Episode
Episode12. mar 20201 T 10 min.P3

Et ødelagt bryllup og babyer der nikker skaller

Danskerbingo

torsdag 12. mar 20201 T 10 min.P3

Om denne episode

Danmark er mere eller mindre lukket ned, men vi sender stadig bingoradio til jer. Andreas er blevet nødt til at blive hjemme i karantæne, og derfor har vi endnu en gang hevet Oliver ind til at hjælpe ved mikrofonen. Vi starter programmet med at tage alle vores nye lyttere lidt i hånden. På baggrund af gårsdagens pressemøde leder vi efter nogle, der er blevet forhindret i stort som småt grundet coronavirussen. Laurine skulle have været til Cuba og danse salsa med sin efterskole. Linda kan ikke komme til gospel.

Vi spritter hænderne af og trækker en seddel i vores rummelige bjørn. Vi skal lede efter nogle, der har væltet noget stort. Det har Kenneth. Han væltede en palle med flere tusinde stykker papir på en papirfabrik. Lottes søster faldt og væltede bryllupskagen til deres fætters bryllup, og hun blev efterfølgende bortvist af den ulykkelige brud.

"Sjovt Du Sir' Det"-depechen bliver givet videre til Steffen. Han gjorde nemlig noget rigtig dumt i sin brandert for at få kontakt til sin ekskæreste.

En gamer ved navn Victor brændte i går Jacob af. Jacob, der forbereder sig på det værste og en muligvis lang karantæne, skulle hente et Grand Theft Auto 5-spil, men Victor var ikke hjemme. På baggrund af den historie leder vi efter nogle, der er blevet brændt af på samme grove måde. Mikkel blev droppet af sin kæreste fra parallelklassen i bussen på SMS, 30 minutter inden i deres 9. klasses studietur til Prag. Thomas og vennerne blev brændt af i en argentinsk lufthavn - "Den rute flyver vi ikke længere".

Hvad kan man slå sig på? Corona? Ja! Men vi leder efter nogle, der har slået sig på et spædbarn, som Mikkel foreslår på SMS'en. Det er den selv samme Mikkel, der blev droppet i bussen på vej til Prag. Mikkel er dog kommet i tanke om, hvor han i virkeligheden havde været på studietur - det var nemlig ikke Prag. Hanne blev sparket så hårdt indefra, at hun fik et blåt mærke på maven under sin graviditet. Mikkel (ikke den Mikkel) brækkede sin mors næse, da han nikkede hende en skalle som spæd.

I coronakaoset har Jacob endelig fået sin længe ventede og forsinkede, fødselsdagsgave. Vi leder derfor efter nogle, der har fået en sindsyg god nyhed, mens der sker noget forfærdeligt. Emils lillebror kom til verden midt under 9/11.

Værter: Jacob Weil og Oliver Noppenaug.

Indhold

Om serien

Danskerbingo

171 episoderP3

Alle danskere har mindst én god historie, og i Danskerbingo vil vi høre dem alle sammen.

Andreas og Jacob leder efter P3-lytternes bedste historier. Enten med udgangspunkt i dagens nyheder, eller ved at trække lytternes idéer ud af 'Bjørne Corydon', den 3D-printede bjørn og tilfældighedsmaskine med indbygget blæsekammer, sættes jagten på historierne i gang.

Hverken Andreas, Jacob eller lytterne ved, hvad der skal ske, når programmet starter, men der er garanti for gode historier fra Danmarks bedste lyttere.

Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.

RSS

Alle episoder i serien

00:00
00:00
00:00
00:00
Ingen playliste