Episode
Episode28. aug 20191 T 7 min.P3

Tilbage til Azeroth og den flyvende Skt. Bernhard. Gæst: Melvin Kakooza

Danskerbingo

onsdag 28. aug 20191 T 7 min.P3

Om denne episode

Jacob står over for et stort dilemma. Skal han vende tilbage til sin ungdom i Azeroth med World of Warcraft Classic? Aya stemmer i og har genoptaget sin hobby med at spille Nintendo, imens Karin binder et smukt råbåndsknob om diskussionen, da hun i en alder af 45 er blevet spejder igen.

Der er mange måder at læse en god bog på. Vi snakker med Freia, der læser sidste side af bogen først, googler plottet og sikrer sig, at den ender lykkeligt, inden hun tager den fra starten af. Sofie tager det også til det ekstreme, da hun selv med horoskoper starter fra slutningen af.

Komikeren Melvin Kakooza er med os i studiet. Han fortæller om en rejse til Afrika, der bød på spaghetti-ben, narkokontrol i Amsterdam og frygt for ebola. Heldigvis fik Melvin det bedste ud af det, ligesom Frank der ganske vist blev kørt ned af en bil, men heldigvis var bilen fuld af lækker chokolade, som Frank måtte få lidt af.

Den stadigt navnløse historie-stafet er endt i lidt af en kattepine. Det er det i hvert fald også i Susans fortælling om en uskyldig kat, der fik et ordentligt gok i nødden.

Vi trækker en seddel direkte ud af maven på Bjørne Corydon. I sidste sekund bliver vi reddet på målstregen af Daniels hund, der kastede sig ud fra 4. sal, men heldigvis overlevede.

Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.

Om serien

Danskerbingo

213 episoderP3

Alle danskere har mindst én god historie, og i Danskerbingo vil vi høre dem alle sammen.

Andreas og Jacob leder efter P3-lytternes bedste historier. Enten med udgangspunkt i dagens nyheder, eller ved at trække lytternes idéer ud af 'Bjørne Corydon', den 3D-printede bjørn og tilfældighedsmaskine med indbygget blæsekammer, sættes jagten på historierne i gang.

Hverken Andreas, Jacob eller lytterne ved, hvad der skal ske, når programmet starter, men der er garanti for gode historier fra Danmarks bedste lyttere.

Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.

Alle episoder i serien

00:00
00:00
00:00
00:00
Ingen playliste