Episode
Episode29. jan 202154 min.P1

Nyhedsørkener breder sig

Mennesker og medier

fredag 29. jan 202154 min.P1

Om denne episode

Hver fjerde lokalredaktion og ugeavis er lukket. Flere steder i Danmark er der nyhedsørkener uden kontinuerlig, journalistisk dækning. Anders C. Østerby, til daglig lokalredaktør på Ærø, har på Syddansk Universitet kortlagt, hvordan det sander til. Han diskuterer konsekvenser og løsninger med Jan Schouby fra Århus Stiftstidende, som har lukket fire østjyske lokalredaktioner. Fra Mors fortæller David Højmark om en ny vej for lokaljournalistikken med det digitale "KunMors".

Techgigant skal til lommerne: Det skal koste penge, når artikler fra danske medier dukker op i Google-søgninger. Et politisk flertal på Christiansborg er klar med indgreb, som skal sikre dansk kulturindhold og nyheder. Men hvordan og hvorfor søgemaskinen skal betale for noget, medierne selv høster fordele af, diskuterer socialdemokraternes medieordfører Kasper Sand Kjær med JP/Politiken-direktør Stig Ørskov og Googles politiske chef i Danmark, Christine Sørensen.

Ministerstyring: Forsvarsminister Trine Bramsen insisterede på at være med, da en Ritzau-journalist i december interviewede forsvarets nye chef. Desuden svarede hun på spørgsmål, som blev stillet til forsvarschefen. Netmediet "Olfi"s redaktør Peter Ernstved Rasmussen har afdækket forløbet, kalder det typisk, og fortæller, hvordan han selv render panden mod forsvarets spin-mur.

Badehotel - nu med tyskere: På mandag blænder TV2 op for ottende sæson af "Badehotellet". Året er 1941, og dér hvor solen ellers altid skinner, er den tyske besættelsesmagt blevet temmelig nærværende. Men trods mørke skyer er der på forhånd dømt seersucces.

Skriv til menneskerogmedier@dr.dk.

Vært og producent: Kurt Strand.

Om serien

Mennesker og medier

110 episoderP1

Journalistik, etik og tendenser i mediernes maskinrum. Perspektiv, analyse og baggrund på ugens mediehistorier. Kritiske, konkrete og kontante interview med mediernes magthavere.

Skriv til menneskerogmedier@dr.dk.

Vært og producent: Kurt Strand.

Alle episoder i serien

00:00
00:00
00:00
00:00
Ingen playliste