Er det havets bacon? Gratis mad fra havet stinker skrækkeligt, men smager fantastisk

Tang er både sundt, billigt og bæredygtigt. Vi guider dig til, hvordan du tilbereder den vilde havplante.

(Foto: / Grafik: Oliver Seppo)

Man kender den fra stranden, hvor den har det med at ligge i dynger. Til tider lugter tang heller ikke helt godt.

Men planten fortjener faktisk et bedre rygte, end den har. Faktisk kan den nemt og næsten gratis blive til lækker mad, og det er meget lettere, end du måske tror.

Anita Dietz er lidt af en dansk tangekspert. Hun er uddannet kok og kostvejleder, og så er hun medejer af virksomheden 'Dansk Tang' og forfatter til en kogebog om tang.

Og i anledning af efterårsferien har hun taget os med på en tangtur for at vise, hvordan den vilde havplante kan bruges til madlavning - fra strandhøst til servering.

1

Hvorfor skal vi spise tang?

Du kan plukke forskellige tangarter. Arten på billedet er blæretang, hvilket kendetegnes ved de små luftblærer. Det er en af de mest almindelige typer tang i Danmark. (Foto: Foto: Louise Grodt Nielsen / DR)

Der er flere grunde til, at du skal give tang en chance. Tang anses som en sund fødevare på grund af sin sammensætning af fedtsyrer, indhold af jod og andre sundhedsmæssige effekter.

- Der er rigtig meget tang derude. Det er en gratis ressource, og så er det en sund og næringsrig fødevare, som vi glemmer at bruge. Og rent gastronomisk giver det muligheder, som vi ikke ser så mange andre steder, siger Anita Dietz.

Og med dét afsæt går tangturen i gang.

2

Hvad skal jeg have med?

- Man bør ikke tømme et helt område og man kan også sagtens bare klippe spidserne af, hvis man vil undgå at skulle transportere for store mængder hjem, fortæller Anita. (Foto: Foto: Louise Grodt Nielsen / DR)

Det er fredag eftermiddag, vejrforholdene byder på en frisk til kraftig vind ude ved Amager Strandpark. Anita Dietz sopper rundt i vandkanten. Hun er iført vaders, men det er altså ikke et must, når man skal plukke tang:

- Man kan gå ud i bare tæer, vaders, gummistøvler eller badetøj, for man behøver ikke at gå så langt ud i vandet for at høste tang.

Derudover er det en god idé at have en saks med, men man kan sagtens tage fat i tangen og så rive det af, hvis det sidder på en sten eller musling, fortæller Anita Dietz, imens hun rykker endnu et bundt tang op af vandet.

Medbring desuden en spand eller plasticpose til at samle i. Så langt, så godt.

3

Hvor kan jeg plukke tang?

Der findes som udgangspunkt ikke giftige tangarter i Danmark. Men tjek altid op på, hvilken art det er, du har fundet, inden du spiser. Og så skal du sikre dig, at dit nyhøstede tang er rent. Der må ikke være begroning, smådyr og snegle på tangen. (Foto: Foto: Louise Grodt Nielsen / DR)

I Danmark er vi så heldige at have kyst hele vejen rundt, så der er gode muligheder for at finde tangspots. Du kan plukke tang de fleste steder, hvor der er vand, du skal bare være opmærksom på, at vandet er rent.

- Det er ikke en god idé at plukke i nærheden af en aktiv havn på grund af forurening. Man skal altså kigge på vandet, når man plukker tang, for tanget er kun lige så rent som vandet.

Anita understreger, at det er vigtigt, at man går ud i vandet, når man skal plukke tang.

- Det er meget vigtigt, at man ikke tager det tang, som ligger oppe på stranden. Du ved ikke, om det har ligget der i to dage eller tre måneder.

Hvis du er i tvivl om vandkvaliteten i dit område, kan du tjekke op på Miljøstyrelsens badevandsguide, inden du begiver dig ud.

4

Hvordan opbevarer jeg tang?

Syltet tang: Skyl 1-2 håndfulde tang. Klip eller skær det yderste af grenene/spidserne, som er den del af tangen, du skal bruge. Bring to deciliter lagereddike, en halv deciliter vand, lidt salt og to deciliter sukker i kog. Når sukkeret er opløst, hælder du blandingen over tangen. Lad det afkøle i et glas og opbevar efterfølgende på køl. Brug det i salater eller andet. (Foto: Foto: Louise Grodt Nielsen / DR)

Hvis ikke du bruger tangen til madlavning, umiddelbart efter den er plukket, bør du opbevare den i køleskabet.

- Tang skal have ilt og må helst ikke opbevares tillukket for længe, når den er frisk. I så fald udskiller den sukkerstoffer, og selvom det ikke er farligt eller giftigt, så er det ikke optimalt, for tangen bliver let slimet. Det samme gælder, hvis du fryser tangen ned og senere tør den op.

- Man kan sammenligne det lidt med fisk. Det er lækrest, hvis du bruger det inden for to dage, men det kan godt holde sig op til fem dage på køl, fortæller Anita Dietz og tilføjer, at man også kan tørre tangen ved at hænge det på en snor og dermed gemme den i længere tid.

5

Hvordan laver jeg mad med tang?

Tang er i sæson hele året rundt. Men om foråret når der kommer nye skud, er den finere og blødere i strukturen og lysere i farven. Der er dog ikke nogen tidspunkter på året, hvor du ikke kan spise tang.  (Foto: Foto: Louise Grodt Nielsen / DR)

Når det kommer til selve madlavningen, rejser tangprojektet nye spørgsmål. Hvad skal man for eksempel starte ud med at lave, hvis man ikke har tilberedt det før?

Anita Dietz foreslår, at det kan være en god idé at bruge tang som en smagsgiver eller et hovedkrydderi til den mad, du i forvejen spiser.

- Hvis man for eksempel laver jordskokkesuppe med ristet bacon, kan man stege baconen med noget tang, og det smager skidegodt.

Kan man spise det hele?

Anita Dietz fortæller, at man bør kun bruge spidsen af hver gren og ikke det, som sidder i bunden. Som udgangspunkt kan du spise de yderste tre til fem centimeter på tangen.

- Det er ligesom med porrer, hvor det hvide er det bedste, og det grønne kan du også spise, men det er ikke lige så godt som det hvide, fortæller hun og uddyber, at du snitter tang, ligesom du snitter løg.

Og bruger du det tørret, så kan du bare klippe det i små stykker, eller du kan lægge det tørrede tang i koldt vand i en halv time, inden det skal bruges, og derefter snitte det og komme det i maden.

6

Hvilke typer tang skal jeg gå efter?

Tangchips: Klip de yderste 'grene' af tangen. Vend det i olie og salt. Læg det på en bageplade og bag det i cirka en time (til de er sprøde) ved 90 grader. Server som snack eller tilbehør. (Foto: Foto: Louise Grodt Nielsen / DR)

Som udgangspunkt findes der ikke giftige tangarter i Danmark, men det kan være en fordel at tjekke arterne ud, inden du starter tanghøsten.

Du vil formentlig støde på blæretang og savtang, da begge arter hører til de mest almindelige arter herhjemme. Blæretang kendetegnes ved de små luftblærer, som sidder på bladene, og savtang er takket i kanten. Du kan blive klogere på de forskellige arter her.

Anita Dietz anbefaler også at man prøver at lave tangchips eller pesto med tang. Her er det ikke så afgørende, hvilken type tang, du bruger.

- Du kan bruge alle slags tang til madlavning, men savtang passer godt til pesto, synes jeg. Men det er lidt ligesom med hvidkål, nogen synes, at det smager bedst i salat eller stegt, og mange bruger det på andre måder.

Dog er der forskel på, hvordan de forskellige tangarter smager.

- Det er lidt en palet, det smager forskelligt, afhængigt af hvilken slags tang, der er tale om. Søl er en rødalge, og den har en intens soya-agtig smag. Nogle mener endda, at man kan erstatte den med bacon.

Anita Dietz fortæller, at de tangarter, som hun er i færd med at plukke, er blæretang og savtang. De har en mere mild smag, som minder om spinat. Og selvfølgelig smager alle tangarter lidt saltet, fordi det kommer fra havet.

Hvis du vil prøve Anitas idé med at bruge tang i pesto eller som topping på suppe, kommer her to simple opskrifter, du kan lade dig inspirere af: