Episode
Episode28. nov 202144 min.P1

Hvor går grænsen?

Tabloid

søndag 28. nov 202144 min.P1

Om denne episode

Marie Louise Toksvig har besøg af tv-vært Anders Breinholt, der netop har sagt farvel til talkshowet Natholdet på TV2 efter mere end 10 år. Sammen dissekerer og diskuterer de journalistik med dem, der laver den:

Hvorfor vil Politiken fotografere ofre for voldtægt nøgne på gerningsstedet?

Hvem skal have lov at komme til orde, når Adrian Hughes fortæller sin familiehistorie i den prisbelønnede podcastserie Mors Afskedsbrev? Datteren til en kvinde, hvis personlighed, liv og død fylder et afsnit af serien, klagede til Pressenævnet og fik medhold. Hvad gik galt?

Tabloid er journalistik om journalistikken - med journalisterne.

Vi modtager gerne forslag til historier, vi skal se nærmere på: Tabloid@dr.dk

Om serien

Tabloid

7 episoderP1

Tabloid tager de største og mest kontroversielle historier i pressen under kritisk behandling. Hver uge undersøger Marie Louise Toksvig de gode historier og dem, der går galt, konfronterer de ansvarlige og tager lytterne med ind i det redaktionelle maskinrum.

Alle episoder i serien

Episode16. jan 202244 min.
Episodesøndag 16. jan 202244 min.

Tabloid tager de største og mest kontroversielle historier i pressen under kritisk behandling. Hver uge undersøger Marie Louise Toksvig de gode historier og dem, der går galt, konfronterer de ansvarlige og tager lytterne med ind i det redaktionelle maskinrum.

Episode9. jan 202245 min.
Episodesøndag 9. jan 202245 min.

I årets første udgave af Tabloid er journalist Asger Juhl på besøg for sammen med Marie Louise Toksvig at granske de professionelle mediers arbejde og metoder. Det kommer til at handle om hemmeligheder; dem der har dem, og dem der vil fortælle dem - nærmere bestemt de danske efterretningstjenester og de journalister, som politiet vil afhøre i forbindelse med sagen om alvorlige anklager om læk fra netop de hemmelige tjenester, hvor en mand sidder varetægtsfængslet. Blandt gæsterne er den nykårede Cavlingpris-vinder Thomas Foght, leder af Ekstra Bladets gravegruppe og én af de journalister, der takket nej til politiets invitation til en afhøring.

Hvorfor siger journalisterne nej til at hjælpe politiet? Hvordan kan redaktørerne opfatte det som andet end intimiderende, når Efterretningstjenesterne vifter dem om næsen med alvorlige paragraffer og risiko for fængselsstraffe? Og hvordan dækker man overhovedet en sag, når alt er hemmeligt, lukket og mørklagt?

Episode19. dec 202144 min.
Episodesøndag 19. dec 202144 min.

I selskab med Bent Isager-Nielsen, tidligere politiinspektør og nyvalgt byrådsmedlem på Frederiksberg for de Konservative stiller Marie Louise Toksvig skarpt på nogle af de historier, der har fyldt i ugens medie-billede:

Minutter efter den historiske dom i Rigsretten eksploderede både professionelle og sociale medier i spekulationer, synsninger og sympatier. Go' Aften Live inviterede Pia Kjærsgaard og andre Støjberg-støtter til at dele deres uforbeholdne meninger om dommen. Glemte medierne helt juraen i iveren efter at tale politik?

Hvorfor er en historie om en kvindelig TV2-værts sexliv breaking news på Ekstra Bladet?

Og hvorfor føler chefredaktører sig intimiderede og censurerede, fordi Efterretningstjenesterne gerne vil tale med dem om strafansvaret ved at bringe lækkede, fortrolige oplysninger?

Skriv til Tabloid på tabloid@dr.dk

Episode12. dec 202144 min.
Episodesøndag 12. dec 202144 min.

Mens politikerne beskylder hinanden for et medansvar for voldsomme demonstrationer, senest da statsministeren blev afhørt i Mink-kommissionen, diskuterer Tabloid mediernes ansvar for vrede, mistro og uforsonlig splittelse i befolkningen.

Sammen med journalist og forfatter Anne Sofie Kragh, der senest har skrevet Det første år om Mette Frederiksens greb om magten, stiller Marie Louise Toksvig skarpt på mediernes arbejde.

Hvad indebærer det for eksempel, når Radio LOUDs ugentlige magasin Mette og Magten definerer sig selv som "magt- og Mette-kritisk", spørger de vært og debattør Anne Kirstine Cramon.

Og hvorfor fik en spektakulær dom i en sag om grov sex-chikane mod en kvindelig HK'er ingen omtale i den uge, der bød på masser af historier om sexisme på TV2?

Skriv til Tabloid på tabloid@dr.dk

Episode5. dec 202144 min.
Episodesøndag 5. dec 202144 min.

Efter en uge med ilter mediedækning af TV2, dokumentarserien 'Metoo: Sexisme bag Skærmen' og tavse mediechefer ser Tabloid nærmere på selve serien: Hvad var egentlig ærindet? Hvem blev spurgt om hvad, da dokumentaristerne kontaktede 150 tidligere og nuværende ansatte på TV2? Og hvorfor endte programmerne netop sådan - med konkrete eksempler og unavngivne krænkere?

I selskab med journalist og tidligere chefredaktør Karen Bro dissekerer Marie Louise Toksvig også den mediedækning, der fulgte tv-programmerne, og den massive kritik af de ordknappe mediechefer.

Vi får besøg af en af journalisterne bag dokumentarserien, en chefredaktør og én, der kender alt til magtens overvejelser om at tale eller tie.

Tabloid modtager gerne forslag til historier, vi skal se nærmere på: Tabloid@dr.dk

Episode28. nov 202144 min.
Episodesøndag 28. nov 202144 min.

Marie Louise Toksvig har besøg af tv-vært Anders Breinholt, der netop har sagt farvel til talkshowet Natholdet på TV2 efter mere end 10 år. Sammen dissekerer og diskuterer de journalistik med dem, der laver den:

Hvorfor vil Politiken fotografere ofre for voldtægt nøgne på gerningsstedet?

Hvem skal have lov at komme til orde, når Adrian Hughes fortæller sin familiehistorie i den prisbelønnede podcastserie Mors Afskedsbrev? Datteren til en kvinde, hvis personlighed, liv og død fylder et afsnit af serien, klagede til Pressenævnet og fik medhold. Hvad gik galt?

Tabloid er journalistik om journalistikken - med journalisterne.

Vi modtager gerne forslag til historier, vi skal se nærmere på: Tabloid@dr.dk

Episode21. nov 202145 min.
Episodesøndag 21. nov 202145 min.

Marie Louise Toksvig har besøg af tidligere folketingsmedlem, nu politisk kommentator Joachim B. Olsen for at diskutere et par af ugens store mediehistorier med de reportere, der arbejder i forreste linje.

I et hæsblæsende kommunalvalgs-døgn kunne seerne trykke næsen flad mod ruden sammen med journalister på jagt efter rævekager. Blev vi klogere af det?

På pressebænken i Minkkommissionen var der beundring for statsministeriets departementschef Barbara Berthelsens overblik og forberedelse, da hun indtog vidneskranken. Men giver minut-til-minut-dækning af sms'er og mere eller mindre blanke hukommelser noget reelt indblik i, hvem der bærer ansvaret for Mink-skandalen - og hvad den handler om?

Tabloid er journalistik om journalistikken - med journalisterne.

Vi modtager gerne forslag til historier, vi skal se nærmere på: Tabloid@dr.dk

00:00
00:00
00:00
00:00
Ingen playliste