Episode
Episode15. maj 20191 T 0 min.P3

Politimordernavn og ayahuasca mod PTSD. Gæst: Hestehviskeren Jon

Danskerbingo

onsdag 15. maj 20191 T 0 min.P3

Om denne episode

En amerikansk ølentusiast er rejst hele vejen til Danmark for at smage en enkelt øl - han vil hellere dø end at miste muligheden. Vi efterlyser derfor folk, der har arbejdet hårdt for at kunne smage noget bestemt. Emilie brugte flere år på at opstøve en vandmelonjuice, der viste sig at smage frygteligt.

Daniel rejste til Peru for at prøve ayahuasca ude i junglen. En vild og surrealistisk oplevelse, der også viste sig at have en interessant effekt på hans PTSD. Oliver lå i kø til et årsforbrug af doughnuts i 23 timer - og fandt derefter ud af, at han ikke kan lide doughnuts.

I "politikerminuttet" går dagens gratis taletid til Maria Mejse Mortensen fra Det Radikale Venstre, som stiller op til Europaparlamentsvalget. Og i forbindelse med vores valgdækning hjælper vi Susan med at vælge, hvordan hun skal udsmykke sin corgi-formede småkager.

Vi har fået besøg fra Sverige af vores uheldige lytter Hestehviskeren Jon. Vi tester, hvor dybt hans uheld stikker. Og så hører vi lige om dengang, han stivnede af skræk i et omklædningsrum.

Game of Thrones har ledt os på jagt efter nogen, der har fået ødelagt eget eller deres barns navn af en begivenhed. Laila har fået spoleret sit navn af Tæskeholdet og Peter Belli, og Palle Sørensen blev døbt kort efter, at politimorderen af samme navn fik sin straf. Ingen ved hvorfor.

Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.

Indhold

Om serien

Danskerbingo

213 episoderP3

Alle danskere har mindst én god historie, og i Danskerbingo vil vi høre dem alle sammen.

Andreas og Jacob leder efter P3-lytternes bedste historier. Enten med udgangspunkt i dagens nyheder, eller ved at trække lytternes idéer ud af 'Bjørne Corydon', den 3D-printede bjørn og tilfældighedsmaskine med indbygget blæsekammer, sættes jagten på historierne i gang.

Hverken Andreas, Jacob eller lytterne ved, hvad der skal ske, når programmet starter, men der er garanti for gode historier fra Danmarks bedste lyttere.

Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.

Alle episoder i serien

00:00
00:00
00:00
00:00
Ingen playliste