Episode
Episode16. sep 202155 min.P1

Stor politisk weekend i vente

Slotsholmen

torsdag 16. sep 202155 min.P1

Om denne episode

Hele fire partier samles til landsmøder i weekenden. I ugens udgave af Slotsholmen på P1 ser vi sammen med de to politiske kommentatorer Jarl Cordua og Lars Trier Mogensen nærmere på, hvad der bliver de store temaer på landsmøderne hos Det Konservative Folkeparti, De Radikale, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Vi har blandt andet fokus på, hvilke udfordringer partilederne hver især står overfor, når de skal møde deres baglande i weekenden. Vi tager også et tilbageblik på den forgangne uge i rigsretssagen, hvor den absolutte hovedperson, Inger Støjberg, har været i vidneskranken. Og så runder vi tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, der onsdag morgen kunne meddele, at hans parti Moderaterne nu har samlet det fornødne antal vælgererklæringer for at kunne stille op til folketinget. Vi får en analyse af, hvilken betydning det kan få for dansk politik fra vores politiske korrespondent Christine Cordsen. Vært Issa Mahmoud Jeppesen.

Om serien

Slotsholmen

36 episoderP1

'Slotsholmen' sender direkte fra DRs politiske redaktion i kælderen under Christiansborg. Issa Mahmoud Jeppesen fører an og er vært i kælderen, når de skarpeste journalister, eksperter og analytikere vil nørde politik. Her kan du følge demokratiet indefra, når politikere, deres rådgivere og mange flere gæster det åbne studie midt i DR's politiske redaktion.

Alle episoder i serien

00:00
00:00
00:00
00:00
Ingen playliste