppli Benson og journalist Simon Bendtsen fortæller historien bag den opsigtsvækkende afsløring. Om betydningen af mediesamarbejde på tværs af landegrænser. Og om risikoen for at blive brugt i et politisk spil med tråde dybt ind i Putins Rusland.

Det store "like"-monster: Efter at Facebook for ti år siden introducerede den opadvendte tommeltot, er shitstorme, falske nyheder og selvforstærkende ekkokamre blevet en del af vores hverdag. Derfor er der brug for digital dannelse, ikke mindst blandt unge. Reportage og interview om bogen "LIKE - klik her hvis du vil vide, hvad du 'synes godt om'", som blev lanceret på Københavns Universitet torsdag.

Krigsrummel i klitterne: Det er slut med den ubekymrede hygge blandt gæsterne på TV2's "Badehotellet", som ved slutningen af sin sjette sæson i denne uge får ros af ellers kritiske anmeldere i hovedstadsmedierne. Blandt andet fordi krigstruslerne i 1939 har fået lov at forstyrre det ellers ubekymrede ferieliv

Skriv til menneskerogmedier@dr.dk.

Vært og producent: Kurt Strand.

Om serien

Mennesker og medier

110 episoderP1

Journalistik, etik og tendenser i mediernes maskinrum. Perspektiv, analyse og baggrund på ugens mediehistorier. Kritiske, konkrete og kontante interview med mediernes magthavere.

Skriv til menneskerogmedier@dr.dk.

Vært og producent: Kurt Strand.

Alle episoder i serien

00:00
00:00
00:00
00:00
Ingen playliste