Episode
Episode26. feb 202154 min.P1

Facebooks nyttige idioter?

Mennesker og medier

fredag 26. feb 202154 min.P1

Om denne episode

Efter strid mellem australske medier og Facebook er det nu danske mediehuses tur til at overveje brug af sociale medier. Diskussion om fordele, ulemper og mulig naivitet med Jysk Fynske Mediers direktør Jesper Rosener, TVMidtVest-direktør Lone Sunesen og medieanalytiker Aske Kammer fra Journalisthøjskolen. Ugeaviser har åndenød: Corona-lukning af butikker, kultur- og sportsaktiviteter har gjort store indhug i annonceindtægterne på de fleste ugeaviser. Kulturminister Joy Mogensen er - efter et møde i denne uge - på vej med nødhjælp. Og det haster, siger Danske Mediers direktør Louise Brincker. Nuancer forsvandt: Regeringens teststrategi vil koste 100 milliarder kroner, skrev Berlingske i en overskrift forleden. Milliarderne gav genlyd i flere medier, og eksperten bag tallet kalder det "hårdt vinklet". Journalistens redaktør Christian Lindhardt debatterer stramninger med Berlingske-redaktionschef Kasper Krogh. 70 år gammel historie: Slidte dagbøger, masser af billeder og solidt rugbrødsarbejde er blandt ingredienserne i ny bog om sygeplejerskerne på hospitalsskibet "Jutlandia" under Korea-krigen 1951-53. Interview med journalist Helle Juhl om fascinationen, mediedækningen og betydningen af en ellers glemt historie. Deepfake i public service-tv: DR2-satiren "Tæt på sandheden" kopierede forleden Mette Frederiksens og Dan Jørgensens ansigter over på to skuespillere i en sketch. Men er det DR's opgave at bidrage til forfalskninger med brug af omdiskuteret teknologi? Satireredaktør Peter Gren Larsen forklarer, hvad meningen er. Skriv til menneskerogmedier@dr.dk. Vært og producent: Kurt Strand.

Indhold

Om serien

Mennesker og medier

115 episoderP1

Journalistik, etik og tendenser i mediernes maskinrum. Perspektiv, analyse og baggrund på ugens mediehistorier. Kritiske, konkrete og kontante interview med mediernes magthavere. Skriv til menneskerogmedier@dr.dk. Vært og producent: Kurt Strand.

Alle episoder i serien

00:00
00:00
00:00
00:00
Ingen playliste