Serie9 episoder

Dobbeltmordet

I 1948 blev det pæne ægtepar Jacobsen brutalt myrdet i deres herskabelige lejlighed på Peter Bangs Vej på Frederiksberg. Af mange mystiske spor var der blandt andet placeret en stok på hver lig, og sagen er siden blevet danmarkshistoriens største uopklaret mordgåde. Hjælp os med at samle samtlige teorier om Dobbeltmordet: Kontakt os på dobbeltmordet@dr.dk, telefon 35 20 30 10 eller per brev til DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 Kbh., mærket "Dobbeltmordet" Tilrettelæggelse: Julie Thing & Mads Petter Kühnel. Manuskript og instruktion: Thomas Bjerregaard Nielsen. Fortæller: Margaret Lindhardt. Redigering: Mikkel Rönnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen.

Alle episoder

Episode19. feb 20173 min.
Episodesøndag 19. feb 20173 min.

Ved du noget? Vi samler samtlige teorier om danmarkshistoriens største mordgåde. Intet er for skørt og alle henvendelser vil blive taget seriøst. Alle kan bidrage med noget.

Episode26. feb 201726 min.
Episodesøndag 26. feb 201726 min.

Drabsdagen betyder meget for Doris, som hvert år tænder lys for at mindes ægteparret Jacobsen. Før vi begynder at afdække forskellige teorier om, hvad der skete for næsten halvfjerds år siden, skal vi også lige have styr på, hvad vi er helt sikre på. "Forfatteren Peer Kaae har ikke ønsket at medvirke i programmet".

Episode5. mar 201727 min.
Episodesøndag 5. mar 201727 min.

Julie er hjemme og besøge Suzanne Wowern, som i tidens løb har samlet sit eget arkiv om Dobbeltmordet. Suzanne føler, hun har en helt særlig forbindelse til Fru Jacobsen og har drømt, at hun var Inger Margrethe i dødsøjeblikket. I mens finder Mads Petter endelig en vigtig mappe på Rigsarkivet. I mappen ligger rapporter, som antyder, at Fru Jacobsen nok så en anden mand.

Episode12. mar 201729 min.
Episodesøndag 12. mar 201729 min.

Fru Jacobsens hemmelige elsker er ikke så hemmelig længere, det er nemlig strømmet ind med henvendelser, som byder ind på Basses identitet. Så i denne episode skal vi have teorien om ham. Samtidig er Julie taget på værtshus for at mødes med en spændende mand, som siger han ved noget. "Forfatteren Peer Kaae har ikke ønsket at medvirke i programmet".

Episode19. mar 201727 min.
Episodesøndag 19. mar 201727 min.

Hr. Ø er gået med til at fortælle om det rygte, han har hørt om Dobbeltmordet. Det fører Julie rundt til Frederiksbergs samlingspunkter for ældre mennesker, for her kan der meget vel ligge vigtig viden gemt. Desuden kommer der en heftig påstand om Hr. Jacobsen, som vi bliver nødt til at undersøge nærmere.

Episode19. mar 201724 min.
Episodesøndag 19. mar 201724 min.

Julie fortsætter jagten på de ældre Frederiksberg-borgere og flere informationer om den jødiske skrædder Jahn. I mens er Mads på besøg hos en gammel modstandsmand, som har mødt Hr. Jacobsen i en meget speciel sammenhæng, hvilket gør, at han ikke er et sekund i tvivl om, at Hr. Jacobsen var værnemager.

Episode26. mar 201732 min.
Episodesøndag 26. mar 201732 min.

Sonja glemmer aldrig, hvor hun var på morddagen i 1948. Og det er der en ganske speciel grund til. Der skete nemlig noget, hun aldrig har fortalt til nogen. Når Julie hører om Sonjas historie, ringer der en klokke. Hun kommer i tanke om, at hun har mødt én for nogle måneder siden, som har en teori, som passer ret godt ind i Sonjas historie.

Episode2. apr 201733 min.
Episodesøndag 2. apr 201733 min.

Vi er nødt til at købe os tid, så denne episode af Dobbeltmordet er lidt speciel. Der findes enormt mange teorier om Dobbeltmordet og dermed også mange teorier, som Mads og Julie ikke har haft tid til at tage ordentlig fat i. Men det betyder ikke, at du skal snydes for dem. Derfor har vi samlet 9 af de helt store teorier. Desuden har Mads fundet en kasse med gamle henvendelser i Rigsarkivet.

Episode8. apr 201733 min.
Episodelørdag 8. apr 201733 min.

Hvad skal der egentlig til for at opklare Dobbeltmordet og er det overhovedet muligt? På baggrund af de seneste 7 episoder, og alle henvendelserne fra borgere som måtte vide noget, har vi nu lavet en helt frisk teori.

00:00
00:00
00:00
00:00
Ingen playliste