1960'erne var sex, drugs and rock'n roll. Og på den klassiske scene dukkede cellisten Jacqueline du Pré (1945-1987) op og blev et musikalsk symbol på de nye tider. Knap 20 år gammel, teknisk overlegen, sexet, med flagrende hår, et stort grin og en udtrykskraft der fik de gamle værker til at klinge af ungdom og nutid. Med ægtemanden Daniel Barenboim turnerede hun verden rundt, men snart var det hele forbi - hele verdens Jackie blev ramt af sclerose og måtte opgive alt.
Tilrettelæggelse: Celine Haastrup.
www.dr.dk/p2
(Sendt første gang 8. oktober 2017 i P2 Guldkoncerten).
Mød en række af de kunstnere, der har tegnet lyden af den klassiske musik i det 20. århundrede - og med en betydning, der rækker langt udover musikken. Livsfortællinger der klinger af drama, store følelser, storpolitik og musik.