En ny undersøgelse fra Københavns Universitet har netop undersøgt ti europæiske landes madvaner. Særligt med henblik på mængden af kød på de europæiske middagstallerkener.

I undersøgelsen er der blandt andet blevet spurgt ind til, hvor ofte man i løbet af en almindelig uge indtager kød. Og her viser det sig, at 37 procent af danskerne spiser mindre kød end sidste år, mens seks procent har svaret, at de spiser mere.

Og netop kødindtaget er en vigtig faktor, når det kommer til at stoppe klimaforandringerne.

Det mener ikke bare forskningsholdet bag den nye undersøgelse. Det er der bred enighed om i alle de officielle rapporter, der ser nærmere på klimakrisen.

Som klimatologen og leder af en gruppe under FN’s klimaforandringspanel (IPCC), Hans-Otto Pörtner, sagde i forbindelse med udgivelsen af en klimarapport i 2019:

- Vi vil ikke sige til folk, hvad de skal spise. Men det ville virkelig være fordelagtigt for både klimaet og vores sundhed, hvis folk i rige lande spiste mindre kød, og hvis nye politikker ville skabe et passende incitament til at gøre netop det.

At den nye undersøgelse viser, at samlet set 46 procent af de adspurgte europæere i de ti lande faktisk har nedsat deres kødforbrug, glæder derfor lektor Armando Perez-Cueto fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet, som har ledet undersøgelsen - der er den første af sin slags.

- Vores kødforbrug kan gøre en stor forskel i den klimakrise, vi står i. Derfor er det opløftende at se, at en ret stor andel af befolkningen i Europa spiser mindre kød end tidligere, udtaler han til KU.dk.

Delte meninger om kød i måltider

Tallene viser også, at 63 procent af danskerne ikke har nedsat deres kødforbrug det seneste år - heriblandt at seks procent spiser mere. Og det får os til at rode rundt på en tiende- og sidsteplads af de adspurgte lande sammen med Storbritannien.

Det lægger sig op ad tal, der tidligere har vist, at Danmark ligger over over EU-gennemsnittet for kødforbrug og kød til rådighed per indbygger.

Det har på sin vis overrasket Perez-Cueto, at så mange har svaret, de ikke spiser mindre kød end sidste år. Måske særligt, fordi han ikke selv er opvokset i Danmark, men derimod kommer fra Bolivia.

- Som udlænding kender man Danmark som et progressivt land. I er altid forud for trends i alt fra velfærd til design.

- Så det var overraskende at lære, hvor konservative danskerne faktisk er, når det kommer til deres mad. Det lever ikke op til den profil, Danmark ellers har udadtil, mener han.

Undersøgelsen peger nemlig også på nogle madkulturelle overbevisninger, der lever på bedste velgående i Danmark.

Den viser blandt andet, at 45 procent af danskerne mener, at der skal være kød i et måltid.

Halvdelen mener desuden, at vi slet ikke kan undvære kød af ernæringsmæssige årsager, mens en tredjedel mener, at plantebaseret mad enten er for dyrt eller svært at tilberede til en lækker ret, viser undersøgelsen.

Fjern 'dagens vegetariske ret' fra menukortet, tak

De udfordringer kan Rune-Christoffer Dragsdahl nikke genkendende til.

Han er generalsekretær i interesseorganisationen Vegetarisk Forening, der arbejder for at oplyse om fordelene ved at spise mere vegetarisk.

- Undersøgelsen understreger, at der er behov for udvikling af flere plantebaserede alternativer.

Ligesom han også ser det som en yderligere opfordring til offentlige såvel som øvrige professionelle køkkener at inspirere endnu mere til plantebaserede retter.

- For når andre laver maden for en, så tør man også at prøve noget nyt. At få pirret sine smagsløg og få åbnet øjnene for nye muligheder, siger han.

På samme måde skal der skabes mere hyldeplads til de plantebaserede alternativer i supermarkederne, og der skal tænkes mere i, hvordan man markedsfører produkterne - og så kunne indførelsen af CO2-afgifter også være en god idé, mener han.

Og stop så i øvrigt med at have en "dagens vegetariske ret" på menukortet, råder han:

- Det er altså ikke særlig hensigtsmæssigt. I stedet bør man skrive, hvad det er i – eksempelvis "en siciliansk, krydret bønnegryde med crunchy blomkål".

Man skal tale til sanserne, er hans pointe.

Selvom Rune-Christoffer Dragsdahl ser på undersøgelsens resultater med alvor, har han dog også nogle forbehold.

Han ville ønske, at man havde set flere år tilbage for at få et bedre og mere dybdegående billede af situationen.

Det ville lektor Armando Perez-Cueto i princippet også gerne, men der er en logisk forklaring på, det ikke er sket, mener han.

- Det er allerførste gang, at der udføres en så stor undersøgelse, hvor vi indsamler samme data på tværs af ti europæiske lande.

- Vi kommer til at lave i hvert fald én yderligere dataindsamling på sigt, fortæller han, mens han tilføjer, at han håber, der kontinuerligt indsamles data til undersøgelsen, så der netop kan tegnes et større billede af tendenserne på tværs af landene.