Vi kender alle oplevelsen af at være bange for noget eller nogen. En frygt, som i mange sammenhænge kan være hensigtsmæssig, fordi den forhindrer os i at havne i farlige situationer. Men frygten kan også blive destruktiv, hvis den bliver til en grundangst, som ikke justeres i forhold til den ydre virkelighed. Og så kan den gå i arv. Flere studier viser, at traumer ikke kun påvirker dem, der har været udsat for en traumatisk oplevelse. De kan også videregives til kommende generationer - også selvom børn af traumatiserede forældre er vokset op i fredelige omgivelser og ikke selv har oplevet noget, der minder om det, der har traumatiseret forældrene.
Supertanker kaster lys på menneskers grundangst og diskuterer, hvordan og hvorfor frygt kan gå i arv. 
Medvirkende: 
Simon Lec, musiker og efterkommer af flygtninge. 
Nina Thorup Dalgaard, psykolog og forsker hos VIVE. 
Galit Malkiel Nielsen, tilrettelægger.
Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.
(Sendt første gang 12. maj).

Supertanker

Når frygt går i arv

Simon Lec

It's Later Than You Think

KOMPONIST: John Williams. SOLIST: Itzhak Perlman. ORKESTER: Ikke oplyst. DIRIGENT: John Williams

John Williams

Itzhak Perlman

Ikke oplyst

Schindler's List - Theme

Eric B & Rakim

Paid in full(seven minutes of music the coldcut remix)

Paid in full

Supertanker på P1 giver et filosofisk perspektiv på emner, som de fleste af os kender fra vores eget liv. 
Det kan være store beslutninger, komplekse livsovervejelser eller helt almindelige forsøg på at få et moderne liv til at hænge sammen med arbejde, fritid og familie. Med udgangspunkt i filosofien og idéhistorien er Supertanker et program, der skaber tid til eftertanke og refleksion.
Vært: Carsten Ortmann.

"Vi har ingen ret til IKKE at blive ved med at udvikle nye teknologier til at løse problemer, selvom vi kan se en risiko for, at de nye landvindinger skaber NYE problemer", siger den engelsk-amerikanske læge, Aubrey De Grey. Nogle venter utålmodigt på, at teknologierne kommer og redder os, mens andre mener, at de faktisk allerede findes men bare ikke bliver anvendt rigtigt. Måske pga. risikoen for at de skaber nye problemer. Måske af politiske eller kapitalistiske årsager. 
Medvirkende: Adam Moe Fejerskov seniorforsker DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier) og forfatter til bogen "Hvordan kan ny teknologi redde verden". Jan Madsen professor og vicedirektør, DTU Compute. 
Carsten Ortmann  tilrettelægger og vært.

Teknologien redder verden

"Alt handler om personlig lykke og vinding. Altruisme er ondt", sådan sagde den russisk-amerikanske forfatter og filosof Ayn Rand i 1959. Og hvis man kigger på den adfærd som ekstremt velhavende mennesker udviser, fx nu afdøde Jeffrey Epstein og hans kæreste Ghislaine Maxwell, finansmanden Jordan Belfort (Wolf of Wall Street) eller familien Roy fra tv-serien Succession, så tyder det på, at mennesker med den form for grænseløse ressourcer ofte opfører sig grænseoverskridende, egoistisk og helt blottet for empati med såkaldt almindelige mennesker - måske med andre mennesker i det hele taget.
Medvirkende: Christoph Ellersgaard, lektor Social Netværksanalyse ved institut for Organisation, CBS. 
Henrik Høgh Olesen, professor i psykologi ved Aarhus Universitet. 
Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.

Hvordan er man svinerig?

Meget (det meste) musik er skabt i og til særlige rum og ofte til særlige rituelle sammenhænge. Ritualer, hvor vi måske håber - sammen - at få indsigt, åbenbaring, spirituel opløftning ... glemme sig selv, gå i trance. Duoen, Den Sorte Skole har sammensat fragmenter af over 350 stykker musik fra hele verden, fra religiøse (og hedenske) ritualer, til værket Refrakto, som bliver opført i kirker. Musikken, rummet, ritualet, spiritualiteten spiller sammen - for nogle. For andre er oplevelsen æstetisk. Og individuel.
Medvirkende: Martin Højland, musiker i Den Sorte Skole og leder af Turning Tables, Danmark. 
Jesper Sørensen, lektor i Religionsvidenskab, AU.
Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.
(Sendt første gang 19. oktober 2021).

Ritualet skaber musikken skaber ritualet - og spiritualiteten

"Vi skal ned på jorden", siger den franske filosof Bruno Latour og mener, at mennesket skal ned fra sin selvetablerede piedestal og erkende, at vi ikke er over eller uden for naturen men en del af den, og naturen er en del af os. Vi skal dannes til at indtænke vores helhed og enhed med alt andet liv omkring os på samme måde, som vi skal dannes inden for kultur, demokrati og videnskab. Vi har brug for bæredygtig dannelse som en del af den almene dannelse, så vores bestræbelser på at redde klimaet og kloden udspringer af erkendelse og interesse - og gør kloden til et rart sted at være for alle.
Medvirkende: Elsebeth Gerner Nielsen forperson for den Danske Unesco Nationalkommision, konsulent, tidl. Kulturminister og tidl. generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening. Lars Tønder professor MSO i Statskundskab, Københavns Universitet. 
Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært.

En bæredygtigt dannet menneskehed

Januar

"Uligheden er der. Og uligheden må gerne blive større, for den skaber dynamik i samfundet" Sådan sagde daværende socialminister, Eva Kjer Hansen fra Venstre i 2005. Hun trak dog hurtigt udsagnet tilbage. I dag taler man om at mest mulig lighed skaber dynamik, vækst og fremdrift. Og helt tilbage i Oplysningstiden var bl.a. filosoffen Condorcet klar over dette og talte om lighed som "menneskets sande fuldstændiggørelse".
 Medvirkende: Christian Friis Bach, agronom, phd i intl. økonomi, fhv. udviklingsminister og undergeneralsekretær i FN. 
Christian Olaf Christiansen, lektor i Idéhistorie, Aarhus Universitet, leder af forskningsprojektet An Intellectual History of Global Inequality 1960-2020. 
Dorthea Lind Neuenschwander tilrettelægger. 
Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.

Lighed/ulighed styrker dynamikken

"Al filosofi er hjemve", sagde den tyske filosof, Novalis. Om det er mit hus, som er mit hjem, mit hjemland eller min hjemstavn, så er hjemmet en afgørende vigtig del af vores liv. Vi trækker os tilbage i hjemmets trygge favn, og vi bruger hjemmet til at fortælle os selv og andre, hvem vi er. Så når nogle bliver hjemløse, måske statsløse, så har vi ondt af dem. For så må de vandre hvileløst rundt i verden uden den ro, som en fast base giver os - "...her har jeg hjemme." Hjem er et sted, som vi, ligesom Odysseus, gerne bruger lang tid og overvinder mange strabadser for at nå til ... nå hjem til. Vi har hjemlængsel, på græsk; nostalgi.
Medvirkende: Jeppe Krogsgaard Christensen, forfatter. 
Rasmus Ugilt, filosof. 
Ole Thyssen, professor emeritus i filosofi, CBS. 
Dorthea Lind Neuenschwander tilrettelægger. 
Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.

Hjem, kære hjem

"I takt med at vi ved mere og mere om, hvordan verden er skruet sammen, er verden blevet affortryllet". Sådan (ca.) sagde Max Weber i 1905 på et tidspunkt, hvor naturvidenskaben var godt i gang med at kortlægge vores klodes og livs beskaffenhed, og hvor religion ikke længere var eneste forklaringsmodel på alt. Der er heldigvis stadig fortryllende fænomener både i mennesket, kunsten og naturen. Og bevæger man sig ind i naturvidenskaben, er den i sig selv en opdagelsesrejse fuld af vidundere.
Medvirkende: Johanne Pontoppidan Tuxen journalist og forfatter, Information. Mads Toudal Frandsen lektor i astropartikelfysik, CP3 Origins, SDU. 
Dorthea Lind Neuenschwander tilrettelægger. 
Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.

Genfortryl verden

Historia Magistra Vitae - historien er livets lærer - sagde den romerske filosof og politiker, Cicero. 
Kong Frederik Den 5.s statue røg i havnen og blev opløst. Britiske og amerikanske forretningsmænd og politikere fra det 19. århundrede er blevet overmalet med rødt og flået ned fra deres piedestaler. Nutidens dom over store, succesfulde mænd bliver fældet og eksekveret ud fra vor tids moralske og menneskelige standardkoder. Men er det etisk rigtigt at dømme en - i nogle tilfælde fjern - fortid ud fra nutidige standarder, og kan læringen fra historien måske manifesteres på andre måder end ved hærværk?
Medvirkende: Jesper Ryberg, professor i etik og retsfilosofi ved Afdelingen for Filosofi og Videnskabsteori på Roskilde Universitet. 
Annette Warring, professor i Erindring og Fortidsbrug (Historie), Roskilde Universitet, æresdoktor ved Lund Universitett. 
Dorthea Lind Neuenschwander tilrettelægger. 
Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.

Riv statuerne ned

December

Vi kan godt lide det der er lystfuldt; rart. Men vi kan også blive lidt bange for det; for at det tager overhånd og driver os i en retning, som ikke er god for os. Vi kommer i vores lysters vold. "Al lyst vil dyb, dyb evighed" skrev filosoffen Friedrich Nietzsche. Godt 40 år før Freuds værk "Hinsides lystprincippet". Lyst kan være rettet mod sex, mod mad, søvn, stoffer, en karruseltur, hvad som helst. Kan vi styre lysterne? Kan vi miste lysten? Og hvis vi ikke kan styre dem, eller vi mister, er det så godt eller skidt? Vi behøver vel strengt taget ikke altid have lyst, for at gøre noget. Og vi behøver måske heller ikke følge alle vores lystindskydelser, alle vore lyster.
Medvirkende: Amanda Lagoni parterapeut, sexolog. 
Steen Nepper Larsen lektor i Uddannelsesvidenskab ved Dansk Pædagogisk Universitet, Aarhus Universitet.
Dorthea Lind Neuenschwander: tilrettelægger. 
Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært.

Hvad - eller hvem - har du lyst til?

"Af jord, vand, luft og ild er alt skabt", sagde den græske filosof, Empedokles. De er de fire elementer. Ilden giver os lys, varme, beskyttelse og tilberedt føde. Og den kan fortære og tilintetgøre alt. Vi kan være båret af en indre ild, og vi kan brænde vores lys i begge ender. Og uanset, samles vi om bålet; en antændt bunke kviste og grene i pyramideform, der lader flammerne tage fat og tankerne fare derhen, hvor tiden og stedet vil have dem. Måske til de forfædre, der tusinder af år forinden sad dér foran bålet. Bålet og ilden er vores allierede og vores frygt. 
Medvirkende: Flemming Møldrup livsstilsekspert, tv-vært og forfatter. 
Stine Sundahl; arkitekt og ph.d. 
Dorthea Lind Neuenschwander tilrettelægger. 
Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.

Fyr og flamme over bål og brand

Al væren-i-verden og kommunikation er forankret i kroppe - korpus - siger den franske filosof Maurice Merleau-Ponty. Det gælder også skænderiet.
De fleste skænderier foregår i hjemmet. Nogle af dem blive korporlige. Andre foregår i politiske arenaer; skriftligt, verbalt, og måske også korporligt. Nogle skænderier fører til decidereret vold og sågar krig. Og selvom det somme tider opleves som om volden opstod pludseligt og ud af det blå, så vil man ofte kunne se et forløb der leder til volden. 
Medvirkende: Per Øhrgaard, Professor Dr. phil, fmd. Dansk PEN. 
Anders Hougaard, lektor i social interaktion og kognition ved Syddansk Universitet. 
Kirsten Thorup, forfatter. 
Line Brandt, phd. I kognitiv semiotik.
Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært.

Kom lad os skændes

Immanuel Kant skrev (i 1784), "Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed." Men lige nu lægger vi vores æg i kurven hos Google, Apple, Amazon, Microsoft, Facebook. Gigantiske, virtuelle virksomheder, der efterhånden har status - eller i hvert fald indflydelse - som nationalstater. De har regler og love. Facebook har sin egen højesteret, Oversight Board, og er på vej med sin egen valuta; Libraen. Alle fem er massivt til stede i både vores og vores børns verden. Og verdensopfattelse. Med nyheder, information, debat, dialog og underholdning. Det betyder noget for demokratiet og for vores opfattelse af den (virkelige) verden, vi måske er oplyste borgere i. 
Medvirkende: Camilla Mehlsen ; Digital Medieekspert i Børns Vilkår, forfatter. Vincent Hendricks ; professor i filosofi på KU - CIBS. Dorthea Lind Neuenschander.
Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.

Staten SoMe

"I de blindes verden er den enøjede konge" - citatet tilskrives filosoffen og politikeren Niccolò Machiavelli. Vi må anerkende, at vores verden, og vores omgang og sprog med hinanden er indrettet på, at vi kan se. Kan du se, hvad jeg siger? Verden er visuel, og hvad betyder det for blinde mennesker? Har de et fattigere liv end de seende? Mere udsat? Nyder de mindre anseelse? Føler de sig andenrangs? Eller måske - ligesom Oraklet i Delfi - mere privilegerede? Med større indSIGT? Måske er den enøjede så pludselig slave for de blinde.
(Medvirkende: Hanne Skipper, lærer, psykomotorisk terapeut, blind. Karl Erik Schøllhammer, Professor på Institut for Sprog og Litteratur ved Det Katolske Universitet i Rio de Janeiro, forfatter til Hinsides det Synlige - Litteraturens Blik. 
Dorthea Lind Neuenschwander tilrettelægger.
Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.

Kan du se det?

November

Filosoffen Jürgen Habermas taler om Den Herredømmefri Samtale som grundlaget for et succesfuldt demokrati og derfor kan mangel på ægte dialog være undergravende for demokratiet. Men hvad er ægte dialog, og hvorfor er den vigtig? Går vi i dialog for at fremføre vores synspunkter og få ret? Er diskussioner, samtaler og snakke så uægte dialoger? Måske kan en dialog være helt uden dagsorden og (for)mål uden at miste værdi.
Medvirkende: 
Özlem Cekic, tidl. Folketingsmedlem, foredragsholder, forfatter, Generalsekretær i Foreningen Brobyggerne. 
Caroline Schaffalitzky, lektor i filosofi på SDU, leder af "Filosofi i Skolen". 
Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.

Dialog - dialogos - gennem ordet

Filosoffen Martin Heidegger skrev: "Grækerne forstod dét at frembringe, techne, som at lade noget komme til syne. Techne forstået på denne måde har ligget gemt i det tektoniske ved arkitekturen siden de ældste tider."
Arkitekter har siden ca. 6. århundrede fvt. forholdt sig til bygninger og deres konstruktion; deres tektonik - af Homer beskrevet som arkitekters og håndværkeres kunnen og kundskab. Dvs. samspillet mellem form, funktion og materialer
Og arkitekturen, din bolig, påvirker dig og dit liv.
Medvirkende: 
Trine Berthold, arkitekt, projektleder i Kongelundssekretariat. 
Jonas Holst, lektor i filosofi, San Jorge Universitet i Zaragoza, Spanien. 
Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.

Tektonik - Sådan vil jeg bygge, sådan vil jeg bo

Når man er ordblind i en skriftkultur som vores, er der ting, man bliver sat udenfor: En ting er at blive stemplet som dum i skolen, fordi man ikke kan læse. Noget andet er at have svært ved at læse højt for sine børn. Og endelig er der simpelthen både information og drømme om at kunne udvikle sig inden for samfundets (skriftlige) rammer, der dør i tilblivelsen, hvis man ikke kan læse. Allerede Platon og sidenhen franske Jacques Derrida har beskæftiget sig med skriftens vigtighed og ... liv og død.
Medvirkende: 
Uffe Holm, komiker og ordblind. 
Carina Vallentin Degn, Cand.mag. i audiologopædi - kommunikationshandicap med speciale i dysleksi. 
Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Al magd te de ordbildne!

Oktober

Jagtsæsonen går ind for alvor den 1. oktober, og jægerne er klar. Til at komme ud at skyde noget. Nakke og æde! Eller måske nakke og rydde op; i bestanden. Og frem for alt være i og være ét med naturen. Det er i hvert fald, hvad flertallet af jægere taler om. Andre synes, at det drab, som er uløseligt forbundet med jagten, er etisk anløbent. Så hvem ER Jægeren? Er jagten et urinstinkt, som er nødvendigt for at få mad på bordet - eller over bålet? Filosoffen Rosalind Hursthouse mener, dyr bør have samme basale rettigheder som mennesker.
Medvirkende: Anne-Cathrine Riebnitzsky ; forfatter, jæger. 
Jørgen Skouboe, tv-vært, jæger. 
Jes Lynning Harfeld, lektor i Anvendt Filosofi, AAU. 
Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

En jæger gik at jage

Hvem er jeg? Hvordan er jeg? Livet igennem går vi gennem en dannelsesproces, der former dem vi er. Det sker på forskellige tidspunkter i vores liv - fx de formative år - og det sker efter forskellige påvirkninger. Fra familie, venner, boligområde, samfund. 
Og nogle af påvirkningerne bliver presset ned over hovedet på os på måder, som kan være svære at håndtere. Babak, hvis forældre kom til Danmark fra Iran, har lavet podcasten, Generationen. Han er vokset op på Nørrebro, med de krav, forventninger, forestillinger og fordomme om, hvem og hvordan han er.
Medvirkende: 
Babak Vakili; podcastproducer, manuskriptforfatter, rapper, cand.scient.pol. 
Iram Khawaja; lektor i pædagogisk psykologi ved DPU, AU. 
Carsten Ortmann; tilrettelægger og vært.

Sådan er jeg - det er min (flydende) identitet!

Den indtræffer mellem 45 og 54 års alderen; menopausen. Eller overgangsalderen, klimakteriet. Kvinder holder op med at menstruere og deres hormoner stikker af. Igen. Næsten som i puberteten, bare med omvendt fortegn. De seneste år er man begyndt også at tale om en mandlig menopause. Det er overgange i livet som forandrer vores identitet og som historisk har kaldt på mere eller mindre voldsomme overgangsritualer.
Medvirkende: 
Birgit Petersson; Speciallæge i psykiatri, lektor ved Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning, KU. 
Line Dalsgaard; lektor i antropologi, AU. 
Carsten Ortmann; tilrettelægger og vært.

Ung og glad eller gammel og gold

Den er gal med klimaet, det er der efter alt at dømme ingen tvivl om. Men noget tyder på, at vi som enkeltindivider stadig ikke er parate til at gøre de ofre, som er nødvendige for at bremse den nedadgående spiral. Men er det overhovedet enkeltindividers ansvar? Eller skal stater gribe ind, som de har gjort under CoVid-pandemien? Kan vi ligefrem blive tvunget ud i "populationskontrol", som de såkaldte økofascister anbefaler? Skal alle bare gå i kloster og skrælle al unødvendigt forbrug væk? 
Nogle gange skal fremtidens svar findes i kunsten, og teaterforestillingen Verdensfrelserinden har et bud.
Medvirkende: 
Madame Nielsen; forfatter, kunstner, klimaaktivist, filosof. 
Esther Kjeldahl; klimaaktivist, filosof og forfatter. 
Carsten Ortmann; tilrettelægger og vært.

Skal autoritære stater redde kloden?

September

Vi modtager konstant enorme mængder af information om at noget er helt galt - klima, corona, og naturkatastrofer. Men selv når etableret videnskab fortæller os, at den er gal, kan vi finde på at benægte deres forskning og deres fakta. Vi bliver faktaresistente og holder os til den viden vi nu en gang altid har haft og levet efter. Ofte fordi de fortællinger der knytter sig til det, giver mere mening og er lettere at forholde sig til end tal, grafer og statistikker. Så hvordan opnår og bevarer vi et åbent sind, der er modtageligt for ny viden - også når den tvinger os til at ændre verdenssyn og måske livsstil?
Medvirkende: Torben Sangild, podcastvært på "Et Åbent Sind", skribent på Zetland, phd. i Moderne Kultur. 
Brandi Morris, post.doc. på Institut for Virksomhedsledelse, AU. 
Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.

Fortælling trumfer fakta

Hvis verden går under, og al videnskabelig viden går tabt, hvilken sætning til en kommende generation, kan så rumme mest mulig nyttig information med færrest ord?
Det spørgsmål stillede fysikeren Richard Feynman i 1961.
Supertanker fejrer sit togt nr. 200 med svaret.
For i denne særudsendelse giver en filosof, en fysiker/astronom, en religions- og grundtvigforsker/humanist, en billedkunstner, en forfatter, en idéhistoriker og en musiker/neuroforsker hvert sit  bud på den sætning.
Medvirkende: Anders Fogh Jensen; filosof,
Anja C. Andersen; Professor i Astrofysik og Planetforskning ved Niels Bohr Instituttet,
Katrine Frøkjær Baunvig; Centerleder & Lektor, Institut for Kultur og Samfund - Grundtvig Centeret, AU,
Kirstine Roepstorff; billedkunstner,
Mette Moestrup; forfatter,
Mikkel Thorup; professor i Idéhistorie, AU og
Peter Vuust; Leder af Center for Music in the Brain (MIB)/Prof. i Neurovidenskab, AU/Prof. i Musik ved Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus og Aalborg. 
Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.

Ved verdens ende ... og begyndelse (Supertanker #200)

Væredygtighed er indersiden af bæredygtighed, hævder en ny bog. Vi skal blive dygtigere til at være i verden for på den måde at kunne bære den videre og undgå sammenbruddet. Et af de felter, bogen beskæftiger sig med, er den digitale udvikling, der ifølge en skribent er lige så meget ude på et skråplan, som klimaudviklingen er. Der bliver hejst røde flag og kaldt på digital dannelse; digital væredygtighed. Hvordan lærer vi at være i det digitale med alle dens algoritmer, AI, VR, IoT, AR ... og kvantecomputing?
Medvirkende: 
Preben Mejer, direktør i RADR og initiativtager til Alexandra Instituttet på Aarhus Universitet og Katrinebjerg IT kompetenceklyngen i Aarhus. 
Camilla Gregersen, Fmd. for den akademiske fagforening, DM, cand.mag og medlem af Dataetisk Råd. 
Bent Meier Sørensen, professor i filosofi og organisation, CBS. 
Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.

Digital væredygtighed

Det har en bagside at være kendt. Kendte brænder igennem, men brænder også ud i deres jagt efter rampelys.
Hvad er det, der virker så dragende ved at være kendt? Hvad får især yngre mennesker til at tro, at lykken ligger i berømmelse gennem reality-tv eller tv-konkurrencer?
Ifølge sociologen/filosoffen Erving Goffman er det vigtigt, at vi lærer at skelne mellem vores frontstage og vores backstage - vores offentlige fremtræden og vores private.
Medvirkende: John De Summer-Brason, cand. comm. i kommunikation og dansk og forfatter til bogen "Berømmelsens anatomi". 
Preben Kristensen, skuespiller. 
Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.

Berømmelsens bagside

Verden og litteraturen er fuld af venskaber; af livslang kærlighed og livslang ærlighed. Som den franske 1500-tals filosof Michel de Montaigne siger, er venskabskærligheden mere stabil end den romantiske kærlighed. Vores venner er ofte vores livsvidner og de mennesker, vi spejler os i. Bliver til sammen med. Det var allerede Aristoteles inde på med sine tre venskabstyper; lystvenskabet, nyttevenskabet og det dybe venskab, men også Nietzsche taler om selvoverskridelsen i samværet med vores venner. En ny bog eksemplificerer og analyserer venskab, og Supertanker filosoferer med.
Medvirkende: 
Karen Dich, journalist og forfatter. 
Jonas Holst, lektor i filosofi ved San Jorge Universitet, Zaragoza, Spanien. 
Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.
(Sendt første gang 23. marts).

Du og jeg, venner for altid

August

I 1637 sagde René Descartes: "Jeg tænker, derfor er jeg." Jeg har en bevidsthed, derfor oplever jeg at være.
Siden er der tænkt meget over og forsket i, hvad bevidsthed er, og hvor og hvordan den opstår. 
Vi er ikke i tvivl om, at mange dyr har en bevidsthed, men gælder det alle dyr? Og de senere år er de såkaldte panpsykister begyndt at spørge om også et træ, en stol eller en sten har en oplevelse af at være. Supertanker kaster sig over bevidsthed om og erkendelse af at være.
Medvirkende: 
Benjamin Christensen, phd.-studerende på filosofi, Aarhus Universitet. 
Dan Zahavi, professor i filosofi på Københavns Universitet og Oxford Universitet, leder af Center for Subjektivitetsforskning. 
Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.
(Sendt først gang 20. oktober 2020).

Hvordan oplever jeg mig?

Vi - især de yngre generationer - har alle muligheder i verden for at skabe et rigt og lykkeligt liv. Alligevel ser vi flere psykiatriske diagnoser end nogensinde før. For i stedet for at skulle operere inden for regler og rammer, så er vi frie til at vælge mellem et hav af muligheder og håb. Samtidig bliver vi pålagt selv at skabe det perfekte liv, at "shine bright like a diamond", drømme stort, skabe fremtiden, være ægte og perfekte. Og det er et enormt pres, som man næsten kun kan føle sig utilstrækkelig under. Ifølge Søren Kierkegaard skal vi vælge os selv, også inkl. vores fejl og mangler, men det er utroligt svært for mange i dag. En ny bog undersøger, hvorfor den nye moral gør de unge psykisk syge, og Supertanker tænker med.
Medvirkende:
Christian Hjortkjær, højskolelærer på Silkeborg Højskole, cand. theol. & phd. fra Søren Kierkegaard Forskningscenteret.
Lea Muldtofte, phd. i Æstetik og Kultur og barn af tiden.
Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
(Sendt første gang 2. februar).

Vær den bedste version af dig selv!

Hvad må jeg egentlig kalde dig, uden at du bliver såret eller ked af det? Må jeg sige, at du er en krænkelsesparat mimose, der bare skal tage sig sammen og komme ud af det der wokeness? Må jeg kalde en kvinde for "kælling"? Og en mand for "stodder"? En araber for... En grønlænder for...? Og hvis jeg ikke må det, så er det måske fordi de ord jeg bruger, rammer som knytnæveslag. Fordi de gør ondt på identiteten, din, de andres eller min egen. 
Jeg - og dem der er som mig - vil nemlig ikke finde os i at blive kaldt noget nedsættende, udgrænsende, sårende. Men det er uklart, hvem der bestemmer, hvornår en sprogbrug er nedsættende, udgrænsende, sårende. Om det er afsenderen eller modtageren. Eller måske ingen af dem. 
En bog af den amerikanske filosof Judith Butler er netop for første gang blevet oversat til dansk, og den lander lige ned i sommerens identitetsdebatter, bl.a. om hvilke ord, vi må bruge i hvilke sammenhænge.
Medvirkende:
Tone Dandanell, filosof og filosofilærer på Testrup Højskole. 
Silas Marker, filosof, forsker på CIBS (Center for Information og BobleStudier).
Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.
(Sendt første gang 1. september 2020).

Av, du ramte min identitet!

Den franske antropolog og filosof, Marcel Mauss, observerede under et hospitalsophold, at sygeplejesker går på en bestemt måde. Vores krop og dermed vores væren i verden er opdraget til at være i en rytme på en bestemt måde. Hvis rytmen bliver forstyrret eller forsvinder, kan vi blive psykisk syge.
Rytme er noget vi mærker i kroppen og måske danser til. Rytme er vores åndedræt; måden vi fysisk lever. Rytme er også timer i døgnet som vi indretter vores liv efter. Det er årstider og himmelrum. Og i januar påbegynder vi et nyt årshjul som også har en rytme.
Medvirkende: Birgitte Stougaard, lektor i Æstetik og Kultur, Aarhus Universitet. 
Line Dalsgaard, lektor i antropologi, Aarhus Universitet. 
Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært. 
(Sendt første gang 5. januar).

Find rytmen i livet

Juli

Det forlyder at det seneste år med coronaisolation har fået salget af kæledyr, måske især hunde, til at eksplodere. Og vi elsker også især hunde og katte. Så meget at vi tilskriver dem personlighed, lukker dem ind i vores hjem, vores sofa, vores seng. Men er det måden at være sammen med dyr? Har dyret menneskelig personlighed set ud fra et filosofisk synspunkt? Kan den matche vores egen? For der er vel stadig flere forskelle mellem et menneske og en hund, end der er ligheder. Det siger både René Descartes og Martin Heidegger noget om.
Medvirkende: 
Lise Lotte Christensen; adfærdskonsulent i Dansk Kennel Klub. 
Lars Svendsen; professor i Filosofi, Universitetet i Bergen. 
Carsten Ortmann; tilrettelægger og vært.

Menneskets bedste ven

I daglig tale bruger vi vendingen "et kvantespring" om pludselige, store fremskridt inden for et vidensområde. I fysikken er det når en lillebitte, mikroskopisk, subatomar partikel (elektron) springer fra et niveau/en bane uden om atomkernen til et andet.
Uden kvanteteori havde vi ikke computere, mobiltelefoner eller atombomber. 
"Den som ikke er rystet ved at høre om kvanteteorien, har ikke forstået den" (Niels Bohr).
I processen med at blive rystet møder vi filosoffen Immanuel Kants "Das Ding An Sich" og "Das Ding Für Uns" og Schrödingers kat der er både levende og død - på samme tid.
Medvirkende: 
Benjamin Christensen; phd.-stipendiat i filosofi, Aarhus Universitet. 
Jan Faye; lektor emeritus i filosofi, KU. 
Carsten Ortmann; tilrettelægger og vært.

Kvantespring - mellem fysik og filosofi

Bilen er det ultimative frihedsmedium. Den er ikke afhængig af en fastlagt køreplan eller hvor der ligger skinner. Bilen er også et æstetisk objekt - så meget at biler bliver udstillet på kunstmuseer. Ifølge futuristen Marinetti er en Bugatti smukkere end Nike fra Samothrake, og franske Roland Barthes nærmest forguder Citroën DS'en. 
Men bilen og de veje den kører på er også krigszoner. 
Medvirkende: 
Martin Zerlang, professor i litteraturvidenskab og moderne kultur, KU. 
Sanne Nyland Christensen, radiovært på DR P4, bilist og eventyrelsker. 
Carsten Ortmann; tilrettelægger og vært.

Jeg elsker min bil

"Rrrrejs Dem! Strrrrræk Dem! Bøj knæene! Arrrrmene op mod loftet!" Der er lidt vej fra Kaptajn Jespersens morgeneksercits i 1930ernes statsradiofoni til nutidens flokke af joggere, cross fittere og yogadyrkere. Vi dyrker motion, idræt og sport for fulde udblæsning, og vi gør det, bl.a. fordi vi ønsker et sundt legeme, som kan rumme vores sunde sjæl. Og fordi måden vi bevæger os på, siger noget om, hvem vi er - siger noget om vores identitet. Ifølge Michel Foucault og Maurice Merleau-Ponty, tegner kroppen rum, vi kan udøve selvkontrol i.
Medvirkende: 
Ove Korsgaard; professor emeritus, DPU, Aarhus Universitet. 
Inge Kryger Pedersen; lektor i sociologi, speciale i sundhed, KU. 
Carsten Ortmann; tilrettelægger og vært.

Bevægelse i krop og sind

Descartes, Sartre, Foucault, Derrida - det er navne på franske filosoffer som bliver omtalt og refereret i Supertanker med jævne mellemrum. En ny bog giver en indføring i fransk filosofi fra Descartes i 1600-tallet til det 20. århundredes store franske tænkere, og bogens forfatter og en anden frankofil tager os med gennem det filosofiglade lands supertanker og -tænkere frem til i dag.
Medvirkende: 
Søren Gosvig Olesen; lektor i Filosofi, KU. 
Anders Fogh Jensen; filosof. 
Carsten Ortmann; tilrettelægger og vært.

Vive la philosophie française

I sensommeren 2018 indførte Danmark maskeringsforbud. Siden foråret 2020 har vi i store træk haft maske-påbud. Halvdelen af de fleste menneskers ansigt er dækket, og det betyder at en stor del af den afkodning, vi plejer at benytte, når vi møder mennesker og ser deres mimik, er umulig. Men samtidig føler mange sig mere trygge ved at færdes i offentligheden, anonymt gemt bag en maske. Og ikke mindst umulige at overvåge. Filosoffer som Emmanuel Levinas og Gilles Deleuze og Félix Guattari er vigtige maske-supertænkere her.
Medvirkende: 
Katrine Grarup Elbo; violinist og lydkunstner. 
Lea Laura Michelsen; phd-stipendiat i Æstetik og Kultur, Aarhus Universitet. 
Carsten Ortmann; tilrettelægger og vært.

Mennesker og masker

71% af jordklodens overflade er vand - hav og oceaner.
Havet er spisekammer, havet er transportvej og infrastruktur, havet er skønhed, terapi og fare, havet er uendelighed, havet er nødvendighed.
Under overfladen myldrer det med liv: Planter, mikrober, bløddyr, fisk, pattedyr. En ny dokumentarfilm, Seaspiracy, har imidlertid sat menneskets udnyttelse af havet og dets ressourcer til debat og dermed også vores forhold til vort moderlige hav.
Medvirkende: 
Ken Haste Andersen; fysiker og marinbiolog, professor i teoretisk marin økologi ved DTU Aqua. 
Katherine Richardson; Professor ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (Globe Institute), KU, leder af KUs Bæredygtighedscenter. 
Dorthe Jørgensen; dr.phil., dr.theol. og idéhistoriker. 
Carsten Ortmann; tilrettelægger og vært.

Kun en dråbe frygter ikke havet

Vi har gennem årene set flere politikere være i deres følelsers vold, miste besindelsen og skælde ud. Og noget tyder på, at følelser bliver mere og mere anvendt i politiske debatter, demonstrationer og andre meningsudvekslinger i den offentlige debat, f.eks. på de sociale medier. 
Inden for forskning er man begyndt at tale om Den Affektive Vending som et fænomen, hvor følelser får mere frit løb, end vi førhen har været vant til, og den saglige argumentation bliver trængt i den proces. En ny bog diskuterer den affektive vending i samfundsdebatten, og både Supertanker, Frankfurterskolen og den kritiske teori tænker med.
Medvirkende: 
Henrik Kaare Nielsen; dr.phil., professor i Æstetik og Kultur, AU og forfatter.
Steen Nepper Larsen; lektor i Uddannelsesvidenskab, Dansk Pædagogisk Universitet (DPU), Aarhus Universitet (Emdrup).
Carsten Ortmann; tilrettelægger og vært.

Når man raser i politik

Præsident Biden overtog et USA, der under den forrige præsident, Donald J. Trump, er blevet splittet om muligt endnu mere end det var før, og som har trukket dybe spor i USA's relationer til den øvrige verden. Bidens USA skal finde sin plads indadtil ift. at få bugt med blandt andet corona-epidemi, arbejdsløshed, klimakurs og social ulighed. Og udadtil ift. hvem USA gerne vil samarbejde med, og hvilken rolle den kæmpe nation skal indtage internationalt - forretningsmæssigt og militært. 
Supertanker kigger på hvilken filosofi der har ligget til grund for tidligere forandringer og retninger i USA, og hvilke der nu bliver forsøgt opgør med eller fremme af efter præsident Joe Bidens første 100 dage i Det Hvide Hus.
Medvirkende: 
Jørn Brøndal; professor og leder af Center for Amerikanske Studier, SDU. 
Astrid Nonbo Andersen; seniorforsker, Fred og Vold, DIIS. 
Carsten Ortmann; tilrettelægger og vært.

100 dage med Biden op ad bakken

De etiske dilemmaer står i kø, når der skal sættes pris på liv og sundhed, og det seneste års udvikling af coronavacciner har været dyrt.
Men coronavacciner er bare en lille del af det, medicinalindustrien bruger penge på, og som befolkningen i sidste ende nyder godt af men også måske betaler dyrt for. På færdigudviklede præparater holder patenter priserne oppe længe efter, medicinen er udviklet.
Kan man have eneret til at behandle - måske kurere - patienter? Hvordan kan man tage sig betalt? Hvad koster et godt liv? Hvad koster en sund og rask verden? Hvem investerer, og hvem tjener på andres sygdom?
Medvirkende: 
Nikolai Brun; chef for Medicinsk Strategi og Innovation, Lægemiddelstyrelsen. 
Jakob Bek-Thomsen; lektor i idéhistorie, Aarhus Universitet. 
Carsten Ortmann; tilrettelægger og vært.

Piller, pulver og vacciner

En gang udvekslede vi naturalier. Jeg gav dig et brød og fik en kylling. På et tidspunkt opfandt vi mønter, der repræsenterede værdi. Så flyttede vi rundt med dem. Og lånte dem til hinanden.
Økonomen Hyman Minsky sagde: "Bankvirksomhed er ikke pengeudlån - for at låne penge ud, kræver det at man har penge" - så nu skaber bankerne selv penge. I dag udveksler vi sjældent kontanter men digitale koder, der skifter mellem din og min konto.
Vi flytter gæld rundt mellem os. Og finansierer coronakrise. Og med de seneste års rentefald, skal man nu måske betale for at sætte penge i banken og kan tjene på at låne penge. 
Medvirkende: 
Christian Bennike ; journalist ved Information. 
Jonas Jensen ; formand for organisationen, Gode Penge og cand.scient.pol, KU. 
Carsten Ortmann ; tilrettelægger og vært.

Guld eller gæld

Alle mennesker oplever at få ondt i livet på et eller andet tidspunkt. For nogle mennesker trænger det sig på med en voldsomhed og vedvarenhed, der gør det invaliderende. Så har de måske en depression, måske angst, måske noget med STORE BOGSTAVER; OCD, ADHD, ADD ... Antallet af diagnoser er vokset støt de senere år, og antallet af mennesker der får diagnoser og bliver indskrevet i det psykiatriske system er også vokset. Selvom Danmark ofte betegnes som et af de bedste lande i verden og befolkningen som en af de lykkeligste. Når så mange bliver syge, er det mon så fordi der er noget i vejen med verden omkring dem - Er sygdom i sindet i virkeligheden en sund reaktion på en syg verden? - eller er der noget i det syge individ der faktisk er gået i stykker og har gjort dem syge?
Medvirkende: 
Christina Schacht-Magnussen: klinisk psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi. 
Svend Brinkmann: Professor i psykologi, Aalborg Universitet. Filosof & debattør. 
Carsten Ortmann: Tilrettelægger og vært.

Er du ked af det? Er du syg? Psykisk?

Vi går i skole, nogle i gymnasiet, nogle på universitetet. Men måden vores skole er bygget op, og forventningerne til hvordan, vi går i skole, og hvad vi lærer hvornår, er blevet reformeret nogle gange i de seneste årtier.
Det giver både en anden type uddannelse og en anden oplevelse af dannelse af de generationer, som kommer gennem dét skolesystem. 
Det er sket på en måde så nogle spørger, om det lever op til Danmarks udsagn om, at vi som nation skal leve af hovederne. 
Ifølge den hollandske pædagogiske filosof, Gert Biesta er dannelse trængt i baggrunden til fordel for employability. Og hvor det før var fx vores hænder, der udførte et arbejde er det i dag hele vores person hele livet (human ressource) der er ansat.
Medvirkende: 
Jens Erik Kristensen: Lektor på DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. 
Ning de Coninck-Smith: Professor på DPU, Aarhus Universitet. 
Carsten Ortmann: Tilrettelægger og vært.

Livslang læring - Til hvad?

Det er helt enormt kedeligt: Danmark er lukket. Verden er lukket. Kulturen; museerne, teatrene, spillestederne, festivalerne er lukket. Og vi er hensat til vores eget selskab. Der sker ikke noget nyt, der synes ikke at være nogen mening i det (ud over at bremse smitte). Så vi keder os. Ifølge filosoffer som både Adorno og Hannah Arendt er kedsomhed fravær af mening, og det er en følelse der opstår med moderniteten, der ellers excellerer i distraktioner. Men måske kan kedsomhed også være godt. Supertanker kaster sig ind i kedsomheden og filosoferer over den.
Medvirkende: 
Mette Birkedal Bruun, professor i kirkehistorie, Centerleder på Centre for Privacystudies, Københavns Universitet. 
Cæcilie Iburg Printzlau, filosof og radiovært, DR P2 & P8. 
Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.
(Sendt første gang 23. februar).

Jeg keder mig!

Det sku' vær' så godt! Og det var det vist egentlig også i nogle år. Men nu' det måske skidt; internettet. Til at begynde med var det en åbenbaring af hurtig og nem kommunikation over enorme afstande, på tværs af alle mulige skel og med et kæmpe potentiale for demokratisering af snart sagt hvad som helst. Alt lå åbent og tilgængeligt, hele verden var inden for rækkevidde. Og det var ikke tilladt at kommercialisere de nye muligheder. Men på et tidspunkt begynder det at skride. Nogle begynder at sabotere elementer af kommunikationen, andre begynder at kommercialisere områder af nettet, og flere og flere begynder helt frivilligt at benytte gratis ydelser, som så bare skal finansieres på anden vis.
I dag råder nogle af de store og stærke over cyberspace på måder, vi ikke bryder os om. De høster menneskelige data, fjerner tilbud, de ikke synes skal være der, og kvæler eller køber tiltag, der kan true deres magtposition. Vi oplever verden gennem nogle få techgiganters prisme og forærer dem vores liv, så de kan sælge dem videre.
Medvirkende: 
Michael Ørnø, direktør i Statens IT, næstformand i Dansk ITs bestyrelse. 
Mikkel Flyverbom, professor MSO, Institut for Ledelse, Samfund og Kommunikation, CBS. 
Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.
(Sendt første gang 25. august 2020).

Kører internettet i grøften?

Det er altid modsætninger, der mødes i kærlighed, sagde den tyske filosof Arthur Schopenhauer. Og ifølge Platons kuglemyte er det to halvkugler der bliver til én kugle, der triller lykkeligt gennem livet. Nej! - fortsætter Platon, for lige dér går enhver søgen efter sandhed i stå, lige dér bliver der lukket og slukket. De levede lukket til deres dages ende. Vores parforhold har været igennem et 2020 med epidemi, nedlukning og samvær på andre, måske mere intense, måder end vi er vant til. Det har været godt for mange og en katastrofe for andre. Supertanker undersøger samværet, sammensmeltningerne og modsætningerne før, under og efter nedlukningen.
Medvirkende: 
Amanda Lagoni, parterapeut, sexolog og forfatter til "At elske er ikke en følelse". 
Anne Marie Pahuus, prodekan ved Aarhus Universitet, lektor i filosofi. 
Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Jeg elsker dig - også under nedlukning

Den græske filosof Epikur sagde: " Den filosofi der ikke lindrer nogen lidelse, er falsk."
Det er ikke bare lindrende og nyttigt at tænke sig om og vide noget, det er også supersjovt. At have en viden, som gør en i stand til at manøvrere i livet og verden - og forbinde punkterne - mindsker lidelse. I en ny bog, spørger filosof, Ole Fogh Kirkeby, "Hvad kan filosofi?" og svarer bl.a., at det kan helbrede dit liv, det kan lære dig at kende dig selv. Og det kan bringe dig i bedre kontakt med eksistensen, erkendelsen og etikken. Filosofi er supertanker.
Medvirkende: 
Ole Fogh Kirkeby, professor emeritus i filosofi, CBS. 
Pia Søltoft, sognepræst og phd. i teologi. 
Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Filosofi = kærlighed til visdom

Der er ikke noget bedre end manglende normer, uoverskuelighed og kontroltab til at nære konspirationsteorier. Teorier om hvordan verden egentlig hænger sammen og om de løgne, som magthaverne fodrer os med for at bevare roen - og magten. Filosoffen Emile Durkheim kaldte det samfundsmæssig anomi (normløshed), som fører til mistillid og forsøg på at skabe sit eget verdensbillede; et der hænger sammen, skaber fællesskab og giver mening. Det samme som vi ser hos bl.a. QAnon, 9-11 analytikere, coronaskeptikere, 5G-modstandere. Supertanker trækker konspirationerne ind på radaren.
Medvirkende: 
Rikke Peters, idéhistoriker, lektor på HistorieLab, Nationalt Videnscenter for Historie og Kulturarvsformidling (under UCL, Odense). 
Michael Bang Petersen, professor i Statskundskab, AU, Leder af ROPH (Research Online Political Hostility) og HOPE (How Democracies Cope With Covid 19). 
Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.
(Sendt første gang 2. marts).

Det er sådan verden hænger sammen

Men In Black demonstrerer. De kaster kanonslag, fyrer romerlys af og brænder en Mette Frederiksen dukke, samtidig med at de rapper, at Christiansborg brænder op. Voldsom retorik der er vokset ud af utilfredshed med regeringens coronarestriktioner og mere generel desperation. I Supertanker spørger vi, hvordan vi kan lytte til det, de siger, trods den voldsomme retorik. I forsøget på at undgå polarisering og splittelse. Og vi trækker på filosoffen Hans Georg Gadamer, der ser på fordomme og på de spørgsmål, vi må stille for at be- eller afkræfte dem.
Medvirkende: 
Ali Sufi, cand.scient.adm., rapper og medlem af Men In Black. 
Pia Lauritzen, filosof, medstifter af Qvest. 
Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Os og dem

Styrke, magt og evner vokser frem af sårbarheden. Det er emnet i en ny, dansk bog og i Supertanker. Den amerikanske forsker, Brené Brown taler om "Sårbarhedens Kraft" og neurologen Antonio Damasio lægger vægt på "evnen til at planlægge sin fremtid som et socialt væsen". Over for sårbarhed står robusthed, defineret som det at kunne bevare gode menneskelige egenskaber, når vi er pressede. Men det kræver også, at vi erkender, at vi er pressede. 
Medvirkende: 
Ulla Hinge Thomsen, cand. mag. i sprogpsykologi, journalist & forfatter. 
Birgitte Dam Jensen, konsulent, foredragsholder & forfatter. 
Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Sårbarhed er det nye sort

Mennesket påvirker klodens og naturens måde at fungere på. Men mennesket har ikke magten alene. Tværtimod. Naturen slår tilbage med vildt vejr, global opvarmning, oversvømmelser og tørke. Hvordan håndterer vi magtspillet og balancen mellem menneske og natur? Er naturen en passiv ressource eller en aktiv med-, måske ligefrem modspiller? To amerikanske filosoffer; 
Donna Haraway og Jane Bennett, taler om at gå efter mere forståelse i samspillet mellem menneske og natur, bl.a. ved at se det ikke-menneskelige som noget, der vibrerer, er levende, agerer. Det fremgår bl.a. af en ny bog om "Magt i den antropocæne tidsalder".
Medvirkende: 
Lars Tønder, professor i statskundskab, politisk teori, Københavns Universitet. 
Steen Nepper Larsen, lektor i Uddannelsesvidenskab, Dansk Pædagogisk Universitet, AU. 
Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Menneske versus natur

"Vandring er ikke et spørgsmål om simpel motion. Det er dagens og livets egentlig gerning og eventyr.", skrev den amerikanske filosof, Henry David Thoreau. I 2021 fokuserer DR på projektet Danmark i Bevægelse, og januar er tilegnet at gå. 
Der er mange Supertanker knyttet til det at gå, og adskillige filosoffer har gået og tænkt over og skrevet om at sætte den ene fod foran den anden. Nietzsche skrev, at "alle i sandhed store tanker er fostret i gang" og Søren Kierkegaard skrev, "jeg har gaaet mig mine bedste Tanker til ... Naar man saaledes bliver ved at gaae, saa gaaer det nok." 
Medvirkende: 
Trine Vendelboe Juul, kommunikationskonsulent med baggrund i bl.a. litteraturvidenskab og storywalker. 
Anders Fogh Jensen, filosof. 
Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Gå ud og gå og gå

Medarbejdere, mange steder, er i stigende grad i tvivl om, hvad deres ansvar er. Det siger sociolog og professor, Niels Åkerstrøm i dagens Supertanker. Han står bag et foredrag med titlen Den Hyperansvarlige Medarbejders Tragedie. Coronasituationen med hjemmearbejde og jobusikkerhed har ifølge sociologen forstærket tvivlen om, hvem der har ansvar for hvad. På den ene side vil de fleste af os gerne have frihed til at passe vores job, som det passer os bedst. På den anden side har vi brug for styring, og at vores ledelse tager ansvar. Derfor er vi hele tiden opmærksomme på at definere hvilket ansvar, vi kan og bør tage på os. Ifølge sociologen, Niklas Luhmann sker der et sammenstød af koderne for engagement, udvikling og undersøgelse, og det kan føre til sammenbrud/stress.
Medvirkende: 
Niels Åkerstrøm Andersen, professor på institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS. 
Olav Bertelsen, lektor i Datalogi og Fællestillidsrepræsentant på Aarhus Universitet, fmd. for DM Viden. 
Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Den ansvarlige medarbejders krise

Stater, som vi kender dem over det meste af verden, er gode til at sørge for skatter, uddannelse, sundhedsvæsen og velfærd. Men den grønne omstilling, den bæredygtige verden, dén kan de ikke klare. Den er de simpelthen ikke i gear til. Vi har 8-10 år til at ændre kurs, så vores børn og børnebørn har en klode, der er til at holde ud at bebo, og det kræver en radikal ændring af de måder, stater og lande gebærder sig - uanset deres ideologiske tilhørsforhold. En ny, dansk bog opregner, hvor de nuværende stater fejler og kommer med bud på, hvilke mulige veje vi kan gå. Som bl.a. den engelske filosof Kate Raworth påpeger; så vi ikke bliver hængende i en uønsket sump i hullet i doughnutten og heller ikke falder ud over doughnuttens yderkant/klodens begrænsninger.
Medvirkende: 
Anders Blok, lektor i sociologi, Københavns Universitet.
Rasmus Willig, lektor i sociologi, Roskilde Universitet.
Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Staten er ikke bæredygtig

Forestil dig at du selv kunne vælge, hvilken øjenfarve, højde og IQ dit barn skulle have. At du kunne designe din baby lige præcis som du ønsker, med de bedste forudsætninger for livet. Den tanke skræmmer de fleste. Men hvad hvis man kunne bruge samme metode til at behandle farlige genetiske sygdomme som HIV eller kræft. Det er måske muligt med genteknologien CRISPR, der er i stand til at klippe i gener mere præcist end nogensinde før. Forskere mener, at vi er tæt på at kunne reparere defekte gener hos mennesker og måske endda skifte normale gener ud med super-gener. Men hvor går grænsen for, hvad der er behandling, og hvad der er forbedring af mennesker? Og ved vi nok om CRISPR til at kunne bruge det i mennesker? 
Medvirkende: 
Jacob Giehm Mikkelsen, professor i genterapi ved Aarhus Universitet og medlem af Etisk Råd. 
Mickey Gjerris, forfatter og lektor i bioetik, Københavns Universitet.
Galit Malkiel Nielsen, tilrettelægger.
Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

CRISPR - genetisk remix af menneskets DNA

De er egentlig valgt demokratisk, alle sammen: Bolsonaro, Putin, Erdogan, Orban og flere andre, som nogle opfatter som noget, der kan minde om diktatorer. De er i hvert fald meget egenrådige. Og diskussionen og overvejelserne går, om demokratiet, som vi kender det - den bedste og mest acceptable regeringsform - er i krise. Under pres. Demokratiet har haft fortalere og modstandere siden Platon, over oplysningsfilosoffer som Edmund Burke og Alexis de Tocqueville - og herhjemme; Søren Kierkegaard og Grundtvig - og måske er vor tids krise præcis den, de var bekymrede for. Måske trænger demokratiet til et grundigt serviceeftersyn. En ny bog; Demokratiets Krise diskuterer problemerne og Supertanker tænker med
Medvirkende: 
Malte Frøslee Ibsen, Ekstern lektor på Statskundskab, Københavns Universitet. 
Mikkel Thorup, professor i Idéhistorie, Aarhus Universitet. 
Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.
(Sendt første gang 22. september).

Demokratiets åndenød

Der er masser af ting, vi som enkeltindivider kan gøre, for at redde det skrantende globale klima. Det nytter ikke at lægge hele ansvaret over på store virksomheder og regeringer. 
I de senere år har mange mennesker efterspurgt tiltag, der kan gøre en forskel på individniveau. Samtidig med at klimaforkæmpere har betvivlet den reelle vilje til at gøre indgreb i egne privilegier for at sikre klodens og menneskehedens beståen. En ny bog siger, at vi kan, hvis vi vil. Og gør det med konkrete erfaringer fra flere af verdens klimabrændpunkter; erfaringer som er realistiske at udbrede til resten af verden og realistiske at gennemføre. En anden ny bog ser på de etiske aspekter af den førte energipolitik i spændet mellem hvad vi bør, hvad vi kan og hvad vi vil, og Supertanker trækker både ældre og nyere filosofi ind i ligningen.
Medvirkende: 
Thomas Hebsgaard, klimajournalist på Zetland og medforfatter af bogen Hvis Vi Vil - Den Absolut Realistiske Guide Til At Bremse Klimakrisen, Før Det Er For Sent. 
Finn Arler, filosof og professor MSO i Forskningsgruppen for Bæredygtighed, innovation og politik  - professor i etik og planlægning, Aalborg Universitet. 
Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.
(Sendt første gang 8. september).

Vi kan redde klimaet, hvis vi vil

Mennesker har længe blandet sig i naturens orden, men med det nye genredigeringsværktøj CRISPR kan menneskers påvirkning af planeten nå nye højder. Med CRISPR-teknologien er forskere nemlig i stand til at klippe i dyr og planters gener og på den måde skabe superafgrøder, der kan modstå klimaforandringer og måske endda udrydde malariamyggen. CRISPR-værktøjet rummer uendelige muligheder, men mindst lige så mange etiske spørgsmål. For hvor går grænsen for, hvor meget vi mennesker skal blande os i naturen?
Medvirkende: 
Michael Alifrangis, molekylær biolog og malariaforsker. 
Andreas Christiansen, filosof og forsker i etiske problemstillinger ved syntetisk biologi, Københavns Universitet. 
Galit Malkiel Nielsen, tilrettelægger.
Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært. 
(Sendt første gang 22. december 2020).

Genetisk remix af naturen

Hvordan ser verden ud de næste fem år? Hvordan har verden set ud de forgange fem år? I 2015 blev fem kendte danskere bedt om at se fem år frem. Når de i dag kigger tilbage, er det på fem år, som bød på Brexit, valget af Trump, #metoo, terror i Danmark, flygtninge på motorvejen, Black Lives Matter, en accelereret klimakrise og Covid-19. Havde de set det komme? Det fremgår af fire tv-programmer på DR1 i december. Vi har behov for at forudse og forudsige. Vi har behov for at dele vores liv ind i tidsperioder. For at alle begivenheder ikke falder sammen. Ifølge Heidegger, for at opleve indflydelse på vores liv, inden vi skal dø. For at vi kan sætte os mål. Nogle inddelinger følger naturen, andre er menneskeskabte. Uanset hvilken af de to, er vi mennesker temporale væsener - vi klynger os til tid, perioder, hastighed og kontrol.
Medvirkende: 
Stine Bosse, professionelt bestyrelsesmedlem og fmd. for Europabevægelsen. Lotte Meinert, professor i antropologi, Aarhus Universitet.
Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Se frem, se tilbage, se tiden i livet

Coronapandemien er over det hele. Igen. Det er det der gør den til en pandemi. En usynlig fjende som ingen nulevende har oplevet på samme måde tidligere. Og med indgreb og restriktioner, som vi heller ikke har oplevet tidligere, på samme måde. Men vi har jo set pandemier før i historien, og mennesker har reageret på dem. Med en stor del af de samme tiltag, som vi benytter os af i dag. Karantæne, isolation, konspirationsteorier, beskyldninger. Og innovation. Hvad vi kan lære af historien om håndteringen af og vores færden i en pandemi er på Supertankerprogrammet. 
Medvirkende: 
Jeanette Varberg, museumsinspektør, arkæolog. 
Poul Duedahl, professor i historie, Aalborg Universitet. 
Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Verden er syg

Vi ønsker hver især at have magten over vores eget liv, og de færreste ønsker at andre bestemmer for meget over dem. Men der er magt på spil i mange relationer, i de krænkelsessager, vi har hørt om den seneste tid, når regeringer træffer beslutninger, og når befolkninger stemmer om magthavere. Supertanker undersøger, hvordan magten udspiller sig, hvordan og hvorfor vores behov for at have og udøve magten er blevet så stærk, og hvorfor nogen har svært ved at administrere deres magt. 
Vi trækker bl.a. på den amerikanske filosof, Nancy Fraser, der har introduceret de tre R'er: Relocation, recognition og representation. På dansk: Omfordeling, anerkendelse, repræsentation.
Medvirkende: 
Drude Dahlerup, professor i Statskundskab, Stockholm Universitet & RUC. 
Henrik Høgh-Olesen, professor i psykologi, Aarhus Universitet. 
Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Jeg har magten

"Vi skal være opmærksomme på de særligt udsatte grupper i befolkningen", sådan lød og lyder et mantra ifm. den verserende corona-epidemi. Og vi har øget vores fokus på at tage hensyn til mennesker som er særligt udsatte af diverse årsager; fysiske såvel som psykiske. Og ikke mindst de psykiske diagnoser synes at være tiltagende, muligvis som resultat af præstationssamfundet, som beskrevet af bl.a. den tyske filosof, Hartmut Rosa. Vi må spørge os selv, om vi kan holde fast i et nødvendigt fokus på og hensyn til de sårbare, også når pandemi-krisen er forbi.
Medvirkende: 
Marit Benthe Norheim, billed- og rumkunstner. 
Anders Petersen, lektor i Sociologi, Aalborg Universitet. 
Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Sårbare, skrøbelige, udsatte

"De er nogle krænkelsesparate mimoser. De har jo allerede loven på deres side. Nu må det være slut med den folkedomstol og lynchstemning." Argumenterne er mange imod den #metoo bølge, der for øjeblikket verserer i Danmark - sat i gang da tv-vært, Sofie Linde, tog bladet fra munden i august og fortalte om at være blevet krænket seksuelt. Og sammen med #metoo, stikker en regulær antifeminisme nu også sit hovede frem. Oplysningstænkere som Edmund Burke og Jean Jacques Rousseau bliver hentet ind til at forklare to modstående positioner i debatten, ligesom Simone De Beauvoir kan byde ind med sin "Kvinde er ikke noget man fødes som, det er noget man bliver".
Medvirkende:
Birgitte Possing, forfatter, professor emerita, Københavns Universitet, dr.phil. i komparative kulturstudier. 
Mikkel Thorup, professor i Idehistorie på Aarhus Universitet. Anna Libak, redaktør og lederskribent på Weekendavisen. 
Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Krænkelsesparathed og antifeminisme

Der er præsidentvalg i USA, og valgkampen har været i gang længe. Med udlægninger af fakta og virkelighed og modkandidatens - og pressens - lemfældige omgang med samme. Sandheden, hele sandheden og intet andet end sandheden, det er hvad vi håber, vi får af vores politikere; af vores magthavere. Men vi ved også godt, at det dels kan være nødvendigt at tilbageholde information i visse situationer, måske endda lyve. I de senere år - nogle vil pege på de seneste 4 år - synes løgne og overdrivelser imidlertid at være blevet både hyppigere og mere markante. I denne uge udkommer for første gang på dansk to essays af filosoffen, Hannah Arendt, om sandhed og løgn i politik. I anledning af præsidentvalget og efter en af de mere markante præsidenters 4 år i spidsen for USA, kigger Supertanker på anvendelsen og effekterne af sandhed og løgn i politik, med bl.a. Arendts briller.
Medvirkende: 
Lene Aarøe, lektor i Statskundskab, Aarhus Universitet. 
Kresten Lundsgaard-Leth, adjunkt i Anvendt Filosofi, Aalborg Universitet. 
Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Politikere lyver da ikke ...

Vi savner håndtryk, kram, fest og ballade, dans og høj musik. Én for én aflyste forårets og sommerens musikfestivaler, ligesom andre store sammenkomster blev lukket ned. En ny bog fortæller Roskilde Festivalens 50 årige historie og giver anledning til overvejelser om, hvordan vores fester og festivaler er medskabere af vores identitet samtidig med, de giver os pusterum i en hurtig og præstationspresset verden. Og derigennem også til hvad der så sker med og i os, når det hele pludselig ikke er. Mikhail Bakhtins begreb om det karnevaleske og Foucaults tanker om de afgrænsede brud på normalitet kan måske hjælpe os med Supertanker om festerne der er og ikke er.
Medvirkende: 
Anne Ullmann, journalist, kritiker og forfatter. 
Morten Hesse, lektor ved Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. 
Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.
(Sendt første gang 27. oktober).

Da festen stoppede

Når vi ser en regnbue, ser de fleste seks farver, nemlig rød, orange, gul, grøn, blå og violet. Men hvis man er farveblind, ser man noget andet. Og hvis hunde kiggede på regnbuer, ville de se blå og grøn samt en anelse gul. Med Kant, kan man spørge om farverne ER i sig selv, i verden, eller om de opstår for os, i vores bevidsthed; noget som filosoffen og kunstneren Goethe undersøgte meget intenst. Og Alexander Baumgarten insisterede på at skønhed er betinget af erfaring og indsigt.
Vi giver også farverne betydning: Rød er passion eller fare. Gul symboliserer falskhed, men er også den farve, der ligger tættest på det ubrudte, hvide lys og dermed lig med renhed. Beige er overklassens farve. Og den sorteste sorte, verden endnu har set, er Vantasort, og betragtes af nogle som djævlens værk. Farverne har eksistentiel betydning.
Medvirkende: 
Hans Jørgen Frederiksen, lektor emeritus i Kunsthistorie, Århus Universitet. 
Jette Gejl, billedkunstner og studielektor i Kunsthistorie, Århus Universitet. 
Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Alle regnbuens farver - og lidt til

Ca. 400 mennesker i Danmark er på venteliste til et enten livsforlængende eller livsforbedrende organ. Erfaring og statistik viser at ca. 30 af dem når at dø, inden de får den nødvendige transplantation. I Danmark skal man aktivt tilmelde sig donorregisteret for at ens organer kan gives videre - nogen vil sige ens liv kan gives videre. Og der er mangel på organer; hjerter, lunger, nyrer, levere, hornhinder. Nogle mener at alle pr. definition bør være donorer, og at man i modsætning til i dag aktivt skal melde FRA, hvis man ikke ønsker sine organer anvendt til andre. Uge 41 er organdonationsuge, og en ny bog om emnet kalder på et nyt system for donation. Men risikerer vi at reducere andre mennesker til midler for vores egen overlevelse (Kant) eller skal få lide overlast, for at flere kan leve (Bentham & Stuart Mill). De klassiske, etiske spørgsmål står i kø.
Medvirkende: Anne-Marie Gerdes, formand for Etisk Råd, speciallæge i genetik, leder af genetisk afdeling på Rigshospitalet. 
Andreas Albertsen, post.doc i Statskundskab, Aarhus Universitet, forfatter.
Vært: Carsten Ortmann.

Dit hjerte giver mig liv

Det store - største - spørgsmål som alle filosoffer og alle naturvidenskabsfolk har stillet altid er: Hvad er væren? Hvad er verden, og hvorfor og hvordan er vi i den - hvad er meningen med det hele? De to videnskabsmænd, filosoffen Vincent Hendricks og biologen Johan Olsen har skrevet bogen Hovedbrud om nogle af de områder inden for netop dét spørgsmål, hvor filosofien og naturvidenskaben mødes - og altid har gjort det. Her kan man få fyldestgørende, humoristiske, vidende svar på spørgsmål om klima, angst, tid, tillid, himlen, humor, sprog og lys. Blandt andet. Supertanker forsøger at indkredse bogens vigtigste pointer sammen med forfatterne.
 Medvirkende: 
Johan Olsen, sanger og biolog, phd. i proteinkrystallografi, Københavns Universitet.
Vincent Hendricks, professor i Formel Filosofi, leder af Center for Information og Boblestudier, Københavns Universitet. 
Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Filosofibogen om alt ... det centrale

Siden de græske filosoffer, Aristoteles og Platon, via oplysningstidens Jean Jacques Rousseau og frem til vores dages Edward O. Wilson, har vi været optaget af biodiversitet.
Men hvad betyder det egentlig, hvis der er et par arter mindre? Vil vi savne en hveps? En myg? Eller brændenælderne? 
Måske kan en lille billes uddøen være lige præcis dén dominobrik, der sætter en mindre eller større lavine i gang, og får hele den store biotop, som er verden, til at vælte. 
Det kan også være, vi bare synes, biodiversitet er godt af æstetiske årsager. 
Medvirkende: 
Rasmus Ejrnæs, seniorforsker på Institut for Bioscience - Biodiversitet, Aarhus Universitet og radiovært på Vildspor (Radio4). 
Christian Gamborg, lektor ved Sektion for Miljø og Naturressourcer, Københavns Universitet. 
Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Bio-mig-her, diversitet-mig-der

"Din mund siger nej, men dine øjne siger ja". Nogle genkender muligvis dansktopschlageren fra 1970 med Bjørn Tidmand - den er bl.a. også indsunget ifm. Dagmar revyen i 1925 ... af en kvinde!
"Min mund siger nej, ... ".
Men hvornår er et nej et nej, når det drejer sig om seksuelt samkvem, og hvornår er det pludselig et overgreb; en voldtægt? For "hun bad jo faktisk (lidt) om det!", med sin påklædning, sin æggende adfærd eller kælne stemmeføring. 
En ny lov er på vej - en lov som skal tydeliggøre, hvornår der gives samtykke til sex. Men loven lader vente på sig. For politikerne kan ikke blive enige om formuleringen.
Imens undersøger Supertanker, hvornår et nej er et nej, hvilke kønnede opfattelser der kan være af invitationer og afvisninger, og hvornår der risikerer at falde en voldtægtsanklage.
Medvirkende:
Isabella Alonso de Vera Hindkjær, chefredaktør, Femina.
Anne-Marie Søndergaard Christensen, professor i filosofi, SDU. 
Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Navigation

DR's hovedindgange

Sektionens indgange

Når frygt går i arv

Supertanker

Om denne episode

Indhold

Supertanker

Alle episoder i serien