Episode
Episode5. nov 20191 T 4 min.P3

Gadehund som livvagt og en Randers-guide til Johnny

Danskerbingo

tirsdag 5. nov 20191 T 4 min.P3

Om denne episode

Rigtig mange danskere, med hjertet på rette sted, tager udenlandske gadehunde med hjem til Danmark. Men det kan sgu da også være svært at modstå sådan et par tiggende øjne. Det måtte Kristian sande, da han ville vinde en bamse til sin kæreste. Det endte med at blive en rigtig dyr affære. Det var ikke så dyrt, da Peter købte en hund i Gabon. Til gengæld nåede han også at fortryde rigtig mange gange. Ja, altså lige indtil den reddede hans liv fra en giftig slange.

Dagens "Sjovt du sir' det" fortsætter i det lumre hjørne. Michael var ganske lystig som teenager. Ja, måske for lystig. Han blev i hvert fald busted i en gang "selvpleje" hele tre gange på en aften.

Et forslag, der går igen i debatten om organdonation, er forslaget om, at man aktivt skal vælge det fra, hvis man ikke ønsker at være organdoner. Men det kan jo altid være lidt noget møg, når man skal afmelde sådanne ting igen. Det var det for Simon, der gerne ville tilmelde sig til en svømmeturnering, men kom til at tegne et abonnement på Indre Mission-avisen Åbne Døre, som han nu ikke kan komme ud af. Adam tilmeldte sig en bogklub, så han kunne købe en bog til sin kæreste. Kæresten gad dog ikke læse den, og nu hænger Adam på de foreløbigt 25 bøger.

De oprindelige danske dialekter er desværre ved at uddø. Derfor tilbyder en bornholmsk ungdomsskole nu et fag om det bornholmske sprog. Det, synes vi, er et skønt initiativ, så vi leder efter folk, der frivilligt har tillagt sig en dialekt. Johnny fra Sjælland er rykket til Østjylland, men har ikke helt tillagt sig det lokale sprog endnu. Så det prøver vi at hjælpe med. Det får vi Joachim til hjælp med, da han er fra Randers.

Det er Ugens Værste Tidspunkt! Det har Else måtte sande, da hendes yndlingssandal er blevet bidt i stykker af hendes hund. Anders' kollega har plantet 200 hækplanter forkert, så nu må Anders gå og rydde op efter det. Magnus har det heller ikke så fedt. Han har nemlig fået to hæmorider.

Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.

Om serien

Danskerbingo

213 episoderP3

Alle danskere har mindst én god historie, og i Danskerbingo vil vi høre dem alle sammen.

Andreas og Jacob leder efter P3-lytternes bedste historier. Enten med udgangspunkt i dagens nyheder, eller ved at trække lytternes idéer ud af 'Bjørne Corydon', den 3D-printede bjørn og tilfældighedsmaskine med indbygget blæsekammer, sættes jagten på historierne i gang.

Hverken Andreas, Jacob eller lytterne ved, hvad der skal ske, når programmet starter, men der er garanti for gode historier fra Danmarks bedste lyttere.

Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.

Alle episoder i serien

00:00
00:00
00:00
00:00
Ingen playliste