Episode
Episode13. jan 20211 T 0 min.P1

Onsdag 13. jan. 2021

Orientering

onsdag 13. jan 20211 T 0 min.P1

Om denne episode

Sagen om kønsdiskriminerende forsikringer vokser. Tidligere har vi her i P1 Orientering afdækket, hvordan tusindvis af gravide med smerter og skader har fået ulovlige og kønsdiskriminerende afslag på forsikringsdækning. Forsikrings- og pensionsgiganter som Danica, PFA, Codan, Tryg og Topdanmark har erkendt de systematiske og ulovlige afvisninger af gravide, som i visse tilfælde har stået på i over 20 år. I dag kan vi så dokumentere, at endnu flere forsikringsselskaber har problemer på det her område. Det gælder blandt andet to af Danmarks største rejseforsikringsselskaber, der også har udelukket gravide fra dækning. Det fortryder selskaberne nu. En gruppe af Dansk Folkepartis byrådsmedlemmer på Fyn er gået sammen og har dannet et nyt parti. De mener, at topstyringen fra Folketinget umuliggør det lokale arbejde og vil have den lokale selvbestemmelse tilbage. Vi taler med formanden for partiet De Lokalnationale. Rester fra populære svampegifte, der bruges til korn og raps, siver i høje koncentrationer ned til grundvandet og drikkevandet. Det viser den årlige overvågningsrapport af grundvandet fra forskningsinstitutionen GEUS. Sidste år slog forskerne for første gang fast, at rester af de populære svampemidler fandt vej gennem jordlagene ned til grundvandet . Nu er de målt igen, og Danmarks Naturfredningsforening kræver svampegiftene forbudt. Karin Axelsson og Søren Carlsen er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør. www.dr.dk/Orientering

Indhold

  • TitelTid
  • Hør hele udsendelsen00:00
  • Sagen om kønsdiskriminerende forsikringer vokser01:15
  • Er der en privat genvej til vaccinen?09:33
Om serien

Orientering

173 episoderP1

Ugens markante tendenser og begivenheder fra Orienteringsredaktionen. Orientering Weekend spejler ugen der gik med focus på internationale begivenheder og tendenser. Markante indslag fra Orienteringsredaktionen og et nyt blik på det, der sætter spor, skaber brud og peger fremad.

Alle episoder i serien

00:00
00:00
00:00
00:00
Ingen playliste