Tag tilbage til midten af 80'erne og tag med til Nordby og Danmarks første nærradio.
Det var i 1983 at Danmarks Radio kastede sig ud på dybt vand i forsøget på at lave radio til de unge. De havde ikke særlig mange tilbud dengang, og der var ikke andre radiostationer at vælge imellem.
Hans Otto Bisgaard, Monica Krog-Meyer, Poul-Erik Heilbuth og Hans Bülow var de fire, der startede og siden kom mange til, ikke mindst en perlerække af danske skuespillere og musikere, der optrådte i diverse roller omkring den lille radiostation. Fru Rita (Inger Hovman) var den skrappe ejer af stationen. Hun havde lavet af aftale med sin 'god ven' Laurits, Danmarks Radios generaldirektør Laurits Bindsløv, så der var samsending af Radio Ritas program 'Den rolige time' ml kl 15-16 på Danmarks Radios P3. Hans Otto og Monica (Ritas niece) var DJ's og sørgede for musikken, Poul-Erik og Hans var 'drengene', der stod for det journalistiske indhold i udsendelserne.