Serie14 episoder

Debatten podcast

Hør Debatten fra DR2 som podcast. Danmarks stærkeste stemmer diskuterer tidens sværeste beslutninger, mens du slår græs. Vært: Clement Kjersgaard

RSS

Alle episoder

Episodetorsdag 26. jan 20231 T

Tyskland har givet grønt lys: Lande, der råder over de såkaldte leopard-kampvogne, er velkomne til at sende dem til Ukraine. En mulighed, som flere europæiske lande gerne vil benytte. Flere partier på Christiansborg opfordrer den danske regering til at gøre det samme, men forsvarsminister, Jakob Ellemann-Jensen, tøver. Skal Danmark sende leoparder til Ukraine? Og hvad skal være de næste skridt i krigen? Vært: Clement Kjersgaard.

Episodetorsdag 19. jan 20231 T

Regeringen vil afskaffe store bededag og bruge pengene på et stærkere forsvar. Fagbevægelsen vil have det til folkeafstemning, og en samlet opposition fra begge sider af salen kalder regeringen for magtfuldkommen. Er det en god idé at afskaffe bededag? Og har regeringen handlet magtfuldkomment? Det er Debatten i aften på DR2.

Episodetorsdag 15. dec 202259 min.

Mette Frederiksen har præsenteret Danmarks nye SVM-regering. Men sætter regeringen den rigtige retning for landet? Vi spørger repræsentanter fra regeringen og oppositionen.

Vært: Clement Kjersgaard.

Episodetorsdag 8. dec 20221 T

"Det er blevet for blåt," lød det fra Pia Olsen Dyhr i går, efter SF forlod forhandlingerne om en ny regering. I aften spørger vi: Har Danmark brug for en reform-regering over midten? Og er det en ny socialdemokratisk kurs, Mette Frederiksen er ved at lægge?

Vært: Clement Kjersgaard.

Episodetorsdag 24. nov 20221 T

"Det er vores vurdering, at det er muligt at danne en bred regering i Danmark". Sådan sagde Mette Frederiksen i går, efter også Enhedslisten nu er ude af forhandlingerne. Men for hvem er en regering over midten en god idé?

Vi spørger blandt andre Mai Villadsen fra Enhedslisten og chefredaktør på Politiken, Christian Jensen.

Vært: Clement Kjersgaard.

Episodetorsdag 17. nov 20221 T

Hvorfor mistrives mange unge, og er der noget galt med vores skole- og uddannelsessystem, siden mange unges mentale helbred forværres? Vi spørger blandt andre Alex Vanopslagh, Knud Romer, Johanne Schmidt-Nielsen, eksperter og de unge selv.

Episodetorsdag 10. nov 20221 T

I næste uge lyder startfløjtet for VM-slutrunden i Qatar. Men hvordan bør politikerne, DBU, spillerne og seerne forholde sig til slutrunden? Vi samler fans, DBU og mange andre.

Vært: Clement Kjersgaard.

Episodetorsdag 3. nov 20221 T 15 min.

Danmark skal have en ny regering. Det ligger fast efter tirsdagens folketingsvalg. Socialdemokratiet vil afsøge en regering over midten, mens de andre røde partier byder sig til. Spørgsmålet er, hvilken farve den ny regering skal have?

Vært: Clement Kjersgaard.

Episodetorsdag 27. okt 20221 T 14 min.

Er en regeringen henover midten løsningen på tidens store udfordringer? Vi spørger blandt andre Lars Løkke Rasmussen, Pelle Dragsted og Pia Kjærsgaard i aftenens udgave af Debatten. Vært: Clement Kjersgaard.

Episodetorsdag 20. okt 20221 T 29 min.

Glemmer politikerne klimaet, fordi Danmark er ramt af energikrise, økonomisk nedtur og sikkerhedspolitisk usikkerhed? Går det hurtigt nok med den grønne omstilling, eller skal der mere fart på? Og hvilken rolle skal landbruget spille? Vi spørger blandt andre Alternativets Franciska Rosenkilde, Nye Borgerliges Pernille Vermund og skatteminister Jeppe Bruus i Debatten på DR2.

Vært: Clement Kjersgaard.

Episodetorsdag 13. okt 202259 min.

Spørger man vælgerne er sundhedsområdet det allervigtigste. Og der er også bred enighed om, at vores sundhedssystem er i knæ: Personalet mangler, behandlingstiderne bliver længere og udgifterne til stiger. På Christiansborg var der enighed om en ny psykiatriaftale i forrige måned, men den alt for uambitiøs og ufinansieret, siger kritikere. Hvordan skal sundhedssystemet reddes?

Vært: Clement Kjersgaard

Episodetorsdag 6. okt 20221 T

Har statsministeren ret i, at Danmark har brug for en regering over midten? Skaber partierne unødig splid og splittelse - og fortjener de stadig vælgernes tillid? I aften mødes bl.a. justitsminister Mattias Tesfaye (S), Pernille Skipper (EL), Søren Espersen (DF) og Jan E. Jørgensen (V).

Vært: Clement Kjersgaard.

Episodetirsdag 4. okt 20221 T 29 min.

Hvem skal lede Danmark gennem tidens kolossale udfordringer? Et nyt Folketingsår er skudt i gang, valgkampen er på vej og vi samler de 13 partiledere og finansministeren på Christiansborg.

Vært: Clement Kjersgaard.

Episodemandag 3. okt 202259 min.

Trods sabotage på Nord Stream 1 & 2 og konflikt med Rusland, økonomisk nedtur og energikrise holder De Radikale fast i deres ultimatum til regeringen: Valget skal udskrives i næste uge, ellers vælter de regeringen. Men er den beslutning fornuftig? Er det tid til valgkamp og folketingsvalg, eller burde De Radikale trække truslen tilbage? Og har De Radikale og oppositionen ret, når de flere gange omtaler regeringen som magtfuldkommen?

Vært: Clement Kjersgaard

00:00
00:00
00:00
00:00
Ingen playliste