Episode
Episode6. mar 201955 min.P1

Det modernistiske monster!

Skønlitteratur på P1

onsdag 6. mar 201955 min.P1

Om denne episode

James Joyces 'Ulysses'. En af verdenslitteraturens helt dominerende moderne klassikere. Et monster af en bog, som mange har kastet sig over, og som endnu flere har dårlig samvittighed over aldrig at have fået læst. Romanen indeholder et væld af referencer til sprog, filosofi, religion, klassisk litteratur - og folkemusik og politiske skandaler som prydede avisforsiderne i James Joyces tid. Men selve plottet er relativt simpelt: I løbet af én enkelt dag følger vi annoncesælgeren Leopold Bloom på hans vej gennem Dublin og hjem til konen Molly. Hvorfor bliver dette formeksperiment af en roman ved med at være interessant? Hvorfor bliver den oversat og fortolket igen og igen? Hvordan skal man læse 100 sider med kun otte punktummer? Nu er 'Ulysses' her igen, den tredje danske oversættelse, denne gang med mere end 3.000 noter, der lirker tekstens låste døre op for læseren. Oversætter Jens Feilberg er gæst i studiet sammen med 'Ulysses'-kenderne Mikkel Bruun Zangenberg og Jacob Greve.

Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

Indhold

Om serien

Skønlitteratur på P1

139 episoderP1

Et aktuelt ugemagasin med nyheder, reportager og samtaler om

interessante tendenser og nødvendig litteratur. En time i selskab

med de vigtigste forfattere og andre bogfolk med noget på hjerte.

Vært: Nanna Mogensen.

Alle episoder i serien

00:00
00:00
00:00
00:00
Ingen playliste