Flammer, kød og weekend! Sådan laver du fænomenale grillspyd

Mormorkøkkenet møder Mellemøsten i disse delikate lammespyd, der er en hurtig envejsbillet fra fesent sommervejr til krydret kødhimmel. God fornøjelse.

Vejrguderne lægger ikke ligefrem op til grillvejr i weekenden.

Men er du kebabfan skal du måske genoverveje at finde grill og parasol frem.

Her viser køkkenchef Lars Lundø fra Restaurant Pony i København, hvor nemt det er at lave grillede lammespyd. Og så med en ingrediensliste, der maksimalt fylder en halv indkøbskurv.

Og er du ikke grill-i-alt-slags-vejr-typen, kan du også benytte en grillpande.

Selvgjort er velgjort

For mange kød-på-pind et vindende koncept, de fleste har deres favorit-kebabsteder. Men desværre er der også mange versioner ude i landet, hvor resultatet fremstår træt og knap så spændende.

Men der masser af gevinst at hente ved at tilberede den selv og bagefter sætte tænderne i.

Ved servering er genistregen at lade de syrligt marinerede grillspyd møde en frisk salat med mormordressing, der giver modspil. Og få forenet Mormorkøkkenet med Mellemøsten i mellemtiden.

God fornøjelse!

FacebookTwitter