Episode
Episode11. sep 202144 min.P1

Ulovlig deling og domænedrilleri

Nede Mette

lørdag 11. sep 202144 min.P1

Om denne episode

En konservativ kommunalvalgskandidat har delt en video, hvor han bliver overfuset af tre unge drenge. Videoen er gået viralt og har allerede over 700.000 visninger. Men det er tilsyneladende ulovligt at dele videoen. Vi spørger politikeren, hvorfor han alligevel insisterer på at beholde videoen på sin sociale medier? Det var også i denne uge, at Regeringen præsenterede sit nye reformudspil Danmark kan mere. Men inden udspillet overhovedet blev præsenteret, havde en vis oppositionspolitiker allerede købt domænet Danmarkkanmere.dk. Vi får besøg af domænedrillepinden. En ny rapport viser, at mange børn og unge er decideret bange for at ytre sig online. Fungerer den grove tone på de sociale medier som et hold-kæft-bolsje til børn og unge? Vi spørger en af de unge. Sidst, men ikke mindst, fik Radikale Venstre i onsdags en ny politisk leder for en dag - og vi kunne følge med på de sociale medier. Vi taler med den nye Sofie Carsten Nielsen om, hvordan det gik. Vært: Anna Olrik.

Om serien

Nede Mette

29 episoderP1

Om du er nede Mette eller ej, så er sociale medier blevet den førende arena for politisk kommunikation. På Facebook og Instagram serverer politikerne budskaber om alt fra corona-nedlukninger til udlændingepolitik sammen med makrelmadder, håndbold og selfies. Skal vi kaste sure smileys eller røde hjerter efter udviklingen? Og hvad betyder det hele ude i den virkelige verden? For den politiske samtale og demokratiet? Det undersøger vi i Nede Mette, hvor vi inviterer eksperter, debattører og almindelige danskere ind til at diskutere SoMe-universets svar på politisk kommunikation. Værter: Anna Olrik og Thomas Tjaerandsen.

Alle episoder i serien

00:00
00:00
00:00
00:00
Ingen playliste