Episode
Episode28. maj 202027 min.P1

Tynd og glad? 3:8

Tynd og glad?

torsdag 28. maj 202027 min.P1

Om denne episode

Selv Karen Blixen sultede sig og den dag i dag hersker idealet om den tynde krop stadig i den kulturelle elite. Den prisbelønnede forfatter Merete Pryds Helle fortæller, hvordan kvinder i intellektuelle kredse måler sig med hinanden og kommenterer på hinandens vægt. Hendes egen kamp for at acceptere sin krop, som den ser ud, har bestået i et livslangt opgør med foragten for tykhed, som vi i høj grad arver fra vores mødre.

Vært og tilrettelægger: Alberte Clement Meldal.

Medvirkende: Forfatter Merete Pryds Helle og manuskriptforfatter og filminstruktør Anna Emma Haudal.

Om serien

Tynd og glad?

8 episoder

Bliver kvinder virkelig glade af at være tynde? Og er det et kropsideal, de ønsker at give videre til deres døtre, generation efter generation? Selv voksne kvinder med succesfulde jobs, kærester og børn bruger en stor del af deres vågne tid på at bekymre sig om, hvorvidt de er for tykke. Hvorfor? Det har vært og tidligere fotomodel Alberte Clement Meldal inviteret den unge fremadstormende filminstruktør Anna Emma Haudal med til at undersøge. Undervejs skal de møde forfattere, forskere og fagfolk, som med deres viden og holdninger vil kaste nyt lys over kvinders kropsopfattelse og forhåbentlig sætte dem i stand til at skabe nye normer for deres tanker og adfærd.

Vært og tilrettelægger: Alberte Clement Meldal.

RSS

Alle episoder i serien

Episodetorsdag 28. maj 202027 min.

De unge piger mangler stærke kvindelige forbilleder. Kvinder som er dygtige, kloge og fulde af selvværd. Kvinder som ikke er uhensigtsmæssigt optagede af vægt og udseende. Den succesfulde filminstruktør Anna Emma Haudal er både dygtig og klog, men har følt sig for tyk, siden hun var barn. Den dag i dag kan hun få en depression blot ved at se på billeder af sig selv. Med det selvhad følger en stor smerte. Derfor har Alberte Clement Meldal udvalgt netop hende til at til forsøge at forandre sit selvbillede gennem indsigt i de strukturer, hun er underlagt. For forhåbentlig kan hun så med tiden vokse til at blive et ægte forbillede for de unge mennesker, som hun laver film om og til.

Vært og tilrettelægger: Alberte Clement Meldal.

Medvirkende: Manuskriptforfatter og filminstruktør Anna Emma Haudal.

Episodetorsdag 28. maj 202027 min.

Forfatter Johanne Kirstine Fall tager os med ind i en ung kvindes univers, hvor det er være tynd er vigtigere end livet selv. Hun er indlagt på psykiatrisk afdeling med diagnosen anoreksi og er slet ikke spor glad. I næste sekund kaster hun sig ud i et selvdestruktivt misbrug af sex og stoffer. Under det hele hersker angsten for at miste kontrollen og ikke blive til noget her i livet.

Vært og tilrettelægger: Alberte Clement Meldal.

Medvirkende: Forfatter Johanne Kirstine Fall og manuskriptforfatter og filminstruktør Anna Emma Haudal.

Episodetorsdag 28. maj 202027 min.

Selv Karen Blixen sultede sig og den dag i dag hersker idealet om den tynde krop stadig i den kulturelle elite. Den prisbelønnede forfatter Merete Pryds Helle fortæller, hvordan kvinder i intellektuelle kredse måler sig med hinanden og kommenterer på hinandens vægt. Hendes egen kamp for at acceptere sin krop, som den ser ud, har bestået i et livslangt opgør med foragten for tykhed, som vi i høj grad arver fra vores mødre.

Vært og tilrettelægger: Alberte Clement Meldal.

Medvirkende: Forfatter Merete Pryds Helle og manuskriptforfatter og filminstruktør Anna Emma Haudal.

Episodetorsdag 28. maj 202027 min.

Journalist og forfatter Pia Fris Laneth fortæller, hvordan kvinder den dag i dag har værdi i kraft af deres udseende, fordi samfundet, på trods af kvindefrigørelsen, stadig pejler efter 50'ernes kønsidealer og kvinders primære funktion derfor forbindes med ægteskabet og opgaver i hjemmet. Hun fortæller også, hvordan teenagerens fremkomst som købestærkt segment i forbrugssamfundet har resulteret i, at den tynde og drengede lillepigekrop er blevet et uopnåeligt kropsideal for voksne kvinder overalt i den vestlige verden.

Vært og tilrettelægger: Alberte Clement Meldal.

Medvirkende: Forfatter og journalist Pia Fris Laneth og manuskriptforfatter og filminstruktør Anna Emma Haudal.

Episodetorsdag 4. jun 202027 min.

Klinisk diætist Inger Bols har gennem mange år hjulpet mennesker med at tabe sig. Men da stort set alle hendes klienter vendte tilbage og havde taget kiloene på igen plus nogle flere, skiftede hun kurs. I dag arbejder hun med den kontroversielle vægtneutrale sundhed og intuitiv spisning. Hun er nemlig blevet overbevist om, at vejen til livsglæde går gennem accept af den krop, man har. Også for hende selv. Sundheden følger, når man spiser i overensstemmelse med netop dén krops behov, hvad enten den er tynd eller tyk.

Vært og tilrettelægger: Alberte Clement Meldal.

Medvirkende: Klinisk diætist Inger Bols og manuskriptforfatter og filminstruktør Anna Emma Haudal.

Episodetorsdag 4. jun 202027 min.

Professor Thorkild Sørensen har gennem 50 år forsket i det, han kalder fedmegåderne. For han kan nemlig afsløre, at det slet ikke er så enkelt, at vi bare bliver tykke af at spise usundt og dyrke for lidt motion. Der er langt mere komplekse faktorer på spil, når det kommer til vægtøgning. Store internationale undersøgelser har bl.a. vist, at graden af fedme i et samfund hænger nøje sammen med, hvor meget tryghed og sikkerhed borgerne oplever, de har. Konklusionen er, at jo mere velfærdssamfund, vi har, desto mindre fedme udvikler der sig blandt befolkningerne.

Vært og tilrettelægger: Alberte Clement Meldal.

Medvirkende: Professor ved Københavns Universitet Thorkild Sørensen og manuskriptforfatter og filminstruktør Anna Emma Haudal.

Episodetorsdag 4. jun 202027 min.

Tykhed forbinder vi med alt det, vi ikke kan lide. Tykke mennesker symboliserer i populærkulturen både grådighed og dovenskab. Sådan har det været siden Antikken. Og vi mennesker har altid snøret den naturlige krop ind i stramt shapewear. Derfor udsættes tykke mennesker stadig den dag i dag ofte for hån, spot og latterliggørelse. Det fortæller kulturforsker og tykaktivist Dina Amlund, som kæmper for, at vi alle skal blive opmærksomme på de strukturer, der undertrykker og diskriminerer tykke mennesker.

Vært og tilrettelægger: Alberte Clement Meldal.

Medvirkende: Cand. mag. i moderne kultur og tykaktivist Dina Amlund og manuskriptforfatter og filminstruktør Anna Emma Haudal.

Episodetorsdag 4. jun 202027 min.

Undersøgelsen af om man virkelig bliver glad af at være tynd, er ved at være bragt til ende. Anna Emma Haudal skal sendes tilbage til sin filmproduktion - forhåbentlig med en større forståelse for, hvorfor hun er så bange for at blive tyk og måske endda med en større accept af sin egen krop, som den ser ud her og nu. Teolog Johanne Stubbe Teglbjærg samler trådene ved at understrege, at mennesket ikke er en maskine, men et levende væsen, som tager form efter omstændigheder omkring sig. Det skal derfor være op til den enkelte at bestemme, om det er godt eller skidt for hende (eller ham) at være tyk. Og måske tillade at det er begge dele på en gang.

Vært og tilrettelægger: Alberte Clement Meldal.

Medvirkende: Teolog Johanne Stubbe Teglbjærg Kristensen og manuskriptforfatter og filminstruktør Anna Emma Haudal.

Du synes måske også godt om

  1. Serie5 episoder

    Skønhedskonkurrencen Miss Danmark har siden 1926 tiltrukket unge smukke kvinder med løfter om glitter og glamour. Konkurrencen fremstår sober og ordentlig på overfladen. Men nu stiller tidligere deltagere sig frem og fortæller for første gang nogensinde om en konkurrence præget af social overvågning og en nedbrydende mobbekultur, foretaget af konkurrencens direktør Lisa Lents.

    Tilrettelæggelse: Mille Ørsted og Gry Hoffmann.

    God fornøjelse med denne eller én af de mange andre P1 Podcastserier.

    Kontakt P1 Dokumentar med Ideer, tips og feedback:

    Mail: p1dokumentar@dr.dk

    Krypteret mail: P1dokumentarDR@protonmail.com

    PGP: http://bit.ly/3b65m5G

    Telefon: +45 87654321

    Krypteret besked via appen Signal: +45 2854 0252

  2. Serie4 episoder

    Syv piger, med vidt forskellig baggrund og socialklasse, mødes tilfældigt i en skolegård på Frederiksberg i 80erne. Et tæt venskab opstår, og pigegruppen begynder at betragte hinanden som en familie. Sammen opdyrker de en grænseløs venindekultur, som skal holde traumer og fraværende forældre ud i strakt arm.

    Her, 34 år efter, har deres samværsform ikke ændret sig meget siden teenagetiden, udover at de er blevet til seks. De mistede nemlig én undervejs, den karismatiske Mariam, som stadig spøger.

    Men er det ikke på tide at bryde gamle mønstre, når man er sidst i fyrrerne?

    Det mener Zara. Men mener resten af gruppen også det?

    Tilrettelæggelse: Zara Wölck.

    Producer: Torben Brandt.

    Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

  3. Serie4 episoder

    Mikie kommer ind i Kristinas liv, da han starter som den nye elev i 8. klasse. Mikie er usædvanlig cool. Han danser hiphop, er åben om sin seksualitet og går på homoklubber i weekenden. De to er klassekammerater, og Kristina ser i hemmelighed op til ham. Men der sker noget i Mikies liv efter folkeskolen, som får ham til at flytte langt væk fra Danmark, og derefter mister de to kontakten. Mange år senere ser Kristina på Facebook, at Mikie er blevet mor til et barn. Nu fortæller Mikie hele sin historie til Kristina - om at leve forskellige liv som skiftevis mand og kvinde og et sted midtimellem, om hemmeligheder og fortielser igennem en lang kamp for at finde sig til rette i sin krop.

    Fortæller: Kristina Nya Glaffey.

    Tilrettelægger: Anne Pilegaard Petersen.

    Lyddesign: Mikkel Rønnau.

    Redaktør: Rune Sparre Geertsen.

    Produceret for DR af Filt Cph.

  4. Serie4 episoder

    Et døgnåbent vagtkorps med alarmcentral i knoglerne, hjertet og maven.

    I denne serie kan du møde fire pårørende og nære venner til mennesker, der i perioder lider af psykisk sygdom. Du kommer helt ind i en usynlig verden af konstant magtesløshed, frygt for hvad der sker om et øjeblik og kærlighed udfordret af psykiatriske diagnoser.

    Anne Kjær har selv været ramt af flere depressioner, og gennem årene fået behov for at undersøge, hvordan det opleves at være blandt de omkring to millioner danskere, som har tætte relationer til en psykisk syg. Hun er overbevist om, at hvis vi deler mere, bliver det mindre tungt at være både psykisk syg og have døgnvagten som nær pårørende til en psykisk syg.

    Tilrettelæggelse: Mette Willumsen.

    Tilrettelæggelse og medvirken: Anne Kjær.

    Klip: Sara Røjkjær Knudsen.

    Redaktør: Jesper Langballe.

  5. Serie2 episoder

    Sally skulle dele intime og seksuelle hemmeligheder med kirken

  6. Serie3 episoder

    Genforeningen af Sønderjylland med Danmark i 1920 og de to verdenskrige har skabt et stridigt forhold, sønderjyder og tyskere imellem. Tyskland tabte og Danmark vandt i sidste ende, og det har betydet, at flere tysksindede familier i Sønderjylland efterfølgende har skulle gå stille med dørene.

    I P1 Serien Tys tys, vi er tyske fortæller tre sønderjyske familier om den skam, skyld eller splittelse, der har præget dem, fordi en del af familien var tysksindet og valgte nazismen til.

    Tilrettelægger: Sara Røjkjær Knudsen

    Redaktør: Mette Willumsen

    Programansvarlig: Dennis Kragelund

  7. Serie4 episoder

    "Forbudte møder" - er en række samtaler om hvad der sker, når kvinder med minoritetsbaggrund og etnisk danske mænd dater hinanden. Om alt det, der er svært eller forbudt at tale om på tværs af køn og etnicitet.

    Produceret for DR af Filt Cph.

  8. Serie4 episoder

    En fortælling om skæbne, tilfælde, tid, evighed og musikkens kraft

  9. Serie5 episoder

    Læger ville kurere angst, impotens og homoseksualitet med LSD

  10. 32-årige Katrine vil ikke længere holde på familiens hemmelighed

  11. Serie4 episoder

    I mødet mellem videnskab, kunst og magi undersøger vi mørkets historie

  12. Serie4 episoder

    Hverken Panton eller PH nævnte drengene, der blev slået ihjel

00:00
00:00
00:00
00:00
Ingen playliste