Elegant kage udfordrer danskerne: 'Den er ligesom et Kinder-æg'

Det er ikke kun Bagedyst-deltagerne, der synes, at medaljen er bøvlet. Men den er besværet værd.

(Foto: Grafik: Oliver Seppo)

Den består egentlig bare af to sprøde mørdejsbunde, lidt syltetøj, vaniljecreme og luftigt flødeskum.

Alligevel er konditorkagen medaljen dronningen af flødeskumskager.

I over hundrede år har kagen været fast beboer i de danske bagerier og konditoriers kølemontrer, og i weekendens udgave af 'Den store bagedyst' indgik den som en af de opgaver, deltagerne blev stillet.

Men hvad er der med de her medaljer? Hvorfor er vi så glade for dem?

26-årige Mette Flygenring fra Holbæk er selvudnævnt 'flødekage-fan'.

På sin Instagram-profil 'MetteMUMS' hygger hun sig med at lægge billeder af sine hjemmelavede kage ud, og hun har selvfølgelig også postet et billede af sine medaljer.

- Medaljer er simpelthen bare lækre. Den sprøde bund, det søde syltetøj, den luftige flødeskum og cremen. Og så er de selvfølgelig også pæne.

En klassisk medalje indeholder syltetøj, vaniljecreme og flødeskum og glasur på toppen. Her er Mette Flygenrings første forsøg på kagen. (Foto: (privat))

- Jeg har altid været særligt glad for flødekager og især medaljer. Som barn husker jeg dem som en god del af eftermiddagshyggen derhjemme, og som voksen har jeg så også fået min kæreste med på flødekagehypen, fortæller Mette Flygenring, som arbejder som laborant, når ikke hun går amok i kagebagning derhjemme.

Indtil for et år siden var medaljer kun noget, Mette Flygenring købte hos bageren, men da hun pludselig en dag havde en rest mørdej tilovers fra et andet bageprojekt, satte det kreativiteten i gang.

- Jeg går ikke ind for madspild, og det var ikke spor svært at rulle mørdejen ud til de her små bunde. Vaniljecremen har jeg dog kæmpet lidt med, for det kan være svært at opnå den rette konsistens.

Mette Flygenring betegner dog ikke medaljen som en svær kage at lave, og hun er ikke et sekund i tvivl om, at hun vil fortsætte med at lave dem. Næste gang drømmer hun om at eksperimentere med nougatskum og chokoladeganache som fyld, fortæller hun.

Mette Flygenring arbejder som laborant i virksomheden Novozymes. Her arbejder hun med at udvikle enzymer til bageindustrien. I fritiden elsker hun at bage - og i øjeblikket laver hun cirka én avanceret kage om ugen. De kan nemt tage flere dage at skabe. (Foto: (privat))

'Den er designet til at smage godt'

Hvem, der har opfundet medaljen, er svært at finde nøjagtige kilder på.

Men vi ved, at konceptet 'flødekager' blev en del af det danske borgerskabs bevidsthed i begyndelsen af 1900-tallet, da det blev muligt at holde mejeriprodukter kolde.

At medaljen har været en del af danskernes madkultur i over 100 år, overrasker ikke sensoriker og 'supersmager', Lisbeth Ankersen.

Som selvstændig smagskonsulent rådgiver hun blandt andet virksomheder om smagssammensætninger, og hun har et indgående kendskab til kemien i den mad, vi spiser.

- Når jeg tænker på medaljen, så ser jeg den lidt som et Kinder-æg. Man kan jo ikke umiddelbart se, hvad der er inde i midten af flødeskummet, og det gør den faktisk lidt spændende at spise, siger Lisbeth Ankersen.

Samtidig er medaljen også nærmest designet til at smage godt.

- Kigger man på medaljens komponenter, så giver det god mening, at vi synes, den smager så godt, forklarer Lisbeth Ankersen og uddyber:

- Smagsstoffet vanillin optræder nemlig i både mørdejsbundene, flødeskummet, syltetøjet og cremen, og det er et faktum, at ingredienser, der rummer det samme smagsstof, ofte vil passe godt til hinanden.

Bagsiden af medaljen

Som afrunding er der en sidste vigtig ting at sige om medaljen. Alle medaljer har en bagside, og det har flødekagen selvfølgelig også:

Den er ufatteligt bøvlet at spise.

Hvis bare du én gang har stukket en kagegaffel ned i de sprøde mørdejsbunde, ved du, at kagen med stor sandsynlighed vil splatte ud.

Men det er ikke et problem, mener Lisbeth Ankersen.

- Den er jo en udfordring at gå til, det er rigtigt, ja. På den måde er den kagernes svar på en sudoku, men det, synes jeg faktisk, gør den mere interessant, siger Lisbeth Ankersen og foreslår, at man kan slå hul på medaljen med en teske, så den øverste mørdejsbund knækker.

På den måde er det nemmere at få skovlen - eller skulle man sige kagegaflen? - under den elegante flødebombe.

Har du fået lyst til at prøve kræfter med at bage dine egne medaljer? Her kommer tre opskrifter:

Rettelse: I en tidligere udgave af artiklen skrev vi, at medaljen indgik som den hemmelige udfordring, det gjorde den ikke. Det var den første opgave.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk