Ernæringsekspert fra Cameroun og en indisk diætist: To husmødre laver hver deres lørdagskylling

To kvinder med indiske og vestafrikanske rødder får de samme fem ingredienser. Hvordan vil de tilberede en hverdagsret?

I 2018 rykkede kylling med grøntsager ind på danskernes top tre over mest spiste aftensmåltider. Kylling opfattes som sund og er noget, vi spiser året rundt - men måden vi bruger kylling på, om vi spiser filetter eller lår, og hvem der tilbereder maden, varierer fra familie til familie.

Dr.dk har besøgt en række familier for at få inspiration til, hvordan man kan tilberede retten forskelligt og blive klogere på maden imellem os. I denne artikel kigger vi indenfor hos en indisk og en vestafrikansk familie, hvor mødrene laver mad.

Monisha flyttede fra Indien til Danmark for ti år siden, fordi hendes mand havde fået arbejde i Danmark. Brita er fra Cameroun, men har taget sin uddannelse i Aarhus, hvor hendes døtre også er født og opvokset. (Foto: Sophia Juliane Lydolph © . / Foto: Sophia Juliane Lydolph © .)

Med en let bevægelse fjerner 44-årige Monisha Gambhir fra Indien et viskestykke, så syv små skåle med fint snittede hvidløg, ingefær og forskellige krydderier bliver synlige. Hun har været tidligt oppe for at skylle, afmåle og anrette de fleste af ingredienserne til dagens ret, og med samme sirlighed trækker hun i et par hvide plastikhandsker og begynder at klargøre de medbragte råvarer.

- Indisk mad kræver stor tålmodighed. Sådan er det bare, siger hun.

- De fleste retter tager lang tid at lave, og ofte skal man forberede sig og starte marineringen eller sætte ting i blød dagen før. At bruge tid på at lave mad er også et udtryk for kærlighed.

I rækkehuset i Vejlby uden for Aarhus er der stille, og der sænker sig en ro - og en krydret duft af stødt spidskommen - mens Monisha med sikre bevægelser går i gang med at lave cashew-marineret kylling i karry.

De to kvinder har hver fået fem ingredienser – kylling samt fire af de mest købte grøntsager – som de skal tilberede et typisk aftensmåltid af. Udover de fem ingredienser må kvinderne tilsætte så mange krydderier, de har lyst til, samt op til yderligere fem ingredienser.

Man kan ikke spise indisk hver dag, både fordi det tager lang tid, og fordi det er så rigt i smagen, forklarer Monisha, der laver indiske retter to-tre gange om ugen. Brita fra har bedt om at få en hel fersk kylling, så hun selv kan partere stykkerne. (Foto: Sophia Juliane Lydolph © . / Foto: Sophia Juliane Lydolph © .)

På en stor mission

I en opgang i Viby syd for Aarhus står døren åben ind til 41-årige Brita Ngum Ches lejlighed. Hun er selv lige ræset ind ad døren og er ved at rydde køkkenet, så eftermiddagens madlavning kan begynde. I stuen kører fjernsynet for fuld styrke, og hendes yngste datter Victoria slænger sig på sofaen.

Monisha tilsætter cashewnødder, ingefær og hvidløg samt krydderier fra sin hverdagskrydderisamling. Ud over tang og spinat tilsætter Brita hvide græskarkerner samt madbananer, som er en hovedingrediens i camerounsk madlavning. (Foto: Sophia Juliane Lydolph © . / Foto: Sophia Juliane Lydolph © .)

- Okay, siger hun, tager en dyb indånding og går i gang med råvarerne.

Det er 19 år siden, Brita tog fra Cameroun til Danmark for at læse molekylærbiologi på Aarhus Universitet. Hun har skrevet en Ph.D. i fødevarekvalitet, og til daglig rådgiver hun privatpersoner og virksomheder som ernæringskonsulent. Ved siden af sit arbejde er hun ved at skrive en kogebog om antiinflammatorisk kost eller trivselsmad, som det også kaldes. Det er derfor, hun har så travlt.

- I øjeblikket er jeg helt besat af næringsstoffer og af at finde de rigtige balancer, siger hun og forklarer, at kogebogen ud over at indeholde opskrifter på hverdagsmad også skal fungere som opslagsværk, så læserne har mulighed for at tjekke, om de får de rigtige mineraler og vitaminer.

- Jeg er på en stor mission. Jeg tror, at over halvdelen af befolkningen faktisk ikke ved, hvordan de skal spise sundt. Vi snakker om fedt, protein og kulhydrater, men vi tænker slet ikke over næringsstofferne, siger Brita og gennemgår på en nærmest røntgenagtig måde proteiner og næringsstoffer i de forskellige fødevarer på køkkenbordet.

Hun åbner en pakke tørret tang og lægger en håndfuld i blød. Senere skal de opblødte tangstrimler sørge for, at aftenens kyllingegryde med tomat og spinat får den rette jodbalance.

- I Cameroun ville de nok ikke engang vide, at man kan spise tang, siger Brita og smiler.

- Men sådan er det - både når jeg laver almindelig dansk og vestafrikansk mad, gør jeg det på min egen måde, så det bliver sundest muligt.

Måske har Danmark ikke brug for mig

Indiske Monisha nynner sagte, mens løg, porre og krydderier simrer ved svag varme. Som uddannet diætist har hun også et professionelt syn på den mad, hun er ved at tilberede.

I 2007 blev hendes mand tilbudt job som læge i Danmark, og for snart ti år siden besluttede Monisha også at forlade sin stilling som afdelingschef med ansvar for salg og marketing og flytte med parrets søn fra New Delhi til Aarhus.

Hos begge kvinder er sund mad i højsædet. Alle har forskellige behov - eksempelvis bør man tage højde for sit køn, når man laver en madplan, siger Brita, som er specialist i sundhed og ernæring med en Ph.d. i fødevarekvalitet. (Foto: Sophia Juliane Lydolph © . / Foto: Sophia Juliane Lydolph © .)

- Jeg havde egentligt ikke lyst til at flytte, men min mand var rigtig glad her, og jeg kunne godt se, at det er godt at være barn i Danmark, siger Monisha, der foruden flydende dansk også taler engelsk, punjabi og urdu.

Det er hende, der handler krydderier i Bazar Vest, sørger for, at der altid er frisklavet chaite og står for madlavning. Sådan er det oftest i indiske familier, og det har Monisha det fint med. Til gengæld er hun træt af, at hun har haft langt sværere ved at finde et arbejde og falde til i Danmark, end hun havde regnet med.

- Jeg har mange kompetencer, som jeg gerne vil bruge, og jeg har virkelig søgt mange jobs. Men jeg kan ikke undgå at tænke: 'Okay, Danmark har simpelthen ikke brug for mig', siger Monisha, der de seneste ti år har været i arbejde on-off og i øjeblikket er jobsøgende.

Monisha laver mad efter nordindisk tradition, som indholder en masse cremede smage fra nødder og fløde. I de fleste retter fra Cameroun indgår løg, hvidløg og ingefær som smagsgivere. (Foto: Sophia Juliane Lydolph © . / Foto: Sophia Juliane Lydolph © .)

For Brita har livet i Danmark heller ikke altid været lige let. I 2017 blev hun opereret for fibroider og knuder i livmoderen og har kæmpet både fysisk og mentalt for at komme på benene igen. På mange punkter er hun blevet sin egen patient med madplaner, kosttilskud og jævnlige hæmatologiske check.

- Min egen krop har virkelig fået mig til at gå op i hverdagsmad. Får jeg eksempelvis ikke jern nok i tre-fire dage, kan jeg slet ikke fungere, siger hun

- Det er nok også derfor, jeg elsker de stykker kød med flest knogler, for de indeholder de fleste næringsstoffer. Min krop vil simpelthen bare have det, siger Brita og tilsætter flåede tomater til kødretten, der nu står og simrer.

Som barn i Cameroun gik Brita ofte med sin mor på det lokale marked for at købe kødben hos slagteren. Når de kom hjem, knuste de knoglerne og kogte fond fyldt med olie, mineraler og næringsstoffer på dem til senere brug.

Og de gamle vaner hænger ved. Selvom hun her til eftermiddag kun skal lave mad til sig selv og sine to døtre, har hun gang i hele komfuret og fire svingende fulde gryder - for nu hun er i gang, kan hun lige så godt koge en suppe på kyllingeskroget, så der er mad til resten af ugen. Resten af kyllingen kommer i en ny gryde, hvor stykkerne steges med blendede græskarkerner, paranødder og hvidløg. I de sidste to gryder koger madbananer og broccoli.

I traditionel indisk mad indgår der aldrig kalv eller svin af religiøse årsager. Brita fra Cameroun tror på, at vi som mennesker har brug for animalske produkter - faktisk burde vi ifølge hende spise meget mere animalsk og mindre plantebaseret. (Foto: Sophia Juliane Lydolph © . / Foto: Sophia Juliane Lydolph © .)

Forsøg ikke at lave garam masala derhjemme

Monisha i Vejlby griner, da vi nævner fordommene om stærkt lugtende indisk mad. Hun kommer til at tænke på en gang, hun ville forsøge at lave krydderiblandingen garam masala. Normalt tørres krydderierne udendørs i varm sol, men i Danmark måtte Monisha nøjes med en hed stegepande.

Resultatet blev okay, men alle familiens møbler, sengetøj og tøj lugtede af karry i flere uger efter.

- Det er derfor, man bare skal købe den slags i Danmark og ikke forsøge at lave det selv, siger hun og griner.

Monishas voksne søn laver gerne indisk mad, når han er hjemme. I Viby vil døtrene også gerne kigge med over skulderen, men det er Brita, der styrer slagets gang. (Foto: Sophia Juliane Lydolph © . / Foto: Sophia Juliane Lydolph © .)

Efter små to timer er indiske Monishas ret færdig. Hun tørrer kanten af serveringsskålene med en serviet og anbringer et par hele cashewnødder og de flotteste blade af den friske koriander som pynt.

Monishas svigerfar er blevet syg, så hendes mand er rejst til Indien for at se til ham, og hendes voksne søn aftjener sin værnepligt i Forsvaret, så i dag spiser hun alene.

I den indiske familie serveres retterne altid som en slags buffet. De fleste retter fra Cameroun spises med fingrene eller med ske - faktisk var det først, da Brita kom til Danmark, at hun begyndte at spise med kniv og gaffel. (Foto: Sophia Juliane Lydolph © . / Foto: Sophia Juliane Lydolph © .)

I Viby beder Brita sine døtre om at hjælpe til med at dække bord. Egentligt synes hun, det er vigtigt, at de også lærer om madlavning og næringsstoffer, men det er svært at finde tid til.

- Jeg ved også godt, at det nogle gange kan blive lidt for meget med alt det snak om sundhed, siger Brita.

- Min livret er ris a la mande, hvisker Victoria på otte år, der godt ved, at mælk ikke er velkomment i familiens køleskab.

Indisk kylling i karry og vestafrikansk kyllingegryde med tomat og spinat - begge retter tilberedt med mange af de samme basisingredienser. (Foto: Sophia Juliane Lydolph © . / Foto: Sophia Juliane Lydolph © .)

Efter maden venter Britas køkken i Viby på oprydning og opvask. Kyllingefonden har sprøjtet op på væggen og en kvart madbanan er blevet trådt ud på gulvet.

I Vejlby smider Monisha de hvide plastikhandsker i skraldespanden og sætter resterne af måltidet i køleskabet. Opvasken har hun allerede taget.

Find opskriften på Monishas indiske kylling i karry her:

Find opskriften på Britas vestafrikanske kyllingegryde her: