SPECIAL RADIO

De er overalt i klasselokalet. De bærbare computere, mobiltelefonerne, Ipads og smartboardet. 
Igennem de sidste ti år har skærmene gjort deres indtog i børnenes skoledag - så meget at bøger, blyant og papir mange steder er en sjældenhed. Men nu vil regeringen have skolerne til at stoppe op. Undervisningen skal som hovedregel være analog og kun digital, når det kan begrundes. 
Men hvor meget fylder skærme i børnenes skoledag? Og er det et problem?
Louise Klinge, skoleforsker og medlem af Børnerådet og netværket 'Tech og trivsel', fortæller om skærmen i skolen. 
Vært: Anna Ingrisch.

Skærm børnene

DR's nyhedspodcast.
Tidens største og vigtigste nyhedshistorier.
Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage - fra klokken 03:00.

Genstart

Der er vandpytter på 110 intensivstuer. Der vokser alger og mos på murstenene. Fra et boret hul i den spritnye væg springer en fin, lille vandstråle. Det kommende supersygehus i Aalborg er ramt af alvorlige problemer, og det er langt fra det eneste. Siden byggerierne af de 16 supersygehuse gik i gang landet over, har de været ramt af forsinkelser, budgetoverskridelser og omfattende fejl. Hvorfor er det så svært at bygge det, man lover? Christian Thuesen, lektor i byggeledelse på DTU, fortæller om de skrantende supersygehuse.
Vært: Thomas Tjaerandsen.

I sygehus til halsen

En flok iranere stormer den saudiske ambassade. De er rasende, fordi Saudi Arabien har henrettet en Shia-imam. Det var i 2016 og siden har forholdet mellem de to ærkerivaler ligget på et nulpunkt. Konflikten har gennemsyret hele regionen og er blevet kaldt Mellemøstens kolde krig. Men nu er striden mellem Iran og Saudi Arabien måske ved at tø op. De to stormagter har aftalt at genoptage de diplomatiske bånd, og Saudi Arabien har for nylig inviteret den iranske præsident på officielt besøg. Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Helle Malmvig fortæller om, hvad de to ærkerivalers forbrødring betyder for Mellemøstens mange konflikter.
Vært: Thomas Tjaerandsen.

Mellemøstens dødsfjender

Hun crossfitter, cykler og spiser sundere end de fleste. Men Monas BMI på 37 placerer hende alligevel i gruppen af svært overvægtige. Og selvom hun har sin læges ord for at være sund og rask, så vil forsikringsselskaberne ikke røre ved hende. I deres statistikker står BMI-tal over 35 nemlig og bimler, som et varsel om besvær, sygdom og tidlig død. Men med den BMI-praksis risikerer forsikringsselskaberne at afvise gode kunder på et mangelfuldt og måske helt urimeligt grundlag. Mona Ebdrup fortæller om at føle sig diskrimineret på grund af sit BMI. Og erhvervsjournalist i DR, Ole Hall forklarer hvorfor den her sag rejser nogle helt grundlæggende spørgsmål om lighed i vores samfund. 
Vært: Thomas Tjaerandsen.

Ufed forskelsbehandling

Xi Jinping og Vladimir Putin marcherer målrettet mod hinanden. I midten af den overdådige balsal i Kremls palads, trykker de hjerteligt hinanden i hænderne. 
Verdens øjne er stift rettet mod mødet mellem de to kontroversielle statsledere - og gode venner. For jo mere isolerede de to supermagter bliver - desto tættere bliver de bragt sammen i deres stræben efter en ny verdensorden. Seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, Andreas Bøje Forsby, fortæller om det tætte bånd mellem Xi og Putin - som Vesten måske bør bekymre sig om.
Vært: Thomas Tjaerandsen.

Xi du kan li' mig

Det bliver kaldt én af vor tids største kriminalsager. Lige siden de første gasbobler ramte Østersøens overflade, så har professionelle efterforskere og glade amatører forsøgt at finde ud af, hvem der stod bag Nord Stream-sabotagen. Og beskyldningerne fyger frem og tilbage mellem verdens stormagter. Flemming Splidsboel, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, fortæller om teorierne om sabotagen, og om, hvad der er på spil for verdens supermagter. 
Vært: Thomas Tjaerandsen.

Gåden på havets bund

Sorte mennesker, der bliver hængt - omringet af kutteklædte ku klux klan-medlemmer, terrorangreb på muslimer, Hitler der heiler, hagekors der vælter frem i et væk. Klippet sammen til et flimrende sammensurium underlagt et hårdtslående soundtrack. Helt unge mennesker deler ekstremt voldelig og racefjendsk indhold på internettet. Mindreårige danskere, som er havnet i højreradikale online-grupper med risiko for at blive hjernevaskede og voldsparate ude i den virkelige verden. Journalist på dagbladet Information, Ida Nyegård Espersen har haft en muldvarpe-profil inde i gruppen og fortæller, hvordan mulig højreradikalisering på teenageværelset foregår.   
Vært: Thomas Tjaerandsen.

Hitler på teenageværelset

Der er stadig kradsemærker i væggene og på døren. Det lille værelse, der blev kaldt 'betænkningsrummet', har overlevet en omfattende renovering og står stadig, som det gjorde, dengang bygningerne var en anstalt for det, man kaldte 'moralsk defekte' kvinder. Fra 1923 til 1961 blev omkring 500 kvinder sendt ud til anstalten på Sprogø, hvor de blev isoleret, genopdraget og steriliseret. Nu, omkring 60 år efter den sidste kvinde forlod stedet, bliver deres historie fortalt i en ny film. Og regeringen vil undskylde for det, der overgik dem. Filminstruktør Malou Reymann, der har lavet filmen 'Ustyrlig', fortæller om det mørke kapitel i Danmarkshistorien, der stadig kaster skygger i dag. 
Vært: Thomas Tjaerandsen.

De moralsk defekte kvinder

En af Storbritanniens mest feterede TV-værter - fodboldlegenden Gary Lineker - kritiserer regeringens asylpolitik i heftige vendinger. Og pludselig fjerner BBC ham fra skærmen på det vanvittigt populære fodboldmagasin, Match of the day. Beslutningen skaber et folkeligt ramaskrig, og det britiske public service medie bliver beskyldt for at lefle for den konservative regering. Efter et massivt pres lader de ham komme tilbage. Mangeårig tv- og radiovært og historiker, Adam Holm har selv fået en reprimande for at ytre sig offentligt og fortæller, hvordan et tweet fra en fodboldvært kan ryste fundamentet under det gamle hæderkronede BBC.  
Vært: Thomas Tjaerandsen.

BBCs selvmål

"Vi har længe ment, at Covid-19-pandemien højst sandsynligt er resultatet af en såkaldt laboratoriehændelse". En opsigtsvækkende melding, fordi den kom fra FBIs direktør i live tv på Fox News. Og selv om udtalelsen blev mødt med en vis skepsis, så kan man ikke udelukke teorien helt. Fordi vi ved det ikke, men måske blev der lavet såkaldte gain of function-eksperimenter med flagermusvirus på et laboratorie i Wuhan. Eksperimenter hvor man f.eks. parrer en kendt virus med en anden. Og den kendsgerning, at det overhovedet er lovligt at lave den slags forsøg frustrerer professor og epidemiolog, Lone Simonsen. 
Vært: Anna Ingrisch.

Covid-mysteriet

Hun holder stædigt fast i sit EU-flag, imens politiet forsøger at skylle hende væk med en vandkanon. Flere og flere meddemonstranter slutter sig til og holder hende, så hun ikke vælter omkuld, og flaget bliver ved med at vaje. I Georgien kæmper befolkningen i flere dage imod et russisk inspireret lovforslag. Selvom det lykkes dem at få regeringen til at trække det tilbage, så forsvinder deres frygt for Rusland ikke. Charlotte Flindt Pedersen, Direktør for Udenrigspolitisk Selskab, fortæller om de rystelser, som invasionen af Ukraine har sendt gennem Georgien og andre tidligere Sovjetstater. Og om den modstand, der nu bryder ud. 
Vært: Anna Ingrisch.

Ud af Ruslands skygge

Caspar Eric står under bruseren og forbereder sig på endnu en dags forhindringer, der står i vejen for hans krop: Rulletrappen, metroen, svingdøren. Han er født med en spastisk lammelse, og er derfor vant til at bruge uendelige kræfter på at kompensere, så folk ikke opdager det. Men nu har han fået nok af at gemme sit handicap væk. For utallige mennesker med handicap bliver svigtet af systemet og får afslag gang på gang, når de spørger om den hjælp, de har ret til. Og sådan har det været i mere end et årti. Digter Caspar Eric fortæller om, hvordan det er at leve med et handicap i et samfund, der er indrettet efter mennesker uden.
Vært: Anna Ingrisch.

En kropumulig verden

Det ligner et parti i fuldstændig nedsmeltning. De seneste måneder har alt været kaos i Nye Borgerlige. Møgsagerne er væltet frem og partiet har mistet halvdelen af sin folketingsgruppe. Det kunne næsten ikke gå værre - og så torsdag aften bliver den helt nyvalgte formand Lars Boje Mathiesen ekskluderet fra sit eget parti. Nu vil partistifter Pernille Vermund gøre comeback, bare to måneder efter hun trak sig. Men er det for sent at redde partiet? Joachim B. OIsen, politisk kommentator på BT, udlægger balladen i Nye Borgerlige.
Vært: Anna Ingrisch.

Ny borgerlig ballade

Et tog lastet med giftige kemikalier kører af sporet i den amerikanske by East Palestine. Den sorte røg lægger sig som et tæppe over byen og borgerne klager over hovedpine, udslæt og ondt i halsen. Nu - en måned efter ulykken - insisterer myndighederne på, at der er intet at frygte. Så hvorfor stoler byen ikke på dem? Journalist på Ekstra Bladet, Ditte Offersen Lynge, har besøgt den lille by, hvor  mange frygter, at en miljøkatastrofe lurer.
Vært: Thomas Tjaerandsen.

Giftigt gods

Han er en af dansk kulturlivs mest markante skikkelser. Kendt som visionær og progressiv teaterchef. 
Men da Jon Stephensen melder sig ind i Moderaterne, begynder alvorlige historier fra hans fortid at pible frem.  Historier med anklager om magtmisbrug, manipulation og en forfalsket underskrift. Sagerne er ikke kun et problem for Jon Stephensen. De belaster også hans parti og regeringen, hvis skrøbelige flertal kan risikere at svinde ind. Niels Th. Dahl, politisk kommentator på Jyllands-Posten, fortæller om Jon Stephensen og hans politiske skæbnes betydning for dansk politik. 
Vært: Anna Ingrisch.

Jon Stephensens signatur

I årtier var en smøg, det bedste han kunne komme i tanke om - på en forårsdag, over en øl efter havearbejdet, som en pause fra den hektiske hverdag. Tusindvis af danskere er, ligesom Henrik Rindom, afhængige af rygningens lykkerus. Selvom vi ved, at det slår os ihjel langsomt og smertefuldt, så har antallet af rygere nærmest ikke rykket sig de sidste par år. Psykiater og overlæge, Henrik Rindom, har i over 30 år arbejdet med mennesker og misbrug og fortæller i dagens Genstart om cigaretternes dødelige bedrag.
Vært: Anna Ingrisch.

Farvel og tobak

I årtier har forklaringen lydt, at det er 'naturens gang'. At en spontant abort er kroppens måde at udskille et foster på, der ellers ikke ville kunne overleve. Men det ved vi faktisk kun i halvdelen af tilfældene. For selvom det i dag er omkring hver fjerde graviditet, der går tabt, så har området været stort set uudforsket - og tabubelagt. Men nu er en dansk forsker på jagt efter svar i verdens største forskningsprojekt på området. Hvorfor ved vi så lidt om de ønskede liv, der går tabt? Henriette Svarre Nielsen, professor og overlæge på Gynækologisk afdeling på Hvidovre Hospital, fortæller om de mange ønskede liv, der går tabt. 
Vært: Anna Ingrisch.

De tabte liv

"Det er min tur" sådan lød det selvsikre valgslogan for den 70-årige Bola Tinubu, der også er kendt som Nigerias godfather. Og således blev det: Tinubu har netop erklæret sig som sejrherre i det stærkt kritiserede valg i Afrikas folkerigeste nation, Nigeria. Og med valgresultatet blev ungdommens tillid til Nigerias demokrati sat på prøve. Drømme om en lysere fremtid hvor arbejdsløsheden skulle bekæmpes og korruption bekriges, blev brat lukket ned. Men selv om demokratiet er udfordret, at korruptionen er allestedsnærværende og livet i Nigeria kan være menneskefjendsk, så er det helt afgørende, at de unge nigerianere ikke opgiver håbet om, at en bedre og stærkere nation er indenfor rækkevidde. Alternativet er nemlig ikke til at leve med - hverken for dem, for Afrika eller for os. Det fortæller journalist og vært på Radio4, Stine Kromann Dragsted. 
Vært: Anna Ingrisch.

Nigeria eller kaos

De sejler rundt i Sortehavet, de russiske krigsskibe, og sender byger af missiler mod ukrainerne. Men flere af skibene i den russiske flåde har også et lille, dansk særpræg. De er isoleret, malet eller opvarmet med produkter fra stolte, danske virksomheder. De fleste danske selskaber har haft travlt med at forlade Rusland efter Putins storstilet invasion.
Men Rockwool insisterer på at blive. De har gennem deres distributører leveret store ordrer til det russiske forsvar. Og de er ikke de eneste.
Undersøgende journalist på Danwatch, Mathias Glistrup, fortæller om det danske eksporteventyr i Rusland.
Vært: Anna Ingrisch.

Krigsskibet er ladet med Dannebrog

En sen aften tikker der et brev ind i Emmas e-boks. I brevet fra statsadvokaten står der, at hendes voldtægtssag aldrig kommer for retten. Ikke fordi der mangler beviser i sagen, men fordi myndighederne har begået alvorlige fejl. Sagen, der ellers skulle have været i retten, afsluttes nu på stedet og det eneste Emma står tilbage med, er et brev, hvor politiet kalder forløbet "En beklagelig fejl". Hun står tilbage med følelsen af, at hendes retssikkerhed er blevet taget fra hende, og det skal vise sig, at Emma langt fra er den eneste, der modtager sådan et brev med formuleringen om, at der er blevet begået "En beklagelig fejl".
Genstart holder weekend, men har denne søndag overladt mikrofonen til DR Dokumentar, som sender 1. episode af podcastserien "En beklagelig fejl".

"En beklagelig fejl"

Der er intet arvæv. Og hun ser ingen tegn på, at der er blevet skåret. Charlotte Wilken-Jensen har undersøgt masser af omskårne kvinder, men hun er ikke i tvivl om, at de to piger, hun ser på, ikke er blevet det. Deres forældre er ellers blevet dømt ved både byretten, landsretten og Højesteret for at have ladet deres to døtre omskære. Charlotte Wilken-Jensen får opbakning af flere andre gynækologiske eksperter i omskæring. Men da Den Særlige Klageret for nyligt skal tage stilling til sagen, der blev kendt i DRs podcast-serie 'Det levende bevis', beslutter de, at den ikke skal gå om. I dagens Genstart fortæller den ledende overlæge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital, om afgørelsen, der har fået hende til at tvivle på, om hun kan have tillid til retssystemet. 
Vært: Anna Ingrisch.

Overlægen og det levende bevis

Da Frederik sidder på et teenageværelse i Lyngby med en influencer, går det for alvor op for ham, hvor vildt et sted TikTok er. Det afhængighedsskabende kinesiske sociale medie startede som en uskyldig danse-app for børn og unge, men nu frygter flere vestlige lande, at den kan bruges til spionage, manipulation og til at høste millioner af borgeres data. Herhjemme opfordrer Center for Cybersikkerhed, at politikere og embedsmænd sletter app'en omgående. Frederik Kulager er undersøgende journalist på Zetland og har været på TikTok siden begyndelsen. Genstart spørger ham, om vi skal være bange for TikTok?
Vært: Anna Ingrisch.

Frygten for TikTok

"Tarek, du ser rigtig flink ud, men jeg tør ikke tage risikoen med sådan nogle som jer. Jeg ved jo ikke, om du er kriminel eller om du har nogle fætre, der er bandemedlemmer". Det er den afvisning Tarek får, da han som helt ung boligsøgende tropper op til et åbent hus på en lejlighed. Det er første, men ikke sidste gang, at han oplever, at hans navn, hans brune hud og hans sorte skæg er en hæmsko i det danske samfund. Og han er ikke alene - utallige undersøgelser har vist, at borgere med ikke vestlig baggrund bliver diskrimineret, når det f.eks. handler om at få en læreplads, at få et job og en bolig. Jurist, forfatter og debattør, Tarek Ziad Hussein, fortæller, hvordan det er at vokse op i et Danmark, der ikke er lige for alle. 
Vært: Anna Ingrisch.

Nej tak til Tarek

Det er få forundt at dø af alderdom i Syrien. Regimets bombefly har i årevis målrettet sit artilleri mod det syriske sundhedsvæsen. Læger og sygeplejersker er forsvundet og blevet tortureret. I det nordlige Syrien, hvor oprørsgrupper kontrollerer, er der nærmest ingen hjælp. Nu smadrer et jordskælv byer, der i forvejen ligger i ruiner. Der går flere dage, før der bliver åbnet flere grænseovergange, og nødhjælpen kan nå frem til de millioner syrere, der har behov for det. I dag fortæller læge og forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke, Haifaa Awad, om Syriens glemte tragedie. Og nødhjælpen, der er fanget i politisk dødvande.
Vært: Anna Ingrisch.

Skælvet i Syrien

En mand dukker modvilligt op på Svend Aage Madsens kontor. Han har mistet sin kone, sit arbejde og kontakten med sine børn. Han er ensom og ved ikke, hvordan han skal komme ud af isolationen. Svend Aage Madsen er psykolog og mandeforsker og møder flere og flere mænd, der kæmper med ensomhed. En kamp der risikerer at koste dem livet. Udsatte mænd dør nemlig syv år tidligere end kvinder, er oftere misbrugere og de dominerer i opgørelserne over selvmord. Selvom vi har kendt til problemet længe, bliver der flere af dem ikke bare i Danmark, men i hele verden. Så kan vi redde mændene fra en stille død?
Vært: Anna Ingrisch.

Mænd uden venner

Fra en øde gang på et børnehjem i Østukraine ringer tre børn hjem til deres mor. Storebroren lader telefonen gå på skift imellem dem, imens moren, der drikker for meget, lover snart at komme og besøge dem. Børnene er nogle af dem, som den danske instruktør Simon Lereng Wilmont har fulgt i sin film 'Et hus af splinter', imens krigen har buldret løs i Østukraine og tæret på befolkningen. Da Rusland invaderer hele landet for et år siden, ændrer Simons rolle sig og han begynder at undersøge, hvordan han kan hjælpe sine medvirkende i sikkerhed. Dagens Genstart handler om krigens sociale konsekvenser og de spor, den sætter i børn. 
Vært: Anna Ingrisch.

Ukraines børn

Fjerne galakser, der ligger millioner lysår fra jorden. Stjerner, der støder sammen i altopslugende sorte huller. Vi ved meget lidt - ja nærmest ingenting - om det uendelige univers. Men der er en formel for det hele. Albert Sneppen har allerede fundet svar på komplekse spørgsmål om vores kosmos. Men der er ét mysterium, der nager og driver ham. I dagens Genstart fortæller han om smukke, matematiske formler, der kan forklare universets fødsel - og måske endda dets fremtid.
Vært: Anna Ingrisch.

Universet på formel

Alle synes, de gør det dårligt, de er altid på, har aldrig fri, sover for lidt - hvis de overhovedet sover. Langt fra alle kan holde til det, og de knækker nakken på et fortravlet og brutalt arbejdsmiljø. Senest var det Venstres formand, forsvars- og vicestatsminister, Jakob Ellemann-Jensen, der måtte sygemelde sig fra Christiansborg. Politisk kommentator Søs Marie Serup fortæller, hvordan en usund kombination af sultne medier og politikerne selv har skabt en kultur, som kun de allerhårdeste magtmennesker kan holde til. 
Vært: Anna Ingrisch.

Stress på Borgen

På sit arbejde møder læge Martin Blomberg Jensen mænd, der bliver som skygger af sig selv, fordi de ikke kan gøre deres kærester gravide. For mænds sædkvalitet er styrtdykket i hele den vestlige verden - også i Danmark. Alligevel er dårlig sædkvalitet tabubelagt, og i mange år har fertilitetsbehandlingen udelukkende fokuseret på kvinden - også selvom det ofte er mandens sæd, der er problemet. Men på Rigshospitalet er Martin Blomberg Jensen og hans forskerhold nu i gang med at undersøge, hvordan man kan forbedre mænds sædkvalitet. I dagens Genstart fortæller han om sædkrisen, og om man kan redde danske mænds dårlige sæd.
Vært: Anna Ingrisch.

Sædceller savnes

Hver gang telefonen ringer, frygter Chaps mor, at hendes søn er faldet i kamp. Chap har altid, fra han var fire år, villet være soldat. Nu er han  taget til fronten i Ukraine for at kæmpe mod russerne. Og i Danmark venter hans mor på det næste opkald - og livstegn fra sin søn. Hun bakker op om sønnens valg, det bliver hun nødt til, selvom hun ville ønske, at han blev hjemme. I dag taler Genstart med Chaps mor om at støtte sit barn, selvom han drager i krig og risikerer sit eget liv.
Vært: Anna Ingrisch.

Min knægt er i krig

Klimaaktivister har i årtier råbt og skreget af olieindustrien udefra. Men nu spreder opgøret mod oliegiganterne sig til retssalene og bestyrelseslokalerne. Seneste har aktionærerne i Shell sagsøgt selskabets egen ledelse, fordi den grønne omstilling er alt for sløv. De mener, at det skader Shells fremtid og dermed også aktionærernes langsigtede økonomiske interesser. Ifølge erhvervskorrespondent i DR, Jakob Ussing, er sagen et nybrud, der potentielt kan få væsentlig betydning for den grønne omstilling.
Vært: Anna Ingrisch.

Shell i flammer

Danske gourmetrestauranter høster Michelin-stjerner og tiltrækker massevis af turister. Men nu fortæller flere om urimelige og grænseoverskridende arbejdsvilkår på Københavns finere restauranter. Et nyt internationalt studie beskriver, hvordan Michelin-kokkes succes afgøres af, hvor meget smerte de kan klare. Og Noma, verdens bedste restaurant, har meldt ud, at de lukker, fordi det ikke længere kan betale sig - økonomisk eller følelsesmæssigt - at drive forretning, som de hidtil har gjort. Tidligere tjener, Lisa Lind Dunbar, fortæller, hvorfor hun mener, at tiden er kommet til et opgør med fine dining.
Vært: Anna Ingrisch.

Gourmet uden grænser

På trods af år med blodige vabler og hårde kommandoer, så er Anna Libak glad for sin tid i Forsvaret. Alligevel mener hun, at det er en rigtig dårlig idé at indføre værnepligt til kvinder, hvilket der ellers - for første gang - er politisk flertal for at gøre. Kvinder aftjener nemlig allerede en slags værnepligt ved at føde børn, mener hun. Og de betaler en høj pris for det. 
Anna Libak, udlandsredaktør på Weekendavisen, om fødsler og forsvar for fædrelandet.
Vært: Thomas Tjaerandsen.

Kvinder på kasernen

Bierne forsvinder i et uhørt antal. Flere arter uddør, mens andre er tæt på. Hvor lyden af sommer engang var forbundet med en mangfoldig summen, så skal man i dag være heldig for overhovedet at møde en bi. Én af de største trusler mod bierne er de sprøjtegifte, der gennem årtier er blevet brugt flittigt på markerne. Men i et forsøg på at stoppe biernes massedød er et af de stoffer, der dræber allerflest bier, nu blevet totalt forbudt i hele EU. Seniorforsker på Aarhus Universitet, Beate Strandberg, der forsker i trusler mod bierne, fortæller hvorfor det er helt afgørende, at vi passer bedre på vores bier. 
Vært: Thomas Tjaerandsen.

En bismag af gift

En far går rundt i ruinerne med en pakke kiks i hånden. Dem skal hans børn have, når de bliver reddet ud af en sammenstyrtet bygning. Men børnene kommer aldrig ud. 
Dødstallet efter de kraftige jordskælv i Tyrkiet og Syrien stiger hver dag. Og presset  på Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, vokser. Tyrkiet var slet ikke forberedt på katastrofen, lyder kritikken. For to årtier siden var det ellers et massivt jordskælv - og en efterfølgende økonomisk krise - der hjalp Erdogan til magten. Nu gentager historien sig, men denne gang er ansvaret hans. Så kan jordskælvet vælte Erdogan? Journalist på DR's udlandsredaktion, Steen Nørskov, fortæller om Erdogans problemer forud for forårets præsidentvalg.
Vært: Thomas Tjaerandsen.

Jorden ryster under Erdogan

Maries børn får smæk, hvis de ikke makker ret. Hun skal slå dem, indtil de stopper med at græde. I 20 år er hun medlem af Faderhuset, men til sidst kan hun ikke længere affinde sig med at skulle straffe sine børn. Og hun melder sig ud af den kristne frikirke. Til Jyllands-Posten fortæller hun nu om massivt omsorgssvigt og vold mod børn i den religiøse sekt. Vold - hun selv var med til at udføre. Men hvorfor ville Faderhuset have Marie til at slå sine børn? Mette Mayli Albæk, undersøgende journalist på Jyllands-Posten, fortæller om Faderhusets opdragelsesritualer og gruppens omstridte leder, Ruth Kristiansen.
Vært: Anna Ingrisch.

I Faderhusets hænder

Han troede, at han havde en almindelig lungebetændelse, men pludselig står han på listen over syge danskere, hvis liv er afhængig af en donor. En akut aggressiv leukæmi har ramt Michael Ziegler, Høje Taastrups borgmester og han har nu brug for nye stamceller fra et andet menneske. Utålmodigt venter han på, at et match dukker op. Som det er i dag, skal man aktivt vælge at blive organdonor, men politikerne diskuterer lige nu, om det skal laves om, så man fremover automatisk er donor. Michael Ziegler fortæller om at vente på det afgørende opkald, der bestemmer forskellen på liv eller død.
Vært: Anna Ingrisch.

Zieglers sidste chance

Fagforeningerne har busset folk ind fra hele landet. På scenen står stjerner som Anne Linnet og Tessa, mens røde faner vajer over slotspladsen. Søndagens store demonstration foran Christiansborg er en foreløbig kulmination på den vrede, der har hobet sig op i fagbevægelsen over, at regeringen, som en tyv om natten, stjal store bededag. Fagbevægelsen er oprørte og opfordrer først til en folkeafstemning om store bededag, og nu forsøger de altså  at vise muskler med en stort anlagt demonstration. Men spørgsmålet er, om fagbevægelsen med sine højrøstede protester også udstiller deres egen afmagt. DR's økonomi-korrespondent, Casper Schrøder fortæller om fagbevægelsens paradoks. 
Vært: Anna Ingrisch.

Afmagtens røde faner

Med sit platinblonde hår, tunge lipliner og røde badedragt var hun 90'ernes helt store sexsymbol. Verden slubrede alle detaljer i sig om Pamela Andersons turbulente forhold, nøgenbillederne og hendes private sexvideo. Men der en anden side af historien. I en ny dokumentar fortæller hun om et liv, hvor hendes grænser konstant  bliver overskredet af pressen, af mænd og af de mennesker, der stjal hendes private sex-video, og delte den med hele verden. Sussi La Cour, der blev kendt som Katja Kean i slutningen af 90'erne, hvor hun var Danmarks mest kendte pornostjerne, fortæller om Pamela Anderson og følelsen af at være fanget i en offentlig forestilling om, hvem man er. 
Vært: Anna Ingrisch.

Pamela og Katja

I tre minutter slår og sparker fem politimænd på en sort mand, indtil han ligger livløs på jorden. Billederne ligner til forveksling dem, der de seneste år, har fået millioner på gaden i protest mod politibrutalitet og racisme. Men noget er anderledes. De fem politimænd, der banker 29-årige Tyre Nichols, er sorte.Og det har ændret debatten i USA. For er det racisme, når sorte politimænd slår en sort mand ihjel? Eller er drabet udtryk for en brutal politikultur, der er kørt af sporet? 
Birgitte Borup, Berlingskes udlandsredaktør, fortæller om endnu et politimord, der har rystet USA.   
Vært: Anna Ingrisch.

Mord i Memphis

250 tons gammelt kød bliver beslaglagt efter et dramatisk kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsens rejsehold hos den familie-drevne milliardvirksomhed Skare Meat Packers i Vejen. Efter besøget bliver virksomheden politianmeldt. De får til den 1. februar til at dokumentere, hvor de 250 tons kød stammer fra. Men i stedet for at lægge sig fladt ned, så går kødgrossisten  til kamp mod myndighederne. De kalder det uanmeldte kontrolbesøg for "ulovligt" og et "overgreb, men lige meget hjælper det. Kunderne - de store danske supermarkedskæder - skrider, og da den 1. februar oprinder, begærer familien virksomheden konkurs. Erhvervsjournalist på Berlingske, Emil Bo Rask og journalist hos DR Syd, Bo Beschsgaard fortæller om den spektakulære kød-kontrovers og de foreløbige konsekvenser.
Vært: Anna Ingrisch.

Kødkonkurs

Han er rasende, da det går op for ham, at hans hårdt optjente skattekroner går til meningsløs kunst i storbyen. Så rasende, at han sætter gang i en folkebevægelse, der går i krig mod kunststøtten og kultureliten. Lagermedarbejderen fra Kolding, Peter Rindal, lægger navn til rindalismen og bliver selve ansigtet på en kulturkamp, der tilsyneladende ikke vil dø. Her mere end 50 år senere er der stadig politiske kulturkrigere, der spejler sig i ham. Nok til at en af hans største fans, den tidligere kulturordfører for Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, nu har skrevet en biografi om Rindal. Han vil genoplive Rindals tanker og hans kamp mod statsstøttet kunst.
Vært: Thomas Tjaerandsen.

Kulturelitens lort på dåse

Han har tøvet i månedsvis. Og hans ubeslutsomhed er blevet udstillet i alverdens medier. Men for nylig giver Tysklands kansler, Olaf Scholz, så endelig grønt lys til at Tyskland og flere andre europæiske lande kan sende de tysk-producerede Leopard 2-kampvogne afsted til Ukraine. Beslutningen bliver kaldt et vendepunkt - både i krigen i Ukraine, men også i Tysklands udenrigspolitiske linje, hvor traumerne fra 2. Verdenskrig har gjort dem forbeholdne overfor krig. Mikkel Vedby Rasmussen, professor i Statskundskab og dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, fortæller om kanslerens tøven og leopardernes vej til Ukraine. 
Vært: Anna Ingrisch.

Leoparder i Ukraine

En uventet - og noget besværlig gæst - aflægger besøg i Stockholm, og pludselig er Sveriges medlemskab af NATO på højkant. Rasmus Paludans koranafbrænding får den tyrkiske præsident Erdogan til at fare i flint. Han er rasende og føler sig personligt krænket. Og lige præcis Erdogan sidder med den afgørende stemme, der skal give svenskerne adgang til forsvarsalliancen. Så kan Rasmus Paludan koste svenskerne deres medlemskab af NATO? Ole Ryborg, DRs korrespondent i Bruxelles, udruller Sveriges kattepine.
Vært: Anna Ingrisch.

Jävla Paludan

Han går smilende ned ad gaden. I den ene hånd bærer han en kniv, i den anden sin 17-årige kones afskårne hoved. Hun stak af, og han slog hende ihjel. Det er et år siden, at videoen af den iranske mand, Sajjas Haydari, gik verden rundt. Men først nu, hvor det iranske folk på fjerde måned kæmper mod det undertrykkende regime falder der dom. Sølle syv et halvt års fængsel blev det til, i en tid hvor demonstranter bliver skudt, henrettet og får lange fængselsstraffe. Dommen virker som  benzin på revolutionens bål. Exil-iraner, Mehrak Salimi fortæller hvorfor og om hævnen, der er i gang.  
Vært: Anna Ingrisch.

Hævn over henrettelser

Afghanistan har kurs mod middelalderen. Taliban har genoprettet sit rædselsregime og nu begynder de uhyggelige konsekvenser for især piger og kvinder at vise sig. DR's Mellemøstkorrespondent, Puk Damsgård, er kørt 1530 kilometer gennem landet for at undersøge det Afghanistan, der former sig i støvet fra Vestens farvel. I dag tager Genstart med hende på rejse langs Highway One - også kendt som Helvedes Hovedvej.
Vært: Anna Ingrisch.

Puk på helvedes hovedvej

I efteråret sidste år finder Mia Lee ud af, at alt hvad hun har fået at vide om sin adoption, er løgn. Hun er vokset op på landet udenfor Ringsted med fortællingen om, at hendes biologiske forældre gav hende væk frivilligt - for at give hende et bedre liv. Det står i hendes adoptionspapirer. Men da hun i efteråret, efter mange års søgen, finder frem til sine biologiske forældre, finder hun ud af, at lægerne fjernede hende kort efter fødslen og fortalte hendes mor, at hun var død. Mia Lee er bare en af de mange adopterede fra Sydkorea, der har fundet ud af, at hun er adopteret på et forkert grundlag. Og efter pres fra den danske organisation Danish Korean Rights Group er Sydkoreas regering nu gået med til at igangsætte en undersøgelse. Genstart i dag om Mia Lees jagt på sin egen historie. 
I Horisont kan du se mere om adoptionsskandalen (sendt 24. januar 2023).
Vært: Anna Ingrisch.

Adopteret på en løgn

Frygten for at begå fejl lurer hele tiden i baghovedet hos overlæge Anders Møllekær. Fik han tjekket alt før han sendte patienten videre, fik han læst journalen godt nok, hørte han ordentligt efter, hvad der blev sagt? Sammen med en gruppe af overlæger og speciallæger på akutafdelingen i Gødstrup råber Anders Møllekær nu op: Travlheden er blevet så stor, at det nu er til fare for patienterne. Men problemerne i sundhedsvæsenet begrænser sig ikke til Gødstrup. Det er stort set alle, der skriger på flere senge og flere medarbejdere. Vi spørger Anders Møllekær, hvad det nytter at råbe op, når der tilsyneladende ikke er nogen til at hjælpe. 
Vært: Anna Ingrisch.

Akut kaos

I en celle i et fængsel i Indonesien, sidder en sønderjysk mand i sin kørestol. Han er idømt 18 års fængsel for narkosmugling, men han nægter sig skyldig og drømmer sig hjem til Danmark. Han savner Sønderjyllands marker, sovs og kartofler og sin mor, der er blevet dement. Han tror ikke, han vil overleve at sidde straffen ud. Det gør han heller ikke. Anker Hansen dør en tidlig lørdag morgen i januar alene i sin celle. Men hvordan havnede Anker Hansen der? Torsten Ruus, journalist på Ekstrabladet, har interviewet Anker Hansen i fængslet og fortæller om hans skæbne.
Vært: Anna Ingrisch.

Anker kom aldrig hjem

Ukrainerne kalder byen for Putins kødhakker. Ved fronten omkring Bakhmut bliver ét af krigens blodigste slag udkæmpet. De russiske styrker kæmper mod ukrainerne i indædte bykampe og i skyttegrave, der vækker rædselsfulde minder om 1. Verdenskrig. Men mange analytikere peger på, at byen nærmest ingen strategisk betydning har. Så hvorfor ofrer Rusland og Ukraine så mange liv for at vinde slaget? Major og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, Kristian Lindhardt, fortæller om et slag, der har sin helt egen logik.
Vært: Anna Ingrisch.

Navigation

DR's hovedindgange

Sektionens indgange

Skærm børnene

Genstart

Om denne episode

Genstart

Alle episoder i serien