Far skal fejres: Fem skarpe retter til fars dag

Fars dag er en god undskyldning for at sætte ekstra lækker mad på bordet. Vi har her samlet fem gode opskrifter til far og resten af familien.

Farsbrød skal der naturligvis på bordet på fars dag. Du får en skøn opskrift på forloren har herunder. (Foto: Maria Nørregaard)

Uanset om I hører til dem, der fejrer fars dag i stor stil, eller er nogle af dem, der ikke gør meget væsen ud af dagen, så er fridagen i dag en god grund til at bruge lidt ekstra tid på madlavningen og spise et godt måltid sammen.

Vi giver her fem bud på retter, der er skønne på fars dag.

1 Farsbrød, selvfølgelig

Fars brød på fars dag? Ja, naturligvis. Her er en skøn opskrift på et nemt farsbrød med ristede kantareller, som godt kan erstattes af almindelige champignons.

2. Det gode gamle farsbrød

Forloren hare er det gode, gamle farsbrød, som har været et hit på danske middagsborde, længe inden fars dag blev indført.

3. Laks som et lidt lettere bud

Er farsbrød en lidt for stor mundfuld her på en af de første sommerdage, hvad så med at sætte laks på bordet? Her får du Anne Hjernøes opskrift på skøn og sprød laks, som bliver bagt i ovnen med et krydret låg af blandt andet sesamfrø og chili.

4. Kartoffelsalat, der passer til det hele

Mmmm, kombinationen af nye kartofler, ærter og krydderurter er helt fantastisk her i Anne Hjernøes opskrift. Kartoffelsalaten passer perfekt til både laksen og farsbrødene.

5. Det søde punktum

Det er ofte omkring fars dag, at de danske frilandsjordbær for alvor er til at få fat i direkte hos avlerne og i butikkerne. Brug bærrene til at lave Mette blomsterbergs skønne opskrift på en hjemmelavet jordbærtærte.

Facebook
Twitter