(Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © dr)

For 10 år siden arbejdede Emil for en pusher og røg i fængsel - i dag er han succesfuld iværksætter

'Det gik op for mig, at jeg ikke var den, jeg gerne ville være,' siger 26-årige Emil William Götze.

Emil William Götze var 14 år, da han droppede ud af folkeskolen og stak af til Berlin. Her boede han i besatte huse og malede graffiti.

Efter en rum tid fik han hjemve, så han tog tilbage til København, hvor hans far tvang ham til at begynde på en efterskole. Men det passede ikke den unge rod.

- Jeg røg tjald foran forstanderen for at blive smidt ud. I løbet af et halvt år gik jeg på fire forskellige efterskoler. Min far brugte en formue på det, siger Emil William Götze, der er 26 år i dag.

Det var kun begyndelsen på Emil William Götzes nærmest imponerende utilpassede ungdomsliv. Han har turneret en række europæiske storbyer for at male ulovlig graffiti, arbejdet for en pusher på Christiania og sågar siddet i fængsel.

Netop fængselsdommen fik Emil William Götze til at tænke sig godt om.

- Det gik op for mig, at jeg ikke var den, jeg gerne ville være, siger han.

Så Emil William Götze besluttede at kortslutte sin kriminelle løbebane. Han fandt ud af, at han kunne ting og sager i et køkken.

Sammen med medejerne Emil Andersen og Henrik Have Christensen har han stiftet firmaet Planteslagterne, der producerer plantebaserede alternativer til kød.

Deres vegetariske alternativer til for eksempel kødboller og frikadeller bliver solgt til måltidskasser, restaurationsbranchen og til flere supermarkeder.

Hvordan foregår produktionen af de plantebaserede bøffer, du får serveret, når du bestiller en vegetarburger på en café? Vi har fulgt Planteslagternes produktudvikling og produktion i en dag.

  • For ti års tid siden arbejdede Emil William Götze for en pusher på Christiania. I dag tilbringer han de fleste af sine arbejdsdage i et køkkenfællesskab i Kødbyen, hvor Planteslagterne har lejet sig ind. Her eksperimenterer han med forskellige råvarer og forsøger at knække koden til det næste plantebaserede kødalternativ, firmaet kan få sat i produktion. I dag har Planteslagterne tre produkter i supermarkedernes frysediske. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © dr)
    1 / 11
  • Emil Andersen er administrerende direktør i Planteslagterne. Han kvittede sit højtlønnede job hos Mærsk for at stifte virksomheden. Først for nylig har de tre medejere af firmaet kunnet trække en "beskeden månedsløn" ud til sig selv. Men det er heller ikke pengene, der driver Emil Andersen. - Jeg har prøvet at bo i en "swanky" lejlighed og leve med et stort forbrug, og det gjorde mig ikke lykkeligere, siger han. I dag er han drevet af at få danskerne til at spise mere grønt, forklarer han. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © dr)
    2 / 11
  • Planteslagterne har flere nye produkter på vej. Blandt andet et farsbrød bestående af kartofler, bønner, flækærter og champignon. Og så bliver det smagt til med rosmarin, citron og tranebær. - Tanken er, at du skal kunne servere det som en steg og spise det sammen med det klassiske tilbehør som sovs og kartofler, siger Emil Andersen. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © dr)
    3 / 11
  • Emil William Götze prøvesmager farsen, inden han sætter den over til bagning. Den smager som den skal, men det har den også bare at gøre. For efterhånden sidder opskriften på rygradden hos den autodidakte kok, der har brugt et godt stykke over 100 timer på at finpudse opskriften. Men han er altid på udkig efter forbedringer, og som noget nyt har han prøvet at lade tranebærene forblive hele i stedet for at blende dem. Emil William Götze har ingen formel uddannelse, men han er opvokset i et vegetarisk hjem, så han har bogstavelig talt fået plantebaseret kost ind med modermælken. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © dr)
    4 / 11
  • Når Emil William Götze er færdig med at udvikle en opskrift, bliver den sendt i produktion hos en af flere eksterne samarbejdspartnere, Planteslagterne arbejder med. Produktudvikleren er altid ude at følge produktionen i de industrikøkkener, hvor produkterne bliver til. For maden bliver lavet i store partier, og for en lille virksomhed som Planteslagterne er det vigtigt, at det ikke går galt. Og det kan det nemt gøre. Emil William Götze forklarer, at selv små fejldoseringer, forkerte fremgangsmåder eller udsving i bagetid kan få det hele til at slå fejl. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © dr)
    5 / 11
  • En dag forinden er en blanding af champignon, rødbede, brune ris, hvidløg, timian, salt, peber og en anelse olie blevet blendet til en stor fars. Efter et døgns tid på køl er farsen klar til at blive formet og bagt. I dag følger vi tilblivelsen af en plantebaseret "bøf", der kan bruges som alternativ til en almindelig bøf, forklarer Emil Andersen. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © dr)
    6 / 11
  • Bøfferne bliver formet med en klassisk bøfpresser - præcis ligesom dem, der benyttes til at forme hakkebøffer. Emil Andersen bliver tit spurgt, hvorfor Planteslagterne med produktnavne som Svampebøffen og Dild-dellen læner sig op ad eksisterende kødprodukter. - På den anden side, skal vi bare hive et tilfældigt navn op ad hatten? Det er så sindssygt svært. Hvis vi skal have flere til at spise grønt, tror jeg, vi er nødt til at lave noget, folk kan forholde sig til, og som passer ind i den danske madkultur, folk kender. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © dr)
    7 / 11
  • Den formede fars placeres på bageplader og stilles på automatiserede rullebånd, der langsomt fører dem igennem ovnen. Emil Andersen forklarer, at alle Planteslagternes produkter er "så uforarbejdede og simple som muligt". På sigt vil Planteslagterne også gerne kunne kalde sig helt og aldeles økologiske. Men det er de ikke endnu, og "Svampebøffen" er for eksempel ikke økologisk. - Det vigtigste for os er at være bæredygtige. Og det er altid en opvejning, hvordan man er mest bæredygtig. Vi ville til enhver tid foretrække økologiske råvarer, men for mange af vores kunder i cateringbranchen er prisen vigtigere. For os er det vigtigere at udbrede vores produkt og dermed bidrage til at flere spiser grønt, end at det nødvendigvis skal være økologisk. Men på sigt håber vi, at vi kan blive så store og effektive, at vi kan omlægge til 100 procent økologiske råvarer, siger Emil Andersen. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © dr)
    8 / 11
  • På sådan en produktionsdag bliver flere tusinde Svampebøffer til. Nu er de klar til at blive emballeret og lagt på frost. I øjeblikket er alle Planteslagternes produkter frostvarer, og det er en af virksomhedens udfordringer, forklarer Emil Andersen. - Vi danskere forbinder frostafdelingen med kedelige ærter, og vi forventer ikke at finde store smagsoplevelser eller høj kvalitet i frysedisken. Det er ærgerligt, for jeg mener, at man kan finde masser af gode ting i frysedisken. For eksempel har Irma nogle super lækre økologiske frysepizzaer. Heldigvis tror jeg, at vores forhold til frostvarer er ved at ændre sig. Den udvikling vil vi gerne være en del af. Vi vil gerne levere frysemad med god samvittighed, siger Emil Andersen. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © dr)
    9 / 11
  • Tilbage i udviklingskøkkenet er farsbrødet bagt, og de tre medejere af Planteslagtere er samlet til en prøvesmagning. Der er bred enighed om, at de hele tranebær er en markant forbedring, så de bliver en fast del af opskriften. Det er Planteslagternes opfattelse, at det mest er klima- og dyrevelfærdsbevidste unge mennesker, der køber produkterne. Men Planteslagterne håber på at udvide deres målgruppe. - Veganerne og vegetarerne er en taknemmelig kundegruppe. Men vi vil gerne udfordre kødspiserne. Vise dem, at grøntsager fortjener en plads midt på tallerkenen. At kødet ikke altid behøver have hovedrollen, forklarer Henrik Have Christensen, der ses til højre på billedet ovenfor. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © dr)
    10 / 11
  • Foruden farsbrødet udvikler Planteslagterne også på en plantefars og en "dunse", ligesom de pønser på at ekspandere til det tyske marked. Og Emil Andersen er overbevist om, at Planteslagterne med deres veganske alternativer til traditionelle kødprodukter kan bidrage til en mere bæredygtig verden. - Det er jeg ikke i tvivl om, siger han. Dog gør direktøren sig ingen illusioner om, at Planteslagternes frosne kødalternativer i sig selv skal redde verden. - Jeg ser vores produkter som en slags springbræt til at folk, der spiser meget kød, nemt kan prøve at spise plantebaseret. Hvis de smager vores produkter og finder ud af, at plantebaseret mad kan smage godt, er de måske mere tilbøjelige til selv at begynde at lave mere plantebaseret mad fra bunden. Vi vil gerne være et bindeled, der får flere til at få øjnene op for plantebaseret kost. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © dr)
    11 / 11
Facebook
Twitter