Live lige nu

  • København
  • København

Programmer

Alle programmer

Serie18 episoder

Programmet der udelukkende spiller musik fra et af de bedste årtier overhovedet.

Vi ser tilbage på det digitale årti, der gav os alt fra MP3-formatet til New Yorker-bølgen, Boogie-tv, indiens opblomstring, electrorocken, grime, numetal og emorock!

Hver uge får programmet besøg af en musikalsk gæst, der tager sine favoritter og guilty pleasures med fra verdens smukkeste årti.

Vært: Tilde Bang-Kristensen.

Serie1 episode

Hjerte-smerte så det driver ned af væggene. Få et hjertekram og føl de store følelser sammen med Silas Holst til tonerne af den bedste flødepop.

Serie25 episoder

Ugens vigtigste kulturhistorier i en ny indpakning - med Adam Holm og et skiftende panel af gæsteværter.

Serie34 episoder

Et ordentligt skud serotonin lige i øregangen hver fredag. Hverdagen kan være drænende og ensom, men her er du altid blandt venner, som vil gøre alt for at give dig ugens største grin... seroto-grin... Hehe ej det var plat... Men også lidt sjovt...

Har du set noget sjovt? Send det til os på absolut@dr.dk

Serie4 episoder

Akkompagneret af klodens roligste og fløjlsbløde aftentoner, tager Jonas Visti dig med på en rejse til fordybelsens land, Aftenland.

Vært: Jonas Visti.

www.dr.dk/p8jazz

Serie5 episoder

Museum for ørerne.

Benedikte Granvig og Thorkil Jacobsen tager dig med rundt på landets museer. Hver uge et nyt museum, tre særlige genstande og tre stykker håndplukket musik.

Serie14 episoder

Hvad er ugens vigtigste nyheder - og hvorfor? En række aktuelle gæster diskuterer nyhedsbilledet i ind- og udland med Clement Kjersgaard.

Alban står på sin balkonen til sin lejlighed på Manhattan og kigger ud over New Yorks skyline. Han er i slutningen af 20'erne og har på rekordtid opnået alle sine drømme. Han er en af verdens bedste balletdansere. Han har vundet de fornemmeste priser og danset på de største scener. Han er solodanser på American ballet Theatre, et af verdens mest prestigefyldte balletkompagnier - og har endda 10 gode år i sig endnu som danser. Alligevel er det hele ved at ende for ham her, hvor han er på toppen af sin karriere. Hans knæ bliver ved med at volde ham problemer og han er begyndt at tvivle på, om han i det hele taget har lyst til at være danser. Men hvad er han så overhovedet, hvis ikke 'Balletdanseren Alban'?

I denne serie fortæller Alban Lendorf uhøjtideligt, passioneret og indlevende om sin kometkarriere. Fra han ved et tilfælde kom ind på Det kongelige teaters balletskole, over sin status som verdensstjerne, og til han i en alder af 30 år har pensioneret sig selv, for at finde glæden ved tilværelsen igen.

Produceret for DR af Filt Cph.

Efter historier om indlæggelser og dødsfald undersøger journalist Katrine Krøjby og festkongen Jean von Baden alt om MDMA - eller Emma, som det ofte kaldes. Hvor kommer lykkefølelsen fra? Hvor farligt er det? Jean von Baden fortæller undervejs hele historien om sit liv med MDMA som følgesvend fra kollegieværelset i Slagelse til partypromoter med Mick Jagger på gæstelisten.

Vært og tilrettelægger: Katrine Krøjby. Medvært: Jean von Baden. Redigering og mix: Mikkel Rønnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret af Filt CPH.

Serie5 episoder

Man siger, at for mange kokke fordærver maden, men ikke når det kommer til kattepiner og problemer. Kathrine Abrahamsen samler et fuldstændigt genialt panel, som tager dine problemer under kærlig behandling. Her hersker ingen nærighed, hvad angår uddeling af egne erfaringer, og der gives glædeligt ved dørene med super konkrete løsninger til det du har brug for hjælp til.

Serie5 episoder

Da den tidligere præsident Trump i 2019 ønskede at købe Grønland blev vi i Danmark lige dele forargede og underholdt. Men selvom Trump er historie, så har amerikanerne langt fra sluppet planen om at rykke Grønland tættere på US. I Amerikas kolde drøm tager journalist Asger Juhl til Grønland for at undersøge, hvordan amerikanerne med softpower vedholdende forsøger at vinde grønlændernes hearts and minds.

Tilrettelæggelse: Asger Juhl.

Klip og lyddesign: Nikolaj Kirk.

Redaktør: Karen Albertsen.

Produceret for DR af Munck Studios København.

Serie9 episoder

Mathias Hammer og to gæster anmelder tidens vigtigste kulturprodukter og fænomener og spørger, hvad kulturen fortæller om os mennesker?

I redaktionen: Sarah Schwab Randeriis, Jesper Dein og Gustav Hagild.

Redaktør: Hanne Barslund.

Serie4 episoder

Anna Tychsen er 23 år og kæmpe fan af Dronning Margrethe. Derfor skriver hun fire fanbreve, hvor hun reflekterer over sin fascination af Dronningen, og hvor hun kigger tilbage på, hvordan den unge Prinsesse Margrethe fandt SIN vej i livet. Og selvom der er mange forskelle mellem Anna og Margrethe, er der måske alligevel nogle ting, de har til fælles.

Annas Margrethe er et poetisk portræt af Dronningen set igennem en 23-årig royalists øjne.

Tilrettelæggelse: Anna Tychsen og Anne Lundager Kristensen.

Lyddesign: Martin Birket-Smith.

Redaktører: Hanne Budtz-Jørgensen og Rune Born Schwartz.

DR-redaktør: Hanne Barslund.

Med tilladelse af Politikens Forlag er der brugt scener og citater fra bogen "Undervejs" af Tom Buk Swienty. Alle klip er fra DR's arkiver.

Produceret for DR af Munck Studios København.

Serie4 episoder

Asta og Frede handler om et kort afsnit af filmdivaen Asta Nielsens liv, en tid, hvor hun savner et publikum efter at hun i næsten et kvart århundrede har været verdensstjerne. I 50ernes København møder hun Frede Schmidt, en bøsse i slutningen af 30erne, indehaveren af en lille butik på Hauser Plads, hvor han sælger antikvariske bøger, lp-plader, filmplakater, postkort med erotiske motiver og andre kuriosa. De to bliver venner, måske fordi Frede skal sælge noget for hende (en Hitler-autograf).

Men Frede gør noget, han ikke fortæller til Asta. Over to år optager han alle sine telefonsamtaler med hende uden at sige det til hende. 80 timers optagelser er der.

Ind i historien fletter sig en eftersøgning af, hvordan Asta forlod Tyskland.

God fornøjelse med denne eller én af de mange andre P1 Podcastserier.

Serie16 episoder

Audiens på P1 er et program om tro og eksistens., der går i dybden med de store emner som livet, døden, og at finde vej gennem kriser og prøvelser.

Serie3 episoder

En video af 36 nyfødte børn, der grædende ligger side om side i små plastikkuvøser i den Ukrainske by Kiev, går verden rundt.

De kvinder der har født dem, rugemødrene, er for længst rejst væk, og deres nye forældre kan ikke hente dem, fordi coronapandemien har lukket de europæiske grænser. En af de små piger, der ligger her, er bestilt af et dansk par.

Sammen med barnets kommende forældrene rejser DRs udenrigskorrespondent Matilde Kimer afsted mod Ukraine og den rugemorindustri, der er eksploderet de seneste år.

Hvordan foregår det, når et par bestiller et barn af en rugemor i Ukraine? Hvilke rettigheder giver rugemødrene afkald på, når de skriver under på, at de mod betaling vil bære et andet pars barn? Og hvordan rådgiver danske par hinanden for at omgå den danske lovgivning, i håbet om at både faren og moren officielt bliver barnets forældre?

Produceret for P1 Dokumentar af Matilde Kimer, Cecilie Frederiksen og Signe Mansdotter.

Klip og lyddesign Signe Mansdotter.

Redaktør: Jens Vithner.

  • 1
00:00
00:00
00:00
00:00
Ingen playliste