Serie4 episoderP1

Mørkets døgnvagter

Et døgnåbent vagtkorps med alarmcentral i knoglerne, hjertet og maven.

I denne serie kan du møde fire pårørende og nære venner til mennesker, der i perioder lider af psykisk sygdom. Du kommer helt ind i en usynlig verden af konstant magtesløshed, frygt for hvad der sker om et øjeblik og kærlighed udfordret af psykiatriske diagnoser.

Anne Kjær har selv været ramt af flere depressioner, og gennem årene fået behov for at undersøge, hvordan det opleves at være blandt de omkring to millioner danskere, som har tætte relationer til en psykisk syg. Hun er overbevist om, at hvis vi deler mere, bliver det mindre tungt at være både psykisk syg og have døgnvagten som nær pårørende til en psykisk syg.

Tilrettelæggelse: Mette Willumsen.

Tilrettelæggelse og medvirken: Anne Kjær.

Klip: Sara Røjkjær Knudsen.

Redaktør: Jesper Langballe.

Alle episoder

Episode11. nov 202127 min.
Episodetorsdag 11. nov 202127 min.

Ingen fortalte Anne-Sophie Lunding-Sørensen, at hendes far var bipolar. I bedste mening valgte de voksne omkring hende nemlig at fortie den psykiske sygdom, der omsluttede hendes far og gennemsyrede hendes barndom. Anne-Sophie så sin far som den klogeste og fineste, og da hun var 12 år begik han selvmord. Det blev også håndteret med tavshed. I dag er Anne Sophie ikke længere tavs. Hun vil tale åbent om det svære i livet og gøre op med sin sorg og skyldfølelse, så hendes egne børn ikke oplever den usikkerhed, tavshed kan medføre.

Medvirkende: Anne-Sophie Lunding-Sørensen og Anne Kjær.

Tilrettelæggelse: Anne Kjær og Mette Willumsen.

Klip: Sara Røjkjær Knudsen.

Redaktør: Jesper Langballe.

Episode11. nov 202127 min.
Episodetorsdag 11. nov 202127 min.

Da Peter Øvig Knudsen var kommet sig efter sin depression og indlæggelse på en lukket afdeling, var livet lyst for ham igen. Men ikke for barndomsvennen Niels Mosumgaard. Han stod tilbage og var hårdt medtaget psykisk af vennens sygdom. Han havde oplevet voldsom magtesløshed og foretaget grænseoverskridende handlinger, han aldrig havde forestillet sig at udsætte sig selv eller Peter for.

I denne anden episode af Mørkets Døgnvagter gennemgår Niels Mosumgaard og Peter Øvig Knudsen hinandens oplevelser af sygdomsforløbet og den frygt og de traumer, man oplever som pårørende til en nær ven, som er ramt af mørket.

Medvirkende: Niels Mosumgaard, Peter Øvig Knudsen, Janne Breinholt Bak og Anne Kjær.

Tilrettelæggelse: Anne Kjær og Mette Willumsen.

Klip: Sara Røjkjær Knudsen.

Redaktør: Jesper Langballe.

Episode11. nov 202127 min.
Episodetorsdag 11. nov 202127 min.

Maria var mor til to piger og højgravid, da hendes mand Jesper blev lammet af angst og trak sig ud i familiens anneks for at forsvinde ind i sig selv. De fik aldrig snakket om, hvordan hun oplevede at blive en levende seismograf med alle antenner i konstant dirrende uvished om, hvordan Jesper havde det psykisk. Og om hvordan magtesløs, stressende irritation over Jespers manglende evner som far og mand sprang buk med dårlig samvittighed over selv samme irritation.

Nu, i afsnit tre af Mørkets Døgnvagter, giver Maria sig selv lov til at mærke, hvordan det føltes at være Jespers partner i den periode, han var lammet af angst.

Medvirkende: Maria Engelschmidt Vindberg, Jesper Vindberg og Anne Kjær.

Tilrettelæggelse: Anne Kjær og Mette Willumsen.

Klip: Sara Røjkjær Knudsen.

Redaktør: Jesper Langballe.

Episode11. nov 202127 min.
Episodetorsdag 11. nov 202127 min.

Maike har et ambivalent forhold til sin telefon. Den sørger for, at hun kan hjælpe sin psykisk syge bror og søn døgnet rundt, men den varsler også utilregnelig ulykke, hver gang den siger en lyd.

Og med sine erfaringer med en far, som også var psykisk syg, tør Maike aldrig holde fri. En SMS midt om natten kan være sidste chance for at hjælpe. Maike misser aldrig et opkald eller en SMS. Hun har vagten uden mulighed for ferie, socialt liv, fast nattesøvn eller en løbetur.

Hun overlever på små øjeblikke med grin, popcorn og pizza og ved at rette blikket væk fra sig selv, så hun kan fokusere på at hjælpe sine nærmeste, når de har det allermørkest.

Medvirkende: Maike Raahauge, Ruth Truelsen og Anne Kjær.

Tilrettelæggelse: Anne Kjær og Mette Willumsen.

Klip: Sara Røjkjær Knudsen.

Redaktør: Jesper Langballe.

00:00
00:00
00:00
00:00
Ingen playliste