Episode
Episode10. sep 20191 T 7 min.P3

Sat til vægs af gamer-far og pedicure i udmugningsanlægget

Danskerbingo

tirsdag 10. sep 20191 T 7 min.P3

Om denne episode

Man kan gøre alt muligt med stiger. Man kan både kravle op af den og ned igen, men kan man også gøre noget virkelig sejt med en stige? Man kan i hvert fald blive ufrivilligt medlem af en teatertrup, som det skete for vinduespudseren Danni. Kristians kammerater var også rigtig seje, da de byggede en stige for at crashe en gymnasiefest for at se en koncert med Kashmir. Anders ringer ind og forklarer reglerne til ham og gutternes Olympiske Stige-lege.

I denne uge snakker vi om chefen fra helvede. Emmy har selv prøvet at være den dårlige chef. Det skete dengang hun startede sit rengøringsfirma og var ret så uerfaren overfor den eneste ansatte hun havde. Heldigvis lærte Emmy af sine fejl!

Lyskæden af gode historier skal have skruet endnu en pære i. Ovenpå Lauras forfærdelig historie om arrige heste, skal vi atter tilbage til en stald. Sannes lillebror får kappet tåen af i et udmugningsanlæg. Det har dog ikke sat en stopper for lillebror der i dag er jægersoldat og på jordomsejling i eget skib.

Der er ufatteligt mange dårlige tidspunkter at tage mobilen frem for på. Et dårligt tidspunkt kunne f.eks. være når man ligger i bøjlerne hos gynækologen. Det kan Lisa i hvert fald bevidne.

Andreas og Jacob bliver lidt i tvivl om hvad man egentlig må når man kører bil. Heldigvis ringer både Jonas og Frank ind for at fortælle hvordan landet ligger.

Vi smider simpelthen alt for mange ting ud. Men der er altså også nogle ting der er helt katastrofale at smide ud. Det måtte Mikkel sande da hans far kasserede deres halvandet år gamle computer fordi den ikke virkede. Måske skulle han bare have tjekket strømstikket en ekstra gang. Ligeledes skulle Tina nok også lige have tjekket om det var benzinmåleren den var gal med, inden hun solgte bilen til skrot.

En anden ting der også er helt katastrofal, er ugens værste tidspunkt. Det må håndboldtræneren Mark sande, da han ikke kan finde en målmand til holdet. Stakkels Malene har også en dårlig formiddag. Hun sidder nemlig i silende regnvejr og skal luge ukrudt. Frederiks formiddag er ligeledes øv, da regningen for alle weekendens indkøb bliver trukket på én gang.

Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.

Indhold

Om serien

Danskerbingo

213 episoderP3

Alle danskere har mindst én god historie, og i Danskerbingo vil vi høre dem alle sammen.

Andreas og Jacob leder efter P3-lytternes bedste historier. Enten med udgangspunkt i dagens nyheder, eller ved at trække lytternes idéer ud af 'Bjørne Corydon', den 3D-printede bjørn og tilfældighedsmaskine med indbygget blæsekammer, sættes jagten på historierne i gang.

Hverken Andreas, Jacob eller lytterne ved, hvad der skal ske, når programmet starter, men der er garanti for gode historier fra Danmarks bedste lyttere.

Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.

Alle episoder i serien

00:00
00:00
00:00
00:00
Ingen playliste