En usund førsteplads! Derfor er danskerne verdensmestre i at spise slik

Danmark har en bemærkelsesværdig slikkultur. Men hvorfor bør vi - og kan vi overhovedet - ændre på den?

Der er blevet hældt mere slik ned i løgnhalsen under corona. Men udfordringen med slikforbruget går endnu længere tilbage. (Foto: Illustration: Anne Vestergaard © DR)

Bliver der også kørt mere slik ind hjemme hos dig, end før corona gjorde sit indtog?

Så er du ikke alene.

Vores slikindtag er nemlig steget i takt med virus, nedlukninger og forsamlingsforbud.

I september i år kunne en rapport fra DTU bekræfte, at der i den grad blev spist mere slik end normalt under den første nedlukning i foråret 2020, og tal fra Coop Analyse viser, at de i Coops butikker både i 2020 og 2021 har oplevet et stigende salg af søde sager – i 2020 var stigningen på ti procent sammenlignet med året før.

Det store slikforbrug vækker bekymring hos Preben Vestergaard Hansen, som underviser på Ernærings- og Sundhedsuddannelsen på Københavns Professionshøjskole og har beskæftiget sig med sundhed og ernæring i mere end 30 år.

Men vores hang til sukker var et problem længe før corona, mener han.

- Vi havde i forvejen et højt slikforbrug. Rigtig mange får en stor procentdel af deres energiindtag fra sukker, men det overstiger med længder anbefalingen i kostrådene om, at vi skal spise langt mindre - eller slet intet - sukker, siger Preben Vestergaard Hansen.

I gennemsnit får vi faktisk omkring 20 procent af vores energi fra de søde, salte og fede fødevarer som slik, chokolade, chips og sodavand, der ikke har anden nyttig næring i sig.

Det fortæller Emil Steen Steensen, som er kandidatuddannet i Human Ernæring og akademisk medarbejder i Fødevarestyrelsen.

- Beregninger fra DTU Fødevareinstituttet viser, at der i virkeligheden kun er plads til cirka fem procent af den her type fødevarer i det samlede energiindtag alt afhængigt af alder, køn og aktivitetsniveau. Og hvis du som voksen drikker alkohol, er der plads til endnu mindre, siger han.

Sukker mindsker pladsen til anden næring

Preben Vestergaard Hansen, som underviser i emnet, finder det bemærkelsesværdigt, at et land som Danmark har disse udfordringer.

- Vi er et af de rigeste lande i verden, men vi har nogle af de største sundhedsmæssige udfordringer i forhold til andre lande: Vores forventede levetid er kortere end befolkningen i sammenlignelige lande som Norge, Sverige og Spanien. Det er et sundhedsmæssigt paradoks, som hænger sammen med vores spisevaner og hyggekultur, siger Preben Vestergaard Hansen.

- Der er ikke behov for en oplysningskampagne som sådan, for de fleste ved godt, der skal skrues ned for det søde og vil egentligt gerne gøre det. Men det er ikke nemt og ”socialt acceptabelt” at sige til sit barn, at det ikke må tage en af slikkepindene, når de deles ud i skolen, eller at man serverer frugt i stedet for slik til filmhyggen eller fødselsdagen. Fordi slik og kage er så selvfølgelig en del af vores sociale arrangementer og hygge, er det for forældre ofte svært at holde styr på, hvor meget sødt der ryger indenbords hos deres børn, fortæller antropolog Bodil Just Christensen fra DTU Fødevareinstituttet. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

- Det er et problem, fordi sukker mindsker pladsen til den næring, man skal have gennem kosten. Man spiser sig mæt i tomme kalorier og skubber fødevarer væk, man burde have et større indtag af. Det påvirker mange fysiologiske funktioner i kroppen negativt, siger han.

Emil Steen Steensen fra Fødevarestyrelsen stemmer i:

- Et stort indtag af søde sager tager pladsen for mere næringsrig mad og gør det svært at få de vitaminer, mineraler og fuldkorn, man har brug for.

- Derudover ved vi også, at fødevarer med høj energitæthed er med til at øge risikoen for vægtøgning og overvægt – det gælder særligt for sukkersøde drikke som sodavand og saft. Overvægt er en risikofaktor, der kan føre til tidlig død og en række følgesygdomme - og det handler i bund og grund om, at de søde sager erstatter næringsrige fødevarer som frugt og grøntsager, siger han.

Men betyder det, at vi bør holde os helt fra bland-selv-slik, flødeboller og kokostoppe?

Nej - men alt med måde, lyder svaret fra Emil Steen Steensen fra Fødevarestyrelsen.

- Der findes ikke noget, som er sundt eller usundt i sig selv, men det handler derimod om mængde, kontekst og det samlede kostmønster – og lige nu har mange danskere et usundt kostmønster, fordi de søde sager fylder meget i kosten. Så det er ikke sådan, at man slet ikke må spise sukker. Vi skal bare skrue lidt ned for det.

Det har længe været på Fødevarestyrelsens dagsorden at sænke sukkerforbruget, og de fleste af os har da nok hørt mange af argumenterne imod søde sager mere end én gang. Derfor kan det måske undre, at vores slikforbrug fortsat ser ud til at stige.

Årsagen til det har Bodil Just Christensen et bud på. Og det handler bestemt ikke om manglende viden.

Hun er antropolog og arbejder som projektkoordinator på projektet 'Er du for sød?' på DTU Fødevareinstituttet, hvor hun til dagligt beskæftiger sig med problematikken om vores høje indtag af tomme kalorier som blandt andet slik.

Hun peger på, at det i høj grad er vores sociale normer for de søde sager, der har gjort os til verdensmestre i slik.

Hvorfor spiser voksne danskere overhovedet slik?

Det er da meget normalt at guffe en pose vingummi eller sutte på søde bolsjer som voksent menneske. Er det ikke?

Ikke nødvendigvis. I hvert fald ikke hvis du bevæger dig uden for Danmarks grænser.

- En af hovedårsagerne til, at der bliver spist så meget slik i Danmark, er, at voksne også spiser sukkerslik som lakrids og vingummi. I rigtig mange andre lande er det kun børn, der spiser den slags, hvor voksne drikker alkohol, spiser chokolade eller desserter, siger Bodil Just Christensen.

Den adfærd er blandt andet et resultat af markedsføring fra de virksomheder, som producerer, markedsfører og sælger slik, mener hun.

- Det er gennem markedsføring lykkes at etablere en social norm i Danmark om, at "selvfølgelig spiser voksne også slik".

- Man skal ikke underkende, hvor stor en rolle slikindustrien spiller. Det er et stort marked, og der er nogen, der tjener penge på det, hver gang jeg går ned og køber en pose guf til mine unger. Det er en stor industri, og de har været dygtige i deres markedsføring af slikprodukter, som ikke kun henvender sig til børn. Vores slikhylder i supermarkedet henvender sig i langt højere grad end i andre lande også til voksne.

Og når først den sociale norm er skabt, er den utroligt svær at bryde igen, forklarer hun.

- Vi gør jo en masse ting, som vi rationelt godt ved, ikke er godt for os. Normen om, at bland-selv-slik hører til, når man går i biografen, og juleskum hører til, når det er jul, "for ellers er det ikke rigtig jul", overskygger vores viden om ernæring.

- Der findes for eksempel et hav af julekalendere, der henvender sig til voksne, som også indeholder noget sødt som chokolade eller lakrids. Det understøtter og vedligeholder ideen om, at slik også er en voksenting, siger antropolog Bodil Just Christensen. (Foto: Anne Bæk © Berlingske via Ritzau Scanpix)

Preben Vestergaard Hansen mener også, at det er en cirkel, der er svær at ændre på.

- Det er ikke raketvidenskab at finde ud af, at sukker ikke er godt at få for meget af - det burde alle danskere vide nu. Men derfra og så til handling er en helt anden historie, og det er der, vi har vores største sundhedsmæssige udfordringer. Havde jeg løsningen, ville jeg være milliardær, siger Preben Vestergaard Hansen.

Men måske lurer forandringen alligevel et sted ude i fremtiden.

Det kræver en adfærdsændring

Fødevarestyrelsen har i de senest opdaterede kostråd fra 2021 gentænkt måden, man kommunikerer om sukker og adfærd på. Nu angives det i fødevarer og portioner frem for procenter og næringsstoffer, som er nemmere for de fleste at forholde sig til.

Også på DTU Fødevareinstituttet arbejdes der på at udbrede viden om, "hvor meget der er for meget" og give langtidsholdbare løsninger og konkrete handlingsforslag til, hvordan vi kan mindske vores indtag enten ved at spise det sjældnere eller i mindre portioner.

Bodil Just Christensen fra DTU har blandt andet netop været tovholder på et større forsøg kaldet 'Er du for sød?' i Hvidovre Kommune, hvor børnefamilier har skullet tælle "portioner" af søde sager og dermed gøre det mere håndgribeligt at holde styr på indtaget af slik, sodavand og andet sødt i løbet af ugen.

Første skridt mod at mindske vores slikforbrug er ifølge hende, at vi skal have nogle mere konkrete og implementerbare løsninger til at ændre det, end vi har haft hidtil - og så skal der ikke mindst være en vilje til at ændre adfærd.

Men hvis vi for alvor vil ændre vores normer for indtag af slik, skal løsningen også være til rådighed rundt om os.

Der er nemlig også brug for en samfundsmæssig bevægelse, hvor alternativerne ikke skal være for besværlige at få fingrene i, som de eksempelvis kan være i biografer eller på farten, hvor der de fleste steder sælges en overvægt af de tomme kalorier.

Industrien skal altså følge med og se mulighederne i de sundere alternativer, mener hun.

- Den cirkel, der bliver skabt mellem industrien og den sociale norm og vores adfærd, skal laves om. Når der er et ønske om at ændre adfærd fra forbrugerne åbnes et nyt marked for industrien. For så vil virksomhederne måske begyndte at sælge alternativer som nødder, frugt eller knækbrød i biografen eller lignende steder for eksempel, siger Bodil Just Christensen og tilføjer:

- Men normændringen ligger også i mere privat regi; for eksempel hvad man deler ud på arbejdspladsen til sin fødselsdag eller til hyggeaften med vennerne.

Så snart flere vælger og ønsker alternativer, er det også naturligt, at flere vil hoppe med, forklarer hun.

Det kan nemlig godt lade sig gøre at ændre sociale normer. Gode eksempler er vores holdning til rygning på restauranter, madspild eller brugen af cykelhjelme.

Indstillingen til cykelhjelme har de seneste ti år, ifølge Bodil Just Christensen, undergået en normændring, hvor langt de fleste børn i dag bruger cykelhjelm - og hvor det ikke længere er "sejt" at køre uden.

- Adfærdsændringerne kan altså godt lade sig gøre, men det bliver et langt sejt træk, mener antropologen om udsigterne til at ændre vores stolte traditioner for slik.

FacebookTwitter