Episode
Episode5. feb 202154 min.P1

Uskyldig forretning eller anløben moral?

Mennesker og medier

fredag 5. feb 202154 min.P1

Om denne episode

Hvidvask, kvindehandel og organiseret kriminalitet er, hvad JP/Politikens Hus i denne uge - endnu en gang - er beskyldt for. Årsagen er sex-annoncer i Ekstra Bladet og på hjemmesider, som avisen ejer. David Zepernick, radikalt byrådsmedlem på Frederiksberg, foreslår, at kommunen skal droppe samarbejde med Nordea, fordi banken også har det store mediehus som kunde.

Skarp konkurrence: De fleste nyheder bliver fortsat set på "gammeldags" tv, men det skal der laves om på. Flere seere skal streame, lyder det fra Ulla Pors, som i denne uge er udpeget som ny nyhedsdirektør på TV2. Debat med hende og DR's nyhedsdirektør Sandy French om at være på pletten, om prioritering og om nyheders betydning i en coronatid.

Farlig journalistik: "Pas på hvad du skriver", advarer militærstyret i Myanmar landets journalister efter kuppet i mandags. Lawi Weng, reporter på "The Frontier", fortæller, hvordan han passer på og undgår fængsling. Og Emilie Lehmann-Jacobsen fra International Media Support i København vurderer den generelle mediesituation i landet.

Troværdighed på spil: Da Huaweis nu forhenværende kommunikationschef Tommy Zwicky for nylig sagde op i protest mod overvågning af kinesiske mindretal, var det for at undgå at havne i rollen som "Komiske Ali". Men måske er netop den rolle et vilkår i det farefulde grænseland mellem kommunikation og journalistik?

Skriv til menneskerogmedier@dr.dk.

Vært og producent: Kurt Strand.

Om serien

Mennesker og medier

110 episoderP1

Journalistik, etik og tendenser i mediernes maskinrum. Perspektiv, analyse og baggrund på ugens mediehistorier. Kritiske, konkrete og kontante interview med mediernes magthavere.

Skriv til menneskerogmedier@dr.dk.

Vært og producent: Kurt Strand.

Alle episoder i serien

00:00
00:00
00:00
00:00
Ingen playliste