Hvor mørkebrun skal sovsen være? Skal der chips på bordet? Og skal vi have and eller flæskesteg - eller måske noget helt tredje?
Selvom den 24. december måske er årets mest forudsigelige måltid i mange familier, kan der hurtigt opstå uenigheder i løbet af juleforberedelserne.
Med et øget fokus på plantebaseret kost, klimakrise og dyrevelfærd er der måske også blevet endnu flere ting at tage stilling til end for bare 10, 20 og 50 år siden.
For flere og flere vælger at skrue ned for kødforbruget og fokusere på grøntsagsbaseret mad.
En af dem er den 76-årige kogebogsforfatter Kirsten Skaarup. Hun har levet vegetarisk i over 50 år og spiser i dag stort set ingen animalske produkter.
Hun oplever, at det grøntsagsbaserede køkken i den grad er noget, der kan sætte gang i snakken over middagsbordet.
- Folk går virkelig meget op i det. Man kommer ofte til at tale om det, selvom man ikke vil. Jeg kan jo ikke omvende nogen, men bare det, at man diskuterer det, og at folk bliver mere bevidste om, hvad kødspiseret har af konsekvenser, er et godt tegn, mener hun.
- Folk er blevet mere interesserede og nysgerrige på grøn mad i min tid som vegetar. Vi har spist kød i så mange år, og mange har ikke – heller ikke mig selv – reflekteret over det før. Jeg spiste jo bare koteletter, fordi det gjorde alle. Men da jeg begyndte at tænke over det og så konsekvenserne for dyrene, kunne jeg ikke gøre andet end at stoppe. Og i dag er klimaet jo så blevet endnu en grund til at skære ned på kødet, siger hun.
Vi har i anledning af julens store fokus på mad spurgt Kirsten Skaarup, hvad man kan gøre, hvis man bliver både kødspisere og vegetarer til jul.
Hun er ikke i tvivl om regel nummer 1, hvis man samles på tværs af ønsker til julemaden.
- For Guds skyld skal man aldrig bebrejde nogen noget, for det er der ingen mennesker, der bryder sig om.
- Der må være en vis forståelse begge veje, synes jeg. Man skal ikke bebrejde nogen, at de spiser kød, eller at de ikke gør det.
- Jeg oplever, at kødspiserne egentlig gerne vil smage den der mandelpostej, der står ved siden af leverpostejen. Og så kan det måske åbne øjnene for, at der er andre muligheder end kødet, siger hun og opfordrer til at have nok af de plantebaserede alternativer, så alle kan smage.
- Det kan måske fjerne nogle fordomme om, hvad vegetarisk mad er.
Når det kommer til, hvad der skal på menuen, råder Kirsten Skaarup til at finde det, der samler i stedet for adskiller selskabet.
- Jeg tror, der er mange i disse år, som har børn eller børnebørn, der spiser mindre kød, og så er det jo alletiders, at dem, der vil, kan spise deres and, og at de andre kan spise en plantepaté, men så kan man deles om kartoflerne og rødkålen. Så skiller man sig ikke så meget ud.
- Det er vigtigt, at man ikke juleaften sidder og irriterer sig hverken den ene eller anden vej, men at alle får noget, de har lyst til at spise.
Et andet tip, hvis du er ny i det kødfri køkken, er at lave noget, der kan minde om kød. Så bliver savnet til flæskestegen måske en smule mindre, mener Kirsten Skaarup.
- Kigger man på en kødpostej og en nøddepostej, er der jo ingen, der kan se forskel, så det er der ingen ubehageligheder omkring at servere. Og hvis man har lyst til frikadeller, kan man jo også lave dem plantebaserede, siger hun.
Men hvad skal man så servere som et alternativ til flæskestegen, andesovsen og den ikoniske karrysild?
Kirsten Skaarup har her fundet fire grøntsagsbaserede juleretter frem, som du kan servere som alternativer til kødet til julefrokosten eller julemiddagen.
Hasselback selleri - også god til rugbrødet
Men er det ikke...?
Jo, snittene på Kirsten Skaarups hasselback selleri ligner mistænkeligt meget sværene på en flæskesteg.
Men det er i virkeligheden en selleri, der med en gedigen marinade, et hasselback-snit og en god tur i ovnen vil pryde på ethvert julebord.
- Den er virkelig julet med masser af nelliker og julekrydderier, siger Kirsten Skaarup og tilføjer:
- Den er også virkelig god på et stykke smørrebrød for eksempel med svampe og lidt spidskål, så den er god at have næste dag til julefrokosten også.
Brun grøntsagsbaseret julesovs - du vil slikke tallerkenen
Den kan redde både en tør steg og en overkogt kartoffel. Ja, den brune sovs er måske det allervigtigste på julebordet.
Og hvis den mislykkes, er det noget, der kan få julefreden til at fordufte som dug fra en - med stor sandsynlighed - snefri himmel.
Kirsten Skaarup har derfor gjort alt, hun kan, for at gøre denne opskrift på grøntsagsbaseret brun sovs så skudsikker som overhovedet muligt. Og formentlig smager den anderledes end andesovsen, men du bør alligevel give den en chance.
- Den er simpelthen så umamirig, at man har lyst til at slikke tallerkenen ren, mener hun.
'Karrysild' - tæt på den ægte vare
Der er umiddelbart ikke mange ligheder mellem den lidt buttede, lilla aubergine og den lille stimefisk sild.
Men Kirsten Skaarups version af en plantebaseret karrysild, der er lavet af aubergine, er så tæt på den ægte vare, at flere sildespisere er blevet snydt af hendes opskrift.
Den er perfekt til julefrokostbordet, hvor kødspiserne jo passende kan sammenligne den, de kender, og den af aubergine.
- Man kan selvfølgelig starte en dialog om, hvorfor det kan være godt at skære ned for kødforbruget, men jeg mener, at det i højere grad er den lækre grøntsagsbaserede mad, der skal overbevise kødspiserne om, at grøntsagsmad smager mindst lige så lækkert som kødet - faktisk endnu bedre, siger Kirsten Skaarup.
Valnøddepaté - perfekt match til julemiddagen
Kirsten Skaarup holder meget af det klassiske julebord med sovs, brunede kartofler og rødkål, som hun sædvanligvis spiser juleaften.
Men når de fleste andre sætter tænderne i saftige andelår eller sprøde flæskesvær, har hun noget andet i ærmet, der giver hende smagen af jul.
- Jeg spiser oftest en mandel- eller valnøddepaté til julemiddagen. Det ligner og har lidt samme tekstur som kødet og passer virkelig godt til sovs, kartofler og rødkål.