Serie4 episoder

Annas Margrethe

Anna Tychsen er 23 år og kæmpe fan af Dronning Margrethe. Derfor skriver hun fire fanbreve, hvor hun reflekterer over sin fascination af Dronningen, og hvor hun kigger tilbage på, hvordan den unge Prinsesse Margrethe fandt SIN vej i livet. Og selvom der er mange forskelle mellem Anna og Margrethe, er der måske alligevel nogle ting, de har til fælles.

Annas Margrethe er et poetisk portræt af Dronningen set igennem en 23-årig royalists øjne.

Tilrettelæggelse: Anna Tychsen og Anne Lundager Kristensen.

Lyddesign: Martin Birket-Smith.

Redaktører: Hanne Budtz-Jørgensen og Rune Born Schwartz.

DR-redaktør: Hanne Barslund.

Med tilladelse af Politikens Forlag er der brugt scener og citater fra bogen "Undervejs" af Tom Buk Swienty. Alle klip er fra DR's arkiver.

Produceret for DR af Munck Studios København.

RSS

Alle episoder

Episodefredag 14. jan 202232 min.

Dronning Margrethe fylder 18 år og hendes ungdom starter for alvor, men på en lidt anden måde end den gjorde da Anna fulgte 18 år, som mest var noget med shots i en sportshal. Hvilken vej vil Dronningen så tage herfra? Som en fugl skal hun finde sin vej, og en fugl har Anna faktisk fået tatoveret som en kærlighedserklæring til Dronningen.

Produceret for DR af Munck Studios København.

Episodefredag 14. jan 202228 min.

Anna ELSKER at bo sammen med sine venner. Og det samme gjorde Dronning Margrethe, da hun som 21-årig boede på et lille kollegieværelse i Aarhus mens hun læste på en af sine mange uddannelser. I sit andet fanbrev til Dronningen vil Anna finde ud af, hvordan den unge Margrethe mon har været at være veninder med. Var hun den, der til en fest sad og røg på bagtrappen eller den, der holdt liv i dansegulvet?

Produceret for DR af Munck Studios København.

Episodetorsdag 20. jan 202226 min.

Anna føler sig stilforvirret. Hendes tøjskab bugner med tøj i alle farver, men alligevel ender hun altid i det samme sorte sæt. Hun vil ønske, at hun kan være lidt mere som Dronningen i sin stil. Men hvordan fandt Margrethe frem til sin stil, da hun var ung? Og hvorfor har hun mon altid holdt af at klæde sig ud? Annas tredje fanbrev til Dronningen handler om stil og kreativitet, og om at finde et sted, hvor man kan være HELT sig selv.

Produceret for DR af Munck Studios København.

Episodetorsdag 20. jan 202238 min.

Anna synes ikke, at hun har haft det heldigste kærlighedsliv so far, men hun tror på, at det nok skal komme. Da Margrethe var på Annas alder, var hun næsten ved at miste troen på, at hun ville finde en at dele tilværelsen med. Men det stod tilsyneladende skrevet i stjernerne, at en beleven og charmerende franskmand ville dukke op og slå benene væk under hende. Anna skriver i sit sidste fanbrev til Dronningen om kærlighed på den helt store klinge - med alt hvad det indebærer af glæde og sorg.

Produceret for DR af Munck Studios København.

00:00
00:00
00:00
00:00
Ingen playliste