P3 tager datingdisciplinen tilbage til virkeligheden, når Line Kirsten Giftekniv sammen med en hær af kærlighedshungrende lyttere går forrest i jagten på kærlighed.
Der er ikke mere Line Kirsten Giftekniv - nogensinde.
Det har været en stor fornøjelse at sende kærlighedsradio til DIG hver lørdag.
Men vent! Inden du bryder ud i gråd, kan du lytte til DET ALLERSIDTE PROGRAM!!!
Vi har inviteret en stor flok paneldeltagere og datingkrigere, som griber fat i nogle af de problematikker, som vi har beskæftiget os med i programmets levetid.
Hvordan håndterer man det der forhold, der bliver ved med at hænge i bevidstheden, efter man har gjort det forbi?
Skal man slette sin ekskæreste fra de sociale medier? Kan man vende det til noget positivt? Og hvornår skal man stoppe med at græde ved vennernes skuldre?
Hvordan påvirker en større aldersforskel et forhold? Skal man droppe kærligheden, hvis der er for langt imellem hinanden aldersmæssigt? Eller er det i virkeligheden bare langt federe? Vi snakker om det hele i dagens udgave af Line Kirsten Giftekniv.
Hvordan dealer man med at blive single, hvis man er i sine slut 20'ere? Er der forskel på mænd og kvinder? Og hvad siger man til familien, der hele tiden presser på med: 'Du skal da også snart have nogle børn!'
Hvordan dater man, når man har børn? Og hvornår og hvordan skal man fortælle sin date, at man måske ikke lige bor helt alene?
Sara Andersen på 22 år fortæller om at være ung mor, der skal fortælle, at man har en "lille roomie" derhjemme.
Komiker Sofie Flykt og dubber Malthe Milner Finn debatterer, om man må vælge en date fra pga. et irriterende barn, og om man kan date, uden at barnet er en del af pakken.
Kunne du forestille dig at være i et forhold, hvor din kæreste knaldede med andre? Eller at du selv knaldede med andre, mens din kæreste var indforstået med det? Kan man egentligt dedikere sin kærlighed til én person, hvis man er i et åbent forhold? Og er det overhovedet nødvendigt at dedikere sin kærlighed til én person? Det er dét, programmet handler om i dag.
Hvad kan man egentligt forvente af en date, når det kommer til det fysiske udseende? Ændrer det sig, når man bliver kærester? Hvad med kropsbehåring? Har man overhovedet ret til at udtrykke sin egen præference? Vi finder ud af det, når vi spørger folket på gaden - og når vi derefter kaster os over emnet i dagens panel.
Derudover sender vi Troels på date med Freja. De skal bowle, og så må tiden vise, om Troels laver mere end bare én strike.
Har du nogensinde set porno med din partner? Har du fået en anderledes opfattelse af sex, fordi du så porno? Er du nogensinde blevet overrasket af en partner, fordi vedkommende havde et fordrejet syn på sex?
Nogle af disse spørgsmål stiller vi dagens panel, når det handler om pornoens effekt på dating og kærlighed.
Derudover sender vi vores datingkriger, Mikkel, på VR-date med Mathias.
Dagens udsendelse dufter og smager af natur! Vi er nemlig taget til ud i naturen for at se, om kærligheden kan blomstre her.
Vores nye medlem af datinghæren Troels skal på date med Marie, hvor de skal prøve kræfter med at sanke. Verdens bedste dating-panel, som i dag består af Joy Fryd og Dan Andersen, snakker om, man må bolle i naturen og, hvilke date erfaringer de har i den.
'Det er Hr. Knaldesen, der banker på!', 'Skal du munkes i skideren?' eller 'Vil du gerne have min tissemand?'. Der er mange måder at tage initiativ til sex på, og i dag har vi dedikeret programmet til at finde ud af, hvordan man egentligt tager initiativ til at knalde på den bedste måde.
Vi har besøg af filminstruktør Mads Grage og brevkasseskribent Felix Thorsen Katzenelson, der deler ud af egne erfaringer, og derudover sender vi vores nye datingkriger Uma på sin første date i programmet.
Det er vores sidste udsendelse, inden vi går på sommerferie, og i dag taler vi om racisme i kærlighed og dating. Vi har derfor samlet et panel bestående af Hinda Olad, Anne Niluka og Daniel Meyler, som fortæller om deres oplevelser med racisme, hvordan de har prøvet at blive Feticheret på baggrund af deres hudfarve, og om de har haft betænkeligheder ved at date folk med en anden hudfarve end jeres egen.