Klæder skaber folk. Og hvis du tager et kostume på, kan du få lov at være en helt anden person. På Danmarks Kostumarium i Svendborg kan du lære om kunsten og håndværket bag det perfekte kostume. Museets leder viser tre helt særlige kjoler frem, som er skabt til friluftskoncert, tragisk teater og operafest af den eftertragtede kostumekunstner Lars Andersen. Og Cæcilie har fundet tre musikstykker frem, som sætter liv i de overdådige rober.
Værter: Cæcilie Iburg Printzlau og Valdemar Stauning.
Rundviser: Thomas Sjølander, kostumeskrædder.
www.dr.dk/p2
(Sendt første gang 18. maj).