Hvordan foregår det egentlig, når man skal optage en pornofilm? Og skal vi have dårlig samvittighed over at nyde et gang bang på Pornhub, hvis vi ikke ved, hvordan arbejdsforholdene har været for de medvirkende? Porno-producer og filmnørd Kate Lis tager os med ind i en verden af etisk gay porn og glidecreme. Vi taler om vores første erfaringer med porno, den universelle porno-skam og vores personlige præferencer, når det kommer til performere. Og så lærer vi, hvad en "emotional fluffer" er.
Værter: Anna Lin og Amanda Wendel.
Produceret for DR af Munck Studios København.
I Soft Spot forsøger vennerne Anna Lin og Amanda Wendel at tage sex-snakken én gang til! For meget af det, de har lært om sex i skolen, på tv og gennem popkulturen, stemmer ikke rigtig overens med den sex, de har mødt i den virkelige verden. Derfor er de på en mission for at blive klogere. Og i selskab med inspirerende gæster og dig, der lytter med, undersøger de intimitet, lyster, grænser og alt det, som har betydning, når det handler om sex.
Produceret for DR af Munck Studios København.