Episode
Episode24. maj 20191 T 6 min.P3

Valgbar, hovsa-jobs og to brækkede arme

Danskerbingo

fredag 24. maj 20191 T 6 min.P3

Om denne episode

Vi sender live fra Studenterhuset i Odense til P3's valgbar, og vi starter med at hylde de store demokrater, der er gået igennem ild og vand for at stemme. Jakob fortæller om en ulideligt lang arbejdsdag, der skulle optjene fritid nok til at nå stemmeurnerne.

Inspireret af Stig Grenov fra Kristendemokraternes twitter-aktivitet, leder vi efter historier om en chef, der har ødelagt det for alle. Og vi hører om en københavnsk chef, der håndterer noget vestjysk dilletant-teater helt håbløst.

Vi bladrer i lokalaviser og læser om SF's Karsten Hønge, som risikerer at blive valgt ind i EU "ved et uheld". Derfor efterlyser vi andre, der har fået et job ved en fejl og hører en episk historie om noget eventyrlig jobsøgning hos postvæsenet.

Dagens politiker-minut går til Anne Skou Styrishave fra Radikale Venstre, som vi sender en tur på fodboldstadion.

Bjørne Corydon er også kørt med til Odense og sender os på jagt efter en forælder, der har ændret sit barns navn, og det lykkes faktisk. På en måde.

På søndag er der valg til Europa-Parlamentet, og derfor efterlyser vi folk, der er blevet reddet af en-gangs-plastik, så vi kan sende det godt afsted, før EU forbyder det helt. Vi hører om en promille, et knallertstyrt, to brækkede arme og et sugerør to the rescue.

Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.

Indhold

Om serien

Danskerbingo

213 episoderP3

Alle danskere har mindst én god historie, og i Danskerbingo vil vi høre dem alle sammen.

Andreas og Jacob leder efter P3-lytternes bedste historier. Enten med udgangspunkt i dagens nyheder, eller ved at trække lytternes idéer ud af 'Bjørne Corydon', den 3D-printede bjørn og tilfældighedsmaskine med indbygget blæsekammer, sættes jagten på historierne i gang.

Hverken Andreas, Jacob eller lytterne ved, hvad der skal ske, når programmet starter, men der er garanti for gode historier fra Danmarks bedste lyttere.

Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.

Alle episoder i serien

00:00
00:00
00:00
00:00
Ingen playliste