Live lige nu

  • København
  • København

Programmer

Programserier

Serie91 episoder

- med Inge Gotved,

Margit Riis-Vestergaard og

Jørgen Riis Poulsen.

Kroppen er god til at fortælle, hvordan den har det. Men det er langt fra alle mennesker, der er gode til at lytte efter. For eksempel ved 300.000 mennesker ikke, de har forhøjet blodtryk. Og en halv million mennesker ved ikke, de har knogleskørhed. Lægens Bord gør dig hver uge klogere på kroppens advarselstegn, så du kan få den rigtige hjælp. Det kan måske redde dit liv.

Vært: Peter Qvortrup Geisling.

Serie8 episoder

En poetisk lydrejse rundt i Danmarks store natur. Luk øjnene og mærk naturen i øret gennem otte korte lydværker.

Produceret af for DR af Filt Cph.

Serie13 episoder

Et 360 graders kritisk blik på en af tidens vigtigste sundhedshistorier. Få forhistorien, nuancerne og svar på de store og svære spørgsmål. Alt sammen i selskab med de bedste gæster og i et sprog, der er til at forstå.

Vært: Anders Heissel.

Serie110 episoder

Hvad vil det sige at være sund og rask? Hvordan opstår sygdomme? Og hvorfor kan det næsten ikke blive sygt nok, når mediernes overskrifter varsler om dårlige vaner eller lover nye mirakelkure?

I P1's sundhedsprogram Sygt nok undersøger læge og forsker Maja Thiele trends og tendenser, den nyeste forskning og de største gennembrud inden for sundhedsområdet.

sygtnok@dr.dk

Udsendelser

I dagens afsnit møder vi den 30-årige borgmester i Holbæk, Christina Krzyrosiak Hansen, der har levet med type 1-diabetes, siden hun var fire år gammel. I mange år var hun ikke så åben om sin diabetes, men det har senere blandt andet udviklet sig til en sensor på armen, der blev vist frem til fest hos Dronningen.

Vi møder også Flemming Schou på Hovedbanegården i København, hvor Diabetesbussen er stoppet op. Her er det muligt at blive testet for type 2-diabetes, og i afsnittet finder vi ud af, hvad Flemmings test viste.

Cirka 80.000 danskere har type 2-diabetes - uden at vide det. Den sygdom forårsager skader mange steder i kroppen, hvis den ikke bliver konstateret, og derfor er det vigtigt, at du kender advarselstegnene på den.

Vært: Peter Qvortrup Geisling.

Tilrettelæggere: Louise Raundahl og Cathrine Lakmann.

I dagens afsnit møder vi 42-årige Anders Fjord, der efter en tur i Lalandia med familien finder ud af, at han har knogleskørhed.

For ja, selvom mange tror, at det kun er ældre kvinder, der rammes af knogleskørhed, så kan mænd kan altså også få det.

Op mod en halv million danskere har knogleskørhed uden at vide det, men diagnosen er let at stille med en DXA-scanning. Vi følger Charlotte Hildebrandt med til sådan en på Hvidovre Hospital.

Og sammen med vores ekspert i studiet bliver vi klogere på de advarselstegn, du skal være opmærksom på, og hvordan man sagtens kan leve et godt liv med knogleskørhed.

Vært: Peter Qvortrup Geisling.

Tilrettelæggere: Louise Raundahl og Cathrine Lakmann.

I dagens afsnit kommer du til at møde Malene, der for nyligt er gået fra sin mand, som pludselig begyndte at ændre adfærd.

Hun har nu fundet ud af, at han lider af en dyssocial personlighedsforstyrrelse - også kendt som psykopati.

Op mod en kvart million danskere har psykopatiske træk. Langt de fleste er mænd. Og dem er der ganske stor sandsynlighed for, at vi alle sammen støder på - på et eller andet tidspunkt - i løbet af vores liv.

Vi hører, hvordan Malene har oplevet det hele, og hvorfor hun har haft så svært ved at gå.

Og sammen med vores ekspert i studiet vil vi gøre dig klogere på advarselstegn, som din krop forsøger at sende dig, hvis du er for tæt på en person med psykopatiske træk.

Tilrettelæggere: Louise Raundahl og Cathrine Lakmann.

Vært: Peter Qvortrup Geisling.

(Sendt førte gang 18. november).

I det her afsnit kommer du til at møde Sten, der i 7 år har kæmpet med rejsningsproblemer.

Sten er langt fra den eneste, der har det problem. Det samme oplever tusindvis af andre mænd.

Internationale tal tyder på, at op mod hver tiende mand eksempelvis rammes af Peyronies sygdom, hvor penis ændrer form, og hvor det kan være svært at få rejsning.

Du kommer også til at møde Erik, der har kæmpet med skæv penis, og vi er med, når han skal behandles for det. For der ér faktisk noget at gøre.

Tilrettelæggere: Louise Raundahl og Cathrine Lakmann.

Vært: Peter Qvortrup Geisling.

Episode57 min.

Næsten 90.000 danskere lever med en demenssygdom, og det gør sygdommen til en af de mest udbredte herhjemme.

Med en henvisning i hånden har borgerne ret til at komme til den første udredningssamtale inden for 4 uger, men den tidsfrist bliver langt fra overholdt i de fem regioner.

Værst står det til i Region Midtjylland, hvor patienter og pårørende risikerer at skulle vente op til næsten halvandet år på den første samtale.

Men hvorfor er der så lang ventetid, hvilke konsekvenser har det for patienter og pårørende, og hvornår kan man regne med, at udredningsgarantien igen vil blive overholdt?

Tilrettelægger: Louise Raundahl.

Vært: Anders Heissel.

Som sundheds- og indenrigsminister i 00'erne var Lars Løkke Rasmussen med til at skabe det sundhedsvæsen, vi har i dag.

Han var en af hovedarkitekterne bag de fem regioner, der skulle være med til at skabe et mere sammenhængende sundhedsvæsen.

Nu vil han - og en række andre partier - så have fjernet de selvsamme regioner, fordi sundhedsvæsnet er i krise på grund af især mangel på ansatte. Patienterne hober sig op på lange ventelister, og det pressede sundhedsvæsen er et af de allerstørste emner her i valgkampen.

Men hvad vil det betyde for patienterne, hvis regionerne bliver nedlagt, hvad har regionerne gjort for det nuværende sundhedsvæsen, og hvad mener de politikere, der vil beholde regionerne?

Vært: Anders Heissel.

Tilrettelægger: Louise Raundahl.

Der mangler personale i sundhedsvæsnet, og her midt i valgkampen viser helt nye tal, at sygeplejersker forlader hospitalerne i langt større omfang, end det tidligere har været fremme.

På bare et år er der forsvundet næsten 2.500 sygeplejersker på de offentlige sygehuse - og siden regeringen i februar anslog at 100.000 stod på venteliste, er ventetiderne blot steget.

Nu kommer kirurger over hele landet med et opråb, fordi de mener, at det danske sundhedsvæsen er i krise.

Men hvad skal der til for at fastholde sygeplejerskerne, hvornår kan patienterne forvente, at ventelisterne bliver nedbragt og hvad vil politikerne gøre ved krisen?

Vært: Anders Heissel.

Tilrettelægger: Louise Raundahl.

Antallet af unge, der mistrives, vokser. Det er gang på gang konklusionen, når danskernes sundhedstilstand bliver kortlagt.

Nu tilføjes endnu et dystert tal. Center for Ungdomsforskning er kommet med det hidtil største forskningsprojekt om unges mistrivsel i Danmark. Det viser, at tæt på halvdelen af unge mellem 16 og 25 år oplever en grad af mistrivsel.

Men hvorfor mistrives så mange unge, er det sværere at være ung nu i forhold til tidligere, og her midt i en valgkamp, hvad vil politikerne så gøre ved det stigende problem?

Tilrettelægger: Louise Raundahl.

Vært: Anders Heissel.

Sundhed er det mest afgørende, når det kommer til, hvor vælgerne vil sætte deres kryds ved det kommende folketingsvalg.

Sundhed var da også et vigtigt emne for Mette Frederiksen, da hun i efteråret 2018 præsenterede Socialdemokratiets sundhedsudspil.

Men hvilken stand efterlader den Socialdemokratiske regering sundhedsvæsnet i til danskerne efter tre år, hvor meget kommer sundhed til at fylde i den kommende valgkamp, og hvad vil partierne egentlig på sundhedsområdet?

Det undersøger vi i dag sammen med sundhedskorrespondent Peter Qvortrup Geisling og to tidligere sundhedsministre.

Tilrettelægger: Louise Raundahl.

Vært: Anders Heissel.

Episode57 min.

Vi har hørt om det gentagende gange.

Sundhedsvæsnet er under pres, personalet løber stærkt, og på flere områder oplever patienterne længere ventelister, og problemet med manglende tid og manglende hænder vokser samtidig med, at antallet af patienter bliver større.

Nu melder flere sig på banen med et nyt syn på, hvad der kan skæres væk af overflødige procedurer og behandlinger.

Men hvor meget spild er der egentlig i sundhedsvæsnet? Hvad burde ændres og hvorhenne, og er det overhovedet noget, der kan gøre en forskel?

Vært: Anders Heissel.

Episode56 min.

PFOS fik danskernes opmærksomhed, da det sidste år kom frem, at 118 borgere fra Korsør havde alt for høje værdier af det giftige flourstof i blodet.

Sagen satte gang i undersøgelser landet over, og det viser sig, at mange flere steder kan være forgiftede, og flere steder med forhøjede værdier bliver ved med at dukke op.

Nu vil forskere have totalt forbud mod alle flourstofferne, og regionerne kræver flere penge på bordet, hvis de skal finde ud af, hvor omfattende forureningen er.

Men hvor farligt er PFOS, kan vi overhovedet undgå at få det ind i kroppen, og hvor meget kan og bør der gøres ved det?

Tilrettelægger: Louise Raundahl.

Vært: Anders Heissel.

Episode57 min.

Danske unge topper de europæiske lister, når det kommer til alkoholforbrug.

Alkohol er en fast gæst til fødselsdage, fester og andre sociale sammenhænge, og Danmark er et af få lande i Europa, hvor en 16-årig stadig kan købe en øl i supermarkedet.

Men står det til regeringen, skal det være slut med salg af alle former for alkohol til unge under 18 år - et forslag der har mødt stor modstand - men som i disse dage forhandles på Christiansborg.

Men hvad er problemet med alkohol egentlig, er en højere aldersgrænse den rette vej at gå, og er det blevet nemmere eller sværere at være en del af fællesskabet for dem, der ikke drikker alkohol?

Tilrettelægger: Louise Raundahl.

Vært: Anders Heissel.

I 2 år havde corona magten over vores liv, men efter den totale genåbning for et halvt år siden, ligger det nu langt væk i de flestes bevidsthed.

Nu står de koldere måneder endnu engang for døren, nye vacciner er blevet godkendt, og snart skal vaccinationsmaskinen igen op i gear, hvor alle over 50 år tilbydes endnu et stik.

Men er sundhedsvæsnet klar, vil flere få udskudt sin operation på grund af travlhed, og er der overhovedet mere at frygte ved corona?

Vært: Anders Heissel.

Tilrettelægger: Louise Raundahl.

Med næsten 14.000 dødsfald om året slår intet andet end rygning flere danskere ihjel. Og blandt unge er det stadig en tredjedel, der enten ryger cigaretter eller sætter nikotinposer op under overlæben.

Netop i disse dage forhandler politikerne på Christiansborg om regeringens forslag om at hæve aldersgrænsen fra 18 til 25 år for at kunne købe cigaretter eller andre nikotinprodukter og på sigt skabe en nikotinfri generation.

Men hvad siger de unge selv? Er forbud den rette vej at gå, og er vi nået til grænsen for, hvad vi kan i kampen mod rygning?

Vært: Anders Heissel.

Tilrettelægger: Louise Raundahl.

Episode57 min.

Psykiatrien har været presset i årevis. Derfor har en 10-års plan været et af regeringens store mål, der dog stadig ikke er blevet til virkelighed.

Folketingets partier har i denne uge taget hul på forhandlingerne.

Men hvordan ser virkeligheden ud i psykiatrien i øjeblikket, hvordan skal en plan ideelt se ud - og vil en plan egentlig føre til forandringer?

Vært: Anders Heissel.

Tilrettelægger: Louise Raundahl.

Det er ikke kun Region Midtjylland, der har et problem, når det kommer til antallet af amputationer.

Faktisk står det værst til i Region Sjælland, der også på andre områder halter bagefter de fire andre regioner.

Men hvordan kan det være, at der er forskel på kvaliteten af behandlingen, afhængigt af hvor du bor, og hvad er det, der går galt i Region Sjælland?

Tilrettelægger: Louise Raundahl.

Vært: Anders Heissel.

  • 1
00:00
00:00
00:00
00:00
Ingen playliste