Episode
Episode10. apr 20191 T 6 min.P3

Krokodiller i mødregruppen og brunstige delfiner. Gæst: Petra Nagel

Danskerbingo

onsdag 10. apr 20191 T 6 min.P3

Om denne episode

I England har en gæst voldtaget en bil, og derfor efterlyser vi andre, der er kommet i problemer pga. brunstige dyr. Sissels pelsede moon boots blev fældet af en Fransk Vædder, og Leif fik skabt en lidt for intens stemning under insemineringen af nogle søer. Og Jakob har på en ferie til Bali oplevet liderlige og aggressive delfiner på helt tæt hold.

Kan man score på cykelstien? Eller skal den undskyldning for ikke at bruge cykelhjelm kasseres? Nej, Marie har rent faktisk scoret sin mand iført cykelhjelm!

Petra Nagel er gæstevært i dag og fortæller om dengang, hun som hoteldirektør i Frankrig var involveret i en dramatisk redningsaktion i Alperne. Claes ringer til os og fortæller om en meget overilet friluftstur i Norge.

Vi har fået lokalaviser fra Fyn og Ærø, og de inspirerer os til at lede efter folk, der har valgt bolig pga. et kompromis, der gjorde alle utilfredse. Susan og kæresten flyttede af uransagelige årsager til Randers, og det gik slet ikke!

Michelle Obama skulle efter sigende have holdt et røvsygt foredrag i Royal Arena i går, der til tider mindede om ævl i en mødregruppe. Sådan en har vi aldrig været i, så vi efterlyser fede historier om mødregrupper. I Lailas mødregruppe var de pludselig i stue med en flok krokodiller, og Lotte runder af med 3 solide anekdoter om modermælk.

Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.

Om serien

Danskerbingo

213 episoderP3

Alle danskere har mindst én god historie, og i Danskerbingo vil vi høre dem alle sammen.

Andreas og Jacob leder efter P3-lytternes bedste historier. Enten med udgangspunkt i dagens nyheder, eller ved at trække lytternes idéer ud af 'Bjørne Corydon', den 3D-printede bjørn og tilfældighedsmaskine med indbygget blæsekammer, sættes jagten på historierne i gang.

Hverken Andreas, Jacob eller lytterne ved, hvad der skal ske, når programmet starter, men der er garanti for gode historier fra Danmarks bedste lyttere.

Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.

Alle episoder i serien

00:00
00:00
00:00
00:00
Ingen playliste