Gå til indhold

Tastaturgenveje til afspilning af lyd

  • Shift+Alt+P, mellemrum: Start/pause
  • Shift+Alt+M: Mute/Unmute
  • Shift+Alt+F: Spol 15 sekunder frem
  • Shift+Alt+R: Spol 30 sekunder tilbage
  • Shift+Alt+1–5: Sæt lydstyrke på en skala fra 1 (lav lydstyrke) til 5 (høj lydstyrke)
  • Shift+Alt+Z: Sæt afspilningshastighed til 0.8x
  • Shift+Alt+X: Sæt afspilningshastighed til 1x (normal hastighed)
  • Shift+Alt+C: Sæt afspilningshastighed til 1.25x
  • Shift+Alt+V: Sæt afspilningshastighed til 1.5x
  • Shift+Alt+B: Sæt afspilningshastighed til 2x (dobbelt hastighed)
  • Shift+Alt+↑: Udvid afspilningsvisning
  • Shift+Alt+↓: Kollaps afspilningsvisning
  • Shift+Alt+I: Åbn/luk webcam-visning
  • Shift+Alt+U: Udvid/kollaps udvidet webcam-visning
Serie5 episoder

Det moderne sammenbrud

En kvinde ligger i sengen på et lille hotelværelse i København. Hun blotter halsen, ser sig i et lommespejl, og med en skarp barberkniv skærer hun halsen over på sig selv. Året er 1888 og den svenske forfatter Victoria Benedictsson giver op. De seneste fire år har hun kæmpet for at frigøre sig og blive forfatter. Hun har lært Danmarks internationalt berømte litteraturkritiker Georg Brandes at kende, og et erotisk spil er begyndt. Hun både tilbeder og hader ham, men han er mere kold. Jeg har altid været fascineret af disse mennesker og denne epoke. Nu er det 150 år siden, Georg Brandes for alvor trådte ind på scenen, og jeg opsøger de afgørende steder, hvor Georgs og Victorias drama udspillede sig - og undervejs finder jeg mere, end jeg turde drømme om. Det moderne sammenbrud er i gang.

Manuskript: Klaus Rothstein.

Lyddesign: Kim G. Hansen.

Produceret for DR af Kim G's Medieproduktion.

RSS

Alle episoder

Episodetirsdag 13. dec 202250 min.

Det er den 3. november 2021. Jeg står foran en gådefuld gravsten under en høj birk på Vestre Kirkegård i København. Gravstenen bærer kun et navn, Ernst Ahlgren, ingen årstal. Og så en inskription: Implora pace. Kæmp for fred. Mandenavnet er et pseudonym for den svenske forfatter Victoria Benedictsson, der i 1888 skar halsen over på sig selv på et lille københavnsk hotel. Gennem flere år har jeg besøgt graven, og jeg har altid undret mig over, at nogen stikker kuglepenne ned i jorden foran den ensomme gravsten. Hvorfor begik Victoria selvmord? Det har noget med Danmarks største intellektuelle, Georg Brandes, at gøre - og i dag er det præcis 150 år siden, at han holdt en forelæsning på Københavns Universitet, som vendte op og ned på alt. Historien om Victorias sammenbrud begynder med historien om Georgs gennembrud. Jeg inderleder min sporjagt i hans fodspor. Det fører til et uventet fund.

Medvirkende: Klaus Rothstein, lektor Torben Jelsbak, lektor Elisabeth Friis, kirkegårdsgartner Jens-Peter, universitetsbetjent Jesper Wozniak.

Produceret for DR af Kim G's Medieproduktion.

(Genudsendelse fra P2 14. december 2021).

Episodetirsdag 13. dec 202247 min.

Jeg tager til Hörby i Skåne, Victoria Benedictssons fødeby. Jeg kender en fantastisk romanforfatter, der også er vokset op her. Lina Wolff, hedder hun. Og hun har lovet at vise mig rundt i den lilleby, hvor Victoria gik rundt og var ulykkelig, for i 1860'erne kunne en ung kvinde skyde en hvid pind efter sine drømme om at blive maler eller forfatter. I stedet blev hun gift med en gammel postmester, der var enkemand med fem børn. Det er mærkeligt at sidde i Victorias egen sofa. Men det er endnu mærkeligere pludselig at stå med en lok af hendes hår i hånden.

Medvirkende: Klaus Rothstein, forfatter Lina Wolff, musikekspert Mathias Hammer, museumsleder Åsa Dalberg.

Produceret for DR af Kim G's Medieproduktion.

(Sendt første gang på P2 11. december 2021).

Episodetirsdag 13. dec 202251 min.

Jeg fortsætter min vej gennem København, hvor Georg Brandes' kulturkamp har bidt sig solidt fast. Det er en ordenes by, hvor der skrives, tales, diskuteres og polemiseres. Men hvad med musikken? Sammen med Katarina Smitt Engberg, der har forsket i epokens musikliv, begiver jeg mig gennem byen mod de steder, hvor studenterlivet har udfoldet sig, og hvor den første fornyelse af musiklivet har fundet sted.

Og så træder jeg ud på den balkon, hvorfra der lød basuner over byen, da musikken blev moderne.

Men Hovedvagtsgade 6 drager mig. Kan jeg finde selvmordsværelset?

Sammen med Elisabeth Åsbrink besøger jeg det tidligere Hotel Leopold.

Medvirkende: Klaus Rothstein, forfatter Elisabeth Åsbrink, ph.d. Katarina Smitt Engberg, ejendomsadministrator Lene Tolstoj.

Produceret for DR af Kim G's Medieproduktion.

(Sendt første gang på P2 18. december 2021).

Episodetirsdag 13. dec 202249 min.

Det er en mystisk oplevelse at gå rundt i gangene på det, der engang var Leopolds Hotel.

Trappegelænderet er det samme, som Georg Brandes og Victoria Benedictsson har støttet sig til, og ned ad de snævre gange ligger der nu små kontorer, hvor der tidligere var hotelværelser. Mens eftermiddagslyset forsvinder, er det som om de 150 år bliver visket ud.

Pludselig står jeg i det værelse, hvor Victoria begik selvmord.

Det var en rystet stuepige, der fandt hende i værelse 17 på Leopolds Hotel.

Et uhyggeligt blodbad. Liget var gledet ned ad sengen. Barberkniven lå ved siden af.

Medvirkende: Klaus Rothstein, forfatter Elisabeth Åsbrink, musikekspert Mathias Hammer.

Produceret for DR af Kim G's Medieproduktion.

(Sendt først gang på P2 25. december 2021).

Episodetirsdag 13. dec 202257 min.

Min tur gennem 1870'ernes og 1880'ernes København nærmer sig sin afslutning. Jeg har inviteret dr.phil. Pil Dahlerup med på Det Kongelige Bibliotek, hvor jeg har fået adgang til Georg Brandes Arkiv, som normalt er lukket for offentligheden. Det bliver et besøg, jeg aldrig glemmer, for da vi åbner et aflåst skab, som ingen ved hvad rummer, kommer jeg tættere på Georg Brandes, end jeg nogensinde havde forestillet mig muligt. Til sidst vender jeg tilbage til Vestre Kirkegård, hvor Victoria Benedictsson blev begravet.

Medvirkende: Klaus Rothstein, kønsforsker Elisabeth Møller Jensen, dr. phil Pil Dahlerup, museumsdirektør Julie Rokkjær Birch, musikekspert Mathias Hammer.

Produceret for DR af Kim G's Medieproduktion.

(Sendt første gang på P2 1. januar).

Du synes måske også godt om

  1. Serie5 episoder

    Bor der overnaturlige væsener i den danske natur? Det troede man engang - og nogle tror stadig. Sæt dig i bilen sammen med Karen Straarup og Sandra Mia Susgaard, når de kører ud i landet på jagt efter sagnfolket. Tag med på kirkegården, i mosen og i skoven efter mørkets frembrud. Og tag med på besøg hos dem, der stadig fortæller sagnene, som har mødt det overnaturlige, og som har kendt elverpigerne, Åmanden og Helhesten, siden de var børn.

  2. Serie6 episoder

    Mød morgendagens solister, når de debuterer fra landets konservatorier. Vi har udvalgt de bedste talenter, så du kan få et indblik i, hvad der rører sig blandt den helt unge generation af landets musikere. Vi sender debutkoncert den første lørdag i hver måned.

  3. Serie8 episoder

    Musikkens verden er blevet globaliseret - præcis som resten af samfundet. For 30 år siden var det helt normalt at spille koncerter uden prøve, at drikke ti øl inden en koncert eller at lære at spille med hårdhændede metoder. Henrik Engelbrecht undersøger i otte afsnit de tabte traditioner i dansk musikliv.

  4. Fire programmer om Glenn Goulds to indspilninger af Goldbergvariationerne. De har forundret og forarget Bach-elskere. Værket var hans første store udgivelse som ung i 1955, og det var også hans sidste store udgivelse, inden han døde i 1981. Hvad skete der mellem de to indspilninger, og kan man høre det? Hør Kristian Leths portræt af musikeren og komponisten, der ikke ville kaldes pianist.

  5. Serie5 episoder

    Tidsånd - Sommer i Møllehave. Johannes Møllehave er død, men hans stemme lever i DR's arkiv. Gennem sommeren besøger vi Møllehave.

  6. Serie16 episoder

    Vi sætter musik til nyheder og giver dagens informationsstrøm andre farver end du er vant til. Vi sender nyheder og begivenheder gennem vores musikfilter og skaber nye sjove tankerum for at forstå og være i vores verden.

  7. Tænk hvis du var smuttet blot et halvt minut tidligere fra den kedsommelige fest, hvor du endte med at møde dit livs kærlighed. Hvordan havde din tilværelse så set ud? Samme spørgsmål kan man stille til Historien - den med stort H. Den er ikke forudbestemt til at finde sted på en bestemt måde. Adam Holm taler om centrale begivenheder i det 20. århundredes verdens- og danmarkshistorie, som kunne have fået et ganske andet forløb.

  8. Serie7 episoder

    Bukseroller og dødsarier - guide til syv vilde operaer fra Operarejsen

  9. Alban står på sin balkonen til sin lejlighed på Manhattan og kigger ud over New Yorks skyline. Han er i slutningen af 20'erne og har på rekordtid opnået alle sine drømme. Han er en af verdens bedste balletdansere. Han har vundet de fornemmeste priser og danset på de største scener. Han er solodanser på American ballet Theatre, et af verdens mest prestigefyldte balletkompagnier - og har endda 10 gode år i sig endnu som danser. Alligevel er det hele ved at ende for ham her, hvor han er på toppen af sin karriere. Hans knæ bliver ved med at volde ham problemer og han er begyndt at tvivle på, om han i det hele taget har lyst til at være danser. Men hvad er han så overhovedet, hvis ikke 'Balletdanseren Alban'?

    I denne serie fortæller Alban Lendorf uhøjtideligt, passioneret og indlevende om sin kometkarriere. Fra han ved et tilfælde kom ind på Det kongelige teaters balletskole, over sin status som verdensstjerne, og til han i en alder af 30 år har pensioneret sig selv, for at finde glæden ved tilværelsen igen.

    Produceret for DR af Filt Cph.

  10. Serie3 episoder

    Suzanne Ibstrup var Danmarks første kvindelige slagtøjsspiller og en rollemodel for dem, der kom efter. Mens hendes elever så op til hende, kæmpede hun selv for at blive anerkendt af andre. Historien handler om at stå på skuldrene af en pioner, om at have et forbillede - og om at være ét.

  11. På det nystartede reklame- og kommunikationsbureau arbejder Anna Juul og Mathias Helt benhårdt på at yde strategisk og agil kommunikationsmæssig førstehjælp til hele Danmark.

    HOFFMEYER, ANETT & PARTNERS - Skal vi stave det for dig? #reklame #branding #content #vegan #some

  12. En radiofonisk rejse, der tager afsæt i Den Danske Strygekvartets opførelse af alle Beethovens 16 strygekvartetter ved en koncertcyklus over seks aftener. I dialog med musikforskere og musikere går Kristian Leth tæt på skabelsen af Beethovens ikoniske strygekvartetter, tæt på myterne om kvartetterne og tæt på musikkens tidløse kvaliteter - på en kunst, der stiller skarpt på den menneskelige eksistens i sin reneste form.