Fortidslevn eller fabelagtig? Giv klassisk kage et comeback med disse enkle tricks

Flødekagerne overskygges i dag af mere moderne bagværk på mange bagerier. Men du kan sagtens peppe den klassiske kage op.

(Foto: Illustration: Nicolai Bruun © DR)

Hvornår har du sidst set et flødefyldt gåsebryst eller en kakaostøvet kartoffelkage i montren hos bageren?

Hvis du må grave langt tilbage i hukommelsen, er det ikke så mærkeligt.

For i løbet af de seneste cirka ti år har duften i bageriet ændret sig fra en liflig duft af fløde til en anden mindre fed en af slagsen.

- De fede kager er blevet lidt fy-fy. Det er mere fine fromagekager og andet bagværk, der er flest af nu, og den traditionelle flødekage, der er lidt tungere, er røget ud i skyggen mange steder, fortæller Christina Mathiesen, som er uddannet konditor og i dag arbejder som driftschef ved Meyers Bagerier.

Hun mener dog ikke, at flødekagernes dage er talte, for de kan sagtens opdateres til mere moderne smagsløg og tider.

Hos Meyers forsøger de for eksempel at holde flødekagen i live ved at fortolke klassiske flødekager og sælge dem om fredagen med stor succes – og flere andre bagerier er også begyndt at lave deres egne udgaver.

I 'Den store bagedyst' er de heller ikke bange for at eksperimentere med flødekagerne. I lørdagens afsnit skulle deltagerne kreere seks flødekager bygget af butterdejsbunde og fløde, som kunne sikre dem pladsen i finalen.

En simpel, men alligevel svær udfordring, viste det sig.

For hvordan pisker man den perfekte flødeskum, der skal være silkeblød, men alligevel fast nok til at holde sammen på kagen?

Og hvordan balancerer man den fede flødeskum med andre smage og konsistenser, så kagen bliver et fuldendt mesterværk?

Det er Christina Mathiesen noget nær ekspert i. Hun har nemlig lavet "tusindvis" af flødekager igennem sin karriere.

Hun mener, at flødekager kan varieres på utallige måder, så længe råvarerne er i høj kvalitet. Hendes personlige favorit er den lidt "ekstravagante" tivolikage, men hun er også vild med den helt enkle og klassiske kartoffelkage.

Hvis du selv vil give dig i kast med flødekagebageriet derhjemme, deler Christina Mathiesen her tre tips til at ramme fløden lige i øjet, skabe balance i fyldet og vælge de rigtige bunde til en moderne udgave af en flødekage.

1

Fløden – hold nøje øje!

- Alle smage og konsistenser er velkomne i en flødekage. Hvis du har fløden og noget sødt, noget syrligt og en bund, der er lidt crispy, så har du alle parametrene for den perfekte flødekage, siger Christina Mathiesen. For hende er Tivolikagen (billedet), der blev opfundet i Tivoli i København omkring 1923, det perfekte eksempel på en flødekage, der udfylder alle parametre, men hun er også vild med den helt enkle og klassiske kartoffelkage. (© DR)

Silkeblød uden klumper. Det er, hvad du bør gå efter, når du skal piske den perfekte flødeskum til din flødekage.

- Man kan styre processen ved at piske i hånden eller ved lav volumen på elpiskeren. Når den er fast og glat som silke i overfladen, er den god. Den skal være cremet og glat og må aldrig blive grynet, råder Christina Mathiesen.

Men selv ved lavt tempo gælder det om at holde nøje øje, fortæller hun. Kigger du væk i få sekunder, kan den nemlig have fået for meget.

2

Fyldet – vælg kompot, og lad cremen trække

En klassisk kartoffelkage består af luftige lagkagebunde, creme, flødeskum, marcipan og kakaodrys. (© DR)

Der er stort set ingen grænser for, hvad du kan komme i din flødekage, mener Christina Mathiesen.

Men i mange flødekager er der creme at finde blandt bundene og flødeskummet.

Selvom der sjældent er tid til lange trækketider for mousser og cremer i 'Bagedysten', kan du med fordel give din flødekage-creme ro og tid til at trække i køleskabet, mener Christina Mathiesen.

- Lav din creme aftenen før, og lad den stå i køleskabet. Den trækker godt over natten og sætter sig og får en dejlig smag, især hvis du bruger frisk vanilje, siger hun.

Hvis du vil have et friskt islæt i den ellers lidt tunge flødeskumsfyldte kage, kan du med fordel fylde den med et lag af din yndlingsfrugt, kogt sammen til en kompot.

- I en kompot kommer bærene til sin naturlige ret i en flødekage eller dessert. Ved at bruge kompot i en kage får man en struktur i frugten og et lækkert bid i forhold til almindelig marmelade.

Og så er det dejligt nemt at lave sin egen kompot, fortæller hun.

- For at lave en lækker kompot koges bærrene ind med sukker og vanilje til den ønskede konsistens.

Kogetiden afhænger kun af, hvor groft du vil have strukturen af bærene eller frugten i din kage.

3

Bunden – gør det nemt og sprødt

Anelise lavede i lørdagens afsnit af 'Den store bagedyst' denne flødekage af butterdejsbunde, solbær, mascarpone, flødeskum og chokolade. (© DR)

Der er sådan set frit slag, når det gælder valget af bund til en flødekage: mørdejsbunde, lagkagebunde, nøddebunde og butterdejsbunde fungerer alle eminente som fundament i din kage.

Christina Mathiesen kan dog især godt lide, når en bund er sprød, så den giver noget modspil til alt det bløde creme og flødeskum.

Hvis du gerne vil gøre det så let for dig selv som muligt, skal du måske til en start kaste dig over mørdejsbunden.

- Den består bare af smør, mel, vanilje, æg og sukker, og så kan man stå og ælte den i hånden, siger hun og tilføjer, at også nøddebunde og lagkagebunde er nemme at kaste sig over.

Her får du tre opskrifter på både klassiske versioner af flødekagen:

FacebookTwitter