Episode
Episode6. mar 202054 min.P1

Corona-amok med breaking og live-updates?

Mennesker og medier

fredag 6. mar 202054 min.P1

Om denne episode

Der er gule bjælker, når endnu en dansker er smittet. På nettet er der konstante opdateringer. Og overskrifter med corona breder sig med samme hast som virussen selv. Men hvad er mediernes ansvar for at balancere dækningen og modvirke panik? Diskussion med to chefredaktører fra to medier med meget forskellig dækning: Michael Dyrby fra B.T. og Jacob Nybroe fra Jyllands-Posten.

Dokumentar om færge-katastrofe: På mandag er der premiere på første del af i alt seks timers tv om branden på "Scandinavian Star". 159 mennesker omkom på vej fra Oslo til Frederikshavn i april 1990, og den forfærdelige historie bliver genfortalt af øjenvidner og efterladte. Dokumentarfilminstruktør Mikala Krogh og Politiken-journalist Lars Halskov beretter om deres arbejde med katastrofen, om dens betydning i dag og om de etiske overvejelser.

Ny taleradio klar med sendeplan: 30 elever fra HF Cold Hawaii i Klitmøller gav tirsdag i denne uge bud på, hvad de gerne vil lytte til, når Radio Loud går i luften 1. april. Radioen vil have fat i de 15-32årige lyttere, og derfor er der samlet input og ideer til programmer fra unge hele landet i de seneste måneder. Interview med radiodirektør Ann Lykke Davidsen om processen og hvad der venter lytterne om tre en halv uge.

Kongelig spindoktor: Mere og bedre omtale i datidens aviser var målet, da Frederik den ottende i 1906 ansatte kongehusets første pressemedarbejder. Men avisredaktørerne vendte tomlen nedad, for de ville ikke finde sig i et filter mellem dem og hoffet, fortæller journalist Poul Smidt, aktuel med biografien "Fredy", om den glemte konge.

Skriv til menneskerogmedier@dr.dk.

Vært og producent: Kurt Strand.

Om serien

Mennesker og medier

103 episoderP1

Journalistik, etik og tendenser i mediernes maskinrum. Perspektiv, analyse og baggrund på ugens mediehistorier. Kritiske, konkrete og kontante interview med mediernes magthavere.

Skriv til menneskerogmedier@dr.dk.

Vært og producent: Kurt Strand.

Alle episoder i serien

00:00
00:00
00:00
00:00
Ingen playliste