- "Da jeg debuterede som skønlitterær forfatter var jeg uskolet, selvstuderet og uden et forventningspres fra andre end mig selv". Sådan fortæller musikeren Morten Remar om sin vej til at udkomme med egne bøger. Men måske blev grunden lagt allerede i barndommen. Morten Remars barndomshjem var tapetseret med bøger, og hans far var en af 1970'ernes store krimiforfattere. Morten Remar taler om vejen til forfatterskabet med sin forfatterskole-uddannede kollega Thomas Rydahl i Ping Pong, i en optagelse fra DR Scenen ved Bogforum 2019.
Tilrettelægger: Diana Bach.
I Pingpong mødes to kulturpersonligheder i en samtale om et emne, de begge er stærkt optaget af.
Tilrettelæggelse Diana Bach og Carsten Ortmann.