Coronakrisen kan koste frugtavlerne dyrt: 'Jeg har aldrig oplevet noget lignende'

Frugtavlerne kan ikke overleve uden sæsonarbejderne, som kan komme i klemme i coronakrisen.

Der er ikke lang tid til, at de danske jordbær kommer i supermarkederne - hvis altså der er nogen, som kan plukke dem. (Arkiv) (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Dagene bliver længere og solens stråler varmere. Foråret er for alvor ved at komme til Danmark.

Det betyder også, at der ikke er lang tid til, at vi kan sætte tænderne i lækre danske frugter og grøntsager. Eller sådan plejer det i hvert fald at være. Men under coronakrisen er plejer død, og pandemien skaber bekymring hos avlerne.

Pandemien har allerede store konsekvenser for deres sydeuropæiske kollegaer, der grundet varmen er længere henne på sæsonen.

I Spanien, der er EU's største eksportør af frugt og grønt, mærker man allerede konsekvenserne af rejserestriktionerne og de lukkede grænser, skriver det britiske medie The Guardian.

For eksempel er kun 7.000 ud af normalt 19.000 marokkanske sæsonarbejdere kommet til Huelva-provinsen i Andalusien. Det samme gør sig gældende i Italien, hvor man har brug for op mod 250.000 arbejdere til for eksempel vinindustrien.

Også hos vores naboer i Tyskland bekymrer manglen på sæsonarbejdere. Her er det især de hvide asparges, det hvide guld, som de kaldes, der er i fare for at gå tabt. Derfor har den tyske regering spurgt befolkningen om hjælp. De håber, at nyligt arbejdsløse og studerende vil hjælpe landbruget.

Dansk bekymring

Og bekymringerne har også krydset grænsen til Danmark. Det fortæller Jens Bjørn Poulsen, der er direktør i Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, GLS-A, der er arbejdsgiverorganisation inden for de grønne områder.

Siden udbruddet af coronavirus har de haft travlt med at rådgive arbejdsgiverne om situationen, som ændrer sig fra dag til dag.

- Sæsonen ligger for de fleste virksomheder efter påske, men man er for længst gået i gang med at planlægge. Coronakrisen betyder, at Europa er lukket ned, og der er mange forskellige regler i landene, der gør det besværligt at komme til Danmark. Flytrafikken er meget begrænset, og det samme gælder for bus og tog, siger Jens Bjørn Poulsen.

Og der er altså ingen danske jordbær eller ærter, hvis ikke der er sæsonarbejdere til at plante, plukke og pakke dem.

- Det her har store konsekvenser for alle. Efter coronakrisen brød ud, har det været særdeles vigtigt at holde fødevareforsyningen intakt. Derfor er det også vigtigt at holde det kørende, siger Jens Bjørn Poulsen.

Som reglerne ser ud i skrivende stund kan sæsonarbejdere rejse gennem Tyskland fra for eksempel Polen for at arbejde i Danmark. Man skal dog kunne dokumentere ansættelsen. Tyskland lukkede ellers i sidste uge for sæsonarbejdere, men det gælder ikke for transit til Danmark.

- Det er jo eksistentielt

Én af dem der følger ekstra godt med, når der er nyt om restriktioner og forholdsregler, er Peter Stybe Petersen, der er jordbæravler ved Hørve på Vestsjælland.

Han har ligesom mange andre danskere set til med både overraskelse og frygt, mens coronakrisen har lagt store dele af verden ned.

- Jeg er 50 år, og jeg har aldrig oplevet noget lignende, siger Peter Stybe Petersen, der har haft Troldebakkens Frugtplantage siden 1996.

I øjeblikket holder han vejret og håber, at situationen bliver bedre. Men jordbærene er ved at blive plantet nu, så han skal allerede bruge omkring 200 sæsonarbejdere i begyndelsen af maj.

- Jeg går bankerot, hvis ikke jeg får dem plukket. Det er eksistentielt. Det er en forfærdelig situation, hele verden står i, men vi overlever ikke, hvis ikke vi får plukket jordbærene.

Og det er mange jordbær, der skal plukkes. Peter Stybe Petersen leverer årligt en million kilo jordbær.

Masser af arbejdskraft

Længere sydpå går der lidt længere tid, før Laust Spandet Jensen har brug for sæsonarbejdere. Hans hektar er nemlig mest fyldt med æbler, som er i sæson senere på sommeren.

Han er dog også bekymret for, om hans sæsonarbejdere kan og må komme til Danmark. Derfor er han allerede nu gået i gang med at planlægge - halvanden måned før han plejer. Det bliver dog ikke et problem at finde arbejdskraft.

- Der er rigtig mange, som søger arbejde, fordi væksten går helt i stå. Allerede nu får vi henvendelser fra Spanien og Portugal. Udfordringen bliver at få dem ind i landet.

Frugtavlerne er dog ikke kun bekymrede for, at de ikke kan få sæsonarbejderne til landet. De er også meget opmærksomme på smittefaren ved at få udlændinge til Danmark.

Det flotte forårsvejr er rigtig godt for blomstringen på frugtplantagen på Fejø. Her ses blomstringen sidste april. (© Fejø Frugt)

Vil ikke smitte Fejø med coronavirus

DR Nyheder kunne i sidste uge fortælle, hvordan udlændinge kommer til Danmark for at arbejde i byggebranchen uden at skulle i to ugers karantæne som danskere, der vender hjem efter rejser til udlandet, ellers bliver kraftigt opfordret til.

I arbejdsgiverorganisationen GLS-A opfordrer man frugtavlerne til at tage forholdsregler, som at man ikke blander forskellige sjak, og at man holder afstand og god hygiejne. Man har dog ikke planer om at opfordre til, at sæsonarbejderne skal i to ugers karantæne.

På Fejø vil Laust Spandet Jensen dog ikke tage nogen chancer. Han får sæsonarbejderne til Fejø, to uger før de skal arbejde, så de kan være i karantæne.

- Vi har danske medarbejdere, som vi ikke tør udsætte for risiko. Vi bor også på en lille ø, så det skal ikke være os, der får coronavirus til Fejø. Så det er også for lokalsamfundets skyld. Det er ikke et krav, men det signalerer da samfundssind, siger han.

Mundbind eller ej?

På jordbærplantagen er man også meget optaget af, hvordan man skal tage imod de mange sæsonarbejdere, hvis de får lov til at komme.

Nogle af de sæsonarbejdere, han allerede har gående, har valgt at blive i Danmark i stedet for at tage hjem til Polen, hvor de skal i to ugers karantæne, når de vender hjem.

Når de får selskab på Vestjælland, skal de nyankomne i karantæne i to uger. Derudover er Peter Stybe Petersen også i gang med at undersøge, om det er en god idé, at arbejderne bærer mundbind, når de plukker jordbærene, som ofte lander i butikkerne, mindre end 24 timer efter de er blevet pukket.

- Der skal være god fødevaresikkerhed. Vi skal kunne stå inde for, at de jordbær, vi plukker, dem kan man med sikkerhed spise, siger han.

Facebook
Twitter