Serie4 episoderP1

P1 redder verden

Er det egentlig så svært, som politikerne siger, at løse verdens største problemer? I P1 redder verden sætter journalist Dan Grønbech politikerne fra bestillingen og rådfører sig i stedet med videnskaben i jagten på de ideer, der kan løse problemer som fattigdom, sult og klimakrise for menneskeheden. Kan det gøres? Og kan det gøres hurtigt nok? Find svarene i P1 redder verden.

Vært og tilrettelægger: Dan Grønbech.

Alle episoder

Episode28. dec 201832 min.
Episodefredag 28. dec 201832 min.

"Vi skærer politikerne ud af ligningen", har vi sagt igen og igen igennem udsendelsesrækken. Men i det her program, det allersidste, kigger P1 redder verden specifikt på den del af ligningen, som politikerne udgør. For i sidste ende er det dem, der har ansvaret for, at den bedste viden omsættes til den bedste politik for os alle sammen. Men er de gode nok til at lytte? Den tidligere formand for FN's Generalforsamling, socialdemokraten Mogens Lykketoft har arbejdet intensivt med verdensmålene siden deres tilblivelse og forholder sig i denne udsendelse til, om politikerne egentlig lytter nok til forskerne.

Vært og tilrettelægger: Dan Grønbech.

Episode21. dec 201830 min.
Episodefredag 21. dec 201830 min.

70 procent af vores planets overflade er dækket af vand. Og udover at agere badebassin for os om sommeren, så er verdenshavene levested for tusindvis af arter, samtidig med at havet er levegrundlaget for milliarder af mennesker. Sådan fortsætter det måske bare ikke. Verdenshavene er under pres fra både vores affaldsmængder og klimaforandringerne, og hvis ikke vi får rettet den kurs op, vil det have store konsekvenser for menneskeheden.

Vært og tilrettelægger: Dan Grønbech.

Episode14. dec 201830 min.
Episodefredag 14. dec 201830 min.

SARS, svineinfluenza, fugleinfluenza og ebola. Det er blot et udsnit af de sygdomme, der har skræmt verdenssamfundet de sidste 15 år. Selv om de hver især har kostet menneskeliv i forskelligt omfang, så har et globalt beredskab sørget for, at det aldrig gik helt amok. Men hvad rammer os næste gang? Og hvordan sikrer vi os, at den næste virus ikke bliver til den spanske syge og skal nedskrives i historiebøgerne som en stor dræber.

P1 redder verden iklæder sig beskyttelsesdragten og kigger på fremtidens pandemier.

Vært og tilrettelægger: Dan Grønbech.

Episode7. dec 201830 min.
Episodefredag 7. dec 201830 min.

Når mennesker flygter, handler det ikke kun om krig og forfølgelse. Snart vil klimaet flere steder i den fattigste del af verden være årsagen til, at børn, kvinder og mænd forlader deres hjem og søger mod et nyt, sikkert levested. Hvad kan vi gøre for, at mennesker i fremtiden ikke behøver flygte fra klimaforandringerne? Og er det for sent at gøre noget? P1 redder verden undersøger, hvad klimaflygtningene flygter fra, og ikke mindst hvor de flygter hen.

Vært og tilrettelægger: Dan Grønbech.

00:00
00:00
00:00
00:00
Ingen playliste