Derfor hænger æg og påske uløseligt sammen

Påskens æg er symbol på, at lyset og sommeren er på vej til os, og selv i gamle dage måtte man gerne farve og lege med æggene.

’Gaas til Jul, Boller til Fastelavn og Æg til Paaske - det er, hvad Køkkenet har at rette sig efter angaaende Madlavningen til Højtiderne’.

Sådan lyder teksten i et nummer af Familiejournalen – husmoderens ugebladsbibel - fra 1934, som madhistoriker og museumsinspektør ved Det Grønne Museum Bettina Buhl har gravet frem af gemmerne.

- Det bekræfter jo bare, at æg er uløseligt forbundet med påsken og har været det i mange år, fortæller hun med et smil.

Klik play i videoen i toppen af artiklen og se, hvordan du laver de fineste farvede påskeæg

Et tomt fadebur

For faktisk er det mange hundrede år siden, at æggene blev en del af påsken, fortæller madhistorikeren.

Traditionen opstod, da husholdningerne var selvforsynende i Danmark, og det skyldes ganske enkelt, at hønsene typisk begyndte at lægge æg igen ved påsketid efter en lang vinter:

- I marts og april var husmoderens fadebur næsten løbet tør for mad, hun havde kun lidt saltet kød og nogle konserverede råvarer tilbage, som måske oven i købet var blevet lidt rådne. Men så begyndte hønsene igen at lægge æg, og ægget var dermed en af forårets første friske madvarer. Man tog ægget til sig som et håndfast symbol på, at naturen, der havde ligget i dvale hele vinteren, nu var vågnet op.

Tid til at feste

Æggets komme faldt ofte sammen med påskens fridage, hvor der var tid til at hygge, feste og være sammen, og derfor blev æg og påske koblet uløseligt sammen.

- I påsken var der typisk endnu ikke så meget at gøre for husstanden i mark og have, hvor pløjning, såning og pasning af husdyrene var familiernes dagsorden. Nu blev dagene lysere, man fik liv og kraft og lys, og man havde tid til at være sammen. Det skulle fejres med masser af retter med æg, siger Bettina Buhl

Gavmild med æggene

Husmoderen var så gavmild med æggene, at der – ud over at spise æggene - også blev tradition for at farve dem og lege med dem:

- I foråret var der ikke behov for at gemme æggene, fordi hønsene jo ville lægge en masse i de kommende måneder. Man havde råd til et vist spild. Derfor farvede husmoderen dem i flotte farver med blandt andet løgskaller og urter og gav dem i gave til børnene, karlene og pigerne. Børnene legede med dem, og her opstod traditionen med at trille påskeæggene og se, hvilke der kunne trille længst, fortæller Bettina Buhl, der herunder gennemgår de madtraditioner, der i gamle dage hørte påsken til.

  • Skærtorsdag spiste man nikål, som var en ret lavet af ni slags grønt – et symbol knyttet til Jesu fødsel, fordi de ni slags grønt repræsenterede de ni måneskifter fra barnets undfangelse til fødsel.

  • Langfredag spiste man en grød af rugmel – kaldet langfredaggrød. Både torsdag og fredag var det afdæmpede retter, fordi det religiøse og mere alvorlige budskab var centralt.

  • Lørdag var en almindelig hverdag, som blev kaldt skiden lørdag. Der spiste man skidne æg, som var lidt en luksusret, fordi sennep var en sjælden vare. Herunder kan du finde brødrene Prices opskrift på skidne æg.

  • Søndag var dagen hvor madmor havde farvet æg, så man kunne få nogle festlige æg til morgenmad eller til at give som gave. Børnene drog ud for at trille deres hårdkogte æg ned ad bakker - og de spiste dem bagefter.

  • Mandag var der pigegilde, hvor pigerne suste rundt og hentede æg og lavede fest, hvor man spiste æggesøbe – en varm drik med kogt øl, æg og sukker.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk